Emne

Demonstrationer i Hongkong

Den 9. juni gik op mod en million demonstranter på gaden i Hongkong i protest mod et lovforslag, der ville betyde, at alle i Hongkong – også udlændinge – ville kunne udleveres til retsforfølgelse i Kina. Kinas regering har skrevet under på en international traktat med Storbritannien om, at man vil bevare og respektere Hongkongs vidtrækkende autonomi frem til 2047. Kritikere frygtede, at loven ville blive brugt til at straffe politiske modstandere af det kommunistiske styre i Beijing.

Forslaget er siden blevet trukket tilbage, men demonstranternes krav er i mellemtiden vokset og tæller nu også en uafhængig undersøgelse af politiet samt demokratiske reformer. En politisk løsning er ikke i sigte, og lokalregeringen virker handlingslammet, så store protester og kampe mellem politi og demonstranter finder fortsat sted flere gange om ugen. Frygten er, at Kina indsætter Folkets Befrielseshær for at kvæle de folkelige protester, hvilket kan få katastrofale følger.

Følg vores dækning af demonstrationerne i Hongkong på mail her:

Tåregas og kaos i Hongkong

Konflikten i Hongkong eskalerede drastisk onsdag, da politiet begyndte at nedkæmpe demonstranter med gummikugler og tåregas. Titusinder besatte centrale dele af byen i protest mod undermineringen af deres frihedsrettigheder

Masseprotester rokker ikke Hongkongs chefminister

En ny udleveringsaftale med Kina vil blive vedtaget i Hongkong trods massiv modstand i de største demonstrationer i den administrative regions historie. Modstanderne frygter, at Kina vil bruge loven til at forfølge de dissidenter, der i dag har et fristed i bystaten

Professor og demokratiforkæmper: »Hongkong har brug for så meget international hjælp som muligt«

Folk i Hongkong er chokerede og vrede over, hvor hurtigt deres rettigheder bliver taget fra dem, siger en veteran fra byens demokratibevægelse. Men Kinas kommunistiske styre insisterer på, at de hundredtusindvis af demonstranter i Hongkongs gader blot er opildnet af fjendtlige vestlige kræfter

Sidste udkald for Hongkongs frihed

I Hongkong demonstrerede en million indbyggere søndag i frygt og vrede over, at deres demokratiske rettigheder er under stadig hårdere pres fra Kinas kommunistiske styre. Konsekvensen af Beijings uforsonlige linje kan blive stadig voldsommere uro

Sider

Mest læste

  1. Den kinesiske ledelse i Beijing går hen over hovedet på lovgivningsprocessen i Hongkong for at indføre en yderst kontroversiel national sikkerhedslov. Lovforslaget lægger op til, at kinesiske sikkerhedsorganer skal kunne operere i Hongkong
  2. I Hongkong er 81-årige Martin Lee kendt som demokratibevægelsens åndelige fader. Når Kinas folkekongres torsdag blåstempler en national sikkerhedslov for Hongkong, er det et løftebrud, hele verden bør se som en advarsel om Kommunistpartiets intentioner, fortæller han til Information
  3. De vestlige medier udlægger oprøret i Hongkong som en konflikt mellem Kina og byens borgere. Men vreden udspringer også af lokale myndigheders manglende evne til at sikre en fremtid for unge i et ultrakapitalistisk system, mener Chandran Nair, indflydelsesrig leder af tænketank i Hongkong
  4. Situationen er eskaleret i Hongkong, efter at politiet har omringet et universitet, hvor demonstranter i flere dage har barrikaderet sig. Bonnie Leung, som har været en af hovedarrangørerne bag nogle af de store demonstrationer, siger, at »mange demonstranter føler, at hvis de fejler, så er fremtiden tabt«
  5. Ønsker den politiske ledelse i Hongkong at dæmpe volden og genvinde sine egne borgeres tillid, må kontrollen med byens politistyrke øges. Ansvaret er i den sidste ende politisk
  6. Hongkongs flertalsvalgsystem får valgresultatet til at ligne en jordskredssejr, men i virkeligheden fik prodemokraterne kun otte procent flere stemmer end ved sidste valg. Dette har manglet i udlægningen af valgresultatet, skriver seniorforsker i asienstudier Clemens Stubbe Østergaard i dette debatindlæg
  7. Søndagens valg i Hongkong vidner om bredden i byens protestbevægelse. For første gang nogensinde stillede prodemokratiske kandidater op i samtlige 452 valgkredse. Normalt er distriktsvalg i byen en udramatisk affære – denne gang var det alt andet
  8. Mens demonstranterne kaldes ’kakerlakker’, forbigås reformkræfternes jordskredssejr ved distriktsvalget i næsten tavshed i kinesiske medier