Menu
Log ind

Emne

den kolde krig

Hvis du som Donald Trump tror på, dit land kan producere de bedste atommissiler i verden, hvorfor skulle du så lægge bånd på dig selv? Sådan virker det til, at Trump tænker. Men man kan mene, at han ikke forstår følgerne af det våbenkapløb, han risikerer at udløse

Hvis der kommer et nyt atomkapløb, er Europa den store taber

Hvis du som Donald Trump tror på, dit land kan producere de bedste atommissiler i verden, hvorfor skulle du så lægge bånd på dig selv? Sådan virker det til, at Trump tænker. Men man kan mene, at han ikke forstår følgerne af det våbenkapløb, han risikerer at udløse

Guidet tur fra verdenskrigens ruiner til Europas økonomiske mirakel

Ian Kershaws fortælling om Europa 1950-1973 imponerer med sit overblik, men savner det selvstændige synspunkt
De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn

Bør man få børn i en krisetid? Vi spurgte bl.a. 101-årige Jenny, der blev mor under Besættelsen

De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn
Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme

Ville vi tro på månelandingen i dag?

Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme

Menneskeretsdomstolen har afvist professor Bent Jensens koldkrigssag

Det lykkedes ikke for professor emeritus i koldkrigshistorie Bent Jensen at få Den Europæiske Menneskeretsdomstol til at realitetsbehandle en klage over Højesteretsdommen fra juni 2015, hvor han blev dømt for ærekrænkende beskyldninger mod journalist Jørgen Dragsdahl

Livet med bomben klokken tre minutter i tolv

Intet land har været så proppet med atombomber som det delte Tyskland under Den Kolde Krig. Bogen ’Leben ohne Bombe’ spænder en bue fra de tyske fysikeres bestræbelser på at skabe den ultimative bombe for både Hitler og under Manhattanprojektet til den aktuelle atomare ’modernisering’, hvor der ikke er nogen synlig vej ud af masseødelæggelsens mulighed
Andrej Sakharov var en blændende fysiker og en dygtig ingeniør, der så ind i mørket og gav afkald på sine privilegier

Manden bag den sovjetiske brintbombe blev menneskehedens samvittighed

Andrej Sakharov var en blændende fysiker og en dygtig ingeniør, der så ind i mørket og gav afkald på sine privilegier
Labour-lederen Jeremy Corbyn er før blevet sværtet til for sin fortid, men det seneste koldkrigshysteri er også et angreb på den demokratiske legitimitet for Storbritanniens måske kommende premierminister

Det er et farligt spil at hænge Corbyn ud som antibritisk forræder

Labour-lederen Jeremy Corbyn er før blevet sværtet til for sin fortid, men det seneste koldkrigshysteri er også et angreb på den demokratiske legitimitet for Storbritanniens måske kommende premierminister
Nogle af de første amerikanske kampstyrker ankommer til Musan i krigens første måneder og hilses velkommen langs vejen.

Levnet fra Den Kolde Krig splitter stadig Korea

Splittelsen på Den Koreanske Halvø er et levn fra Den Kolde Krigs kamp mellem Øst og Vest. Mellem godt og ondt. Mellem kommunismen og den frie verdens liberalisme. Koreakrigen fik vidtrækkende konsekvenser for USA’s militære engagement i Den Kolde Krig, men siden har verden glemt den konflikt, der stadig deler halvøen i to

Stalin indledte ikke Den Kolde Krig

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. Bør man få børn i en krisetid? Vi spurgte bl.a. 101-årige Jenny, der blev mor under Besættelsen
    De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn
  2. Hvis der kommer et nyt atomkapløb, er Europa den store taber
    Hvis du som Donald Trump tror på, dit land kan producere de bedste atommissiler i verden, hvorfor skulle du så lægge bånd på dig selv? Sådan virker det til, at Trump tænker. Men man kan mene, at han ikke forstår følgerne af det våbenkapløb, han risikerer at udløse
  3. Gensyn med DDR
    DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen har genbesøgt det land, han blev i født i for 55 år siden. Dengang det hed DDR
  4. Kina i Afrika - nykolonisering eller udviklingsalternativ?
    I takt med at Kinas investeringer i Afrika vokser, stiger kritikken fra Vesten. Kina anklages for at være 'nykolonialistisk', uden hensyntagen til menneskerettigheder og demokratiske reformer.
  5. Den kolde krig om historien
    Efterspillet om Bent Jensens koldkrigsværk har vist, at kampen om Den Kolde Krig langtfra er slut. Både hos medier, politikere og blandt historikere udspilles der kampe, om hvordan vi skal definere historien
  6. Cubakrisen dag for dag: Khrustsjov trækker raketterne hjem
    Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  7. 1980’ernes råb: ’Ikke mere kold krig’
    Diskussionen om de danske fodnoter i NATO-politikken, foranlediget af professor Bent Jensens bogværk om Den Kolde Krig, overser, at fodnoterne afspejlede et folkeligt krav – især fra unge: ’Nu må det være slut med angsten for kernevåben’
  8. Hvem var de danske spioner?
    Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?