Menu
Log ind

Emne

den kolde krig

»Vacciner er en af lægevidenskabens vigtigste bidrag til folkesundheden. I Danmark har vacciner udryddet blandt andet kopper, difteri og polio, mens sygdomme som mæslinger og kighoste ikke længere udgør et stort problem. Men alle vacciner har også bivirkninger, og der er strenge krav til sikkerheden, når en ny vaccine skal på markedet. Med god grund.« skriver Kristian Villesen i denne leder.

Kapløbet om coronavaccinen er i gang – det er ikke sundt

Hvis de borgere, som er kritiske over for en coronavaccine – men ikke er fanatiske vaccinemodstandere – skal overbevises, så kræver det, at der er tillid til, at det er sundhedsfaglige og ikke politiske kriterier, der ligger til grund for godkendelsen af en vaccine
Historien om, hvordan Scorpions forsanger Klaus Meine – her ved en koncert i Texas i 2018 – blev spontant inspireret til at skrive den håbefulde hyldest til forandring ’Wind of Change’ efter at have spillet på en amerikansk finansieret rockfestival i Moskva i 1989 er næsten perfekt i sig selv. Den eneste måde, den kunne blive bedre på, var nok, hvis den bare var et dække for en usandsynligt vellykket amerikansk propagandavirksomhed.

Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’

Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
Fra toppen af Lenin-mausolæet overværede den daværende sovjetiske førstesekretær Nikita Khrusjtjov 1. maj-paraden i 1960 rulle hen over Den Røde Plads i Moskva, da han blev orienteret om, at det nu var lykkedes for USSR at nedskyde et amerikansk spionfly.

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig
Den russiske forfatter Boris Pasternak (1890-1960). Fotograferet i sit hjem i 1959 i Peredelkino, Rusland.

Engang troede CIA, at bøger var våben

Lara Prescotts spionroman ’Alt hvad vi var’, genfortæller dramaet bag Boris Pasternaks ’Doktor Zjivago’. Her planlægger CIA at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig
I ’Frygtens logik’ lægges der på ingen måde skjul på stalinismens forbrydelser og brutale fremfærd i Østeuropa og andre steder. Men Kreml havde også sine årsager til at handle så tilsyneladende paranoidt, som man gjorde.

Man kunne sagtens tåle 100 sider mere af Paul Villaumes bog om Den Kolde Krig

Vi har fået den første autoritative, danske historiske fremstilling af Den Kolde Krig i et globalt perspektiv
Det særlige ved András Forgáchs roman er, at den med sin raffinerede fortællekunst formidler oplevelsens, chokkets, mylder af modsatrettede følelser: vrede, fortvivlelse, medfølelse, sorg.

András Forgách opdagede, at hans mor var spion. Nu gør han chokkets følelser til læserens

Ungarske András Forgáchs mor og far var agenter for det hemmelige politi i den ungarske diktaturstat. Han selv vidste ingenting, før telefonen en dag ringede
Historiker Reinhart Koselleck, som vi ser på billedet, indledte i 1953 en brevveksling med retsfilosof Carl Schmitt. Denne brevveksling kan nu læses i ’Der Briefwechsel – 1953-1983’.

’Hitlers hofjurist’ og hans unge beundrer

Carl Schmitt og Reinhart Koselleck var helt centrale skikkelser i det 20. århundredes tyske åndsliv. I tre årtier udvekslede de breve om statsteori, Den Kolde Krigs ideologiske splittelse og Schmitts fortid i NSDAP
Bogkort
Ny bog sår tvivl om, hvorvidt Camus døde i et biluheld, og Olga Tokarczuk opretter en fond

Blev Camus myrdet af KGB? Paul Auster er overbevist om sagen

Ny bog sår tvivl om, hvorvidt Camus døde i et biluheld, og Olga Tokarczuk opretter en fond
Pelle Dragsted
Søren Pinds ønske om at hædre Reagan med en statue er et godt eksempel på, at det blå Danmark mangler et selvopgør med de forbrydelser, som deres ’hold’ begik under Den Kolde Krig, og med Vestens støtte til regimer og bevægelser, der stod bag omfattende og uhyggelige forbrydelser mod menneskeheden i antikommunismens navn, skriver Pelle Dragsted. Her ses en statue af Ronald Reagan ved den amerikanske ambassade i Berlin.  

Der burde rejses en skamstøtte for Reagan for at minde højrefløjen om hans forbrydelser

Murens fald førte til et opgør med støtten til despotiske regimer på venstrefløjen. Højrefløjen mangler et opgør med deres sides forbrydelser under Den Kolde Krig. Måske er det derfor, de stadig sjakrer med vores grundlæggende rettigheder, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Dansk Forfatterforening har på vegne af Arne Herløv Petersen nu stævnet Politiets Efterretningstjeneste og Rigsarkivet med krav om, at de skal destruere kopier af hans dagbog, som politiet konfiskerede for 38 år siden

Nu skal de i retten: I 38 år har PET haft kopi af spionanklaget forfatters dagbog

Dansk Forfatterforening har på vegne af Arne Herløv Petersen nu stævnet Politiets Efterretningstjeneste og Rigsarkivet med krav om, at de skal destruere kopier af hans dagbog, som politiet konfiskerede for 38 år siden

Sider

Mest læste

  1. Gensyn med DDR
    DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen genbesøgte i 2014 det land, han blev født i 55 år tidligere. Dengang det hed DDR
  2. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. USA pisker en stemning op, men der er ingen grund til at frygte Kinas militære maskine
    Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
  4. Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’
    Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers
  5. Hvem var de danske spioner?
    Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  6. Russerne kommer – med Gud
    Når vestlige medier går til angreb på Putins lov imod homoseksuel propaganda, er det tegn på, at spændingen mellem øst og vest igen øges som under Den Kolde Krig. I dag handler magtkampen om de kristne værdiers plads i samfundet og om ateistisk humanisme kontra åndelig fornyelse
  7. Den Anden Kolde Krig
    Det er et spørgsmål om liv og død at forstå sin fjendes tankegang. Men i et klima, hvor den, der forstår modpartens tankegang, automatisk mistænkes for at dele den, har formidlingen af forståelsen trange kår. Budbringerens loyalitet betvivles. Landsretsdommen i Jensen-Dragsdahl-sagen har reelt blåstemplet et sådant karaktermord på Dragsdahl
  8. Levnet fra Den Kolde Krig splitter stadig Korea
    Splittelsen på Den Koreanske Halvø er et levn fra Den Kolde Krigs kamp mellem Øst og Vest. Mellem godt og ondt. Mellem kommunismen og den frie verdens liberalisme. Koreakrigen fik vidtrækkende konsekvenser for USA’s militære engagement i Den Kolde Krig, men siden har verden glemt den konflikt, der stadig deler halvøen i to