Emne

den kolde krig

Feature
9. april 2022

Måske er det på tide at vække Danmarks tophemmelige bunkere fra deres dvale og støve planerne fra Den Kolde Krig af igen

Under Den Kolde Krig havde Danmark store og detaljerede planer for, hvad der skulle ske, hvis tredje verdenskrig brød ud. Med krigen i Ukraine får frygten en ny tur i manegen. Vi drog på roadtrip for at få indblik i fortidens planlægning og forsigtigt at spørge: Hvad er egentlig planen i dag?
For at kunne forberede sig på en fremtidig atomkrig med smadrede byer skulle Civilforsvaret bruge realistiske omgivelser at træne i. Derfor blev der i 1950’erne og 60’erne opført såkaldte ruinbyer over hele landet. Ruinbyen Atleborg ved Tinglev er Nordeuropas største og bruges stadig til træning af beredskab. Atomkrigen er dog ikke længere på træningsprogrammet.
Læserbrev
18. marts 2022

Når der mangler beskyttelsesrum, hjælper 18 milliarder til fly og ubåde ikke danskerne

Uden koldkrigstruslen i frisk erindring har vi stiltiende accepteret, at Danmarks beskyttelsesrum gradvist er forfaldet eller blevet nedlagt. Krigen burde få politikerne til igen at prioritere civilforsvaret, før de kaster flere penge efter militæret, skriver pensioneret ingeniør Henrik Rolsted i dette debatindlæg
Kommentar
16. marts 2022

NATO’s østudvidelser var en fatal fejl, som gav Putin lige den undskyldning, han behøvede

Efter Den Kolde Krig havde NATO reelt ikke længere nogen ydre fjender at forsvare sig imod – i stedet ’opfandt’ man nogen, så man kunne udvide mod øst. Putins krig er drevet frem af Vestens grundlæggende mangel på evne til at prioritere freden, skriver ph.d. i social antropologi Bernhard Bierlich i dette debatindlæg
Uden NATO’s uigennemtænkte østudvidelse, der begyndte med Polen, Ungarn og Tjekkiet i 1999, havde Putin ikke – ligesom Hitler – haft en grund til at hævne ’ydmygelsen’ over tabet af Sovjetunionens terræn, skriver ph.d. i social antropologi Bernhard Bierlich.
Kommentar
14. marts 2022

Putins nye Rusland: Vi vil blive tvunget til at kysse ikoner og portrætter af vores ledere

Min generation af russere lærte sig at møde uret med ligegyldighed, at forstå angriberen frem for for offeret – og at holde lav profil, fordi vi frygter, vi ellers ikke har et liv, skriver den 42-årige russiske forfatter Dmitrij Glukhovskij
»For ikke at leve i frygt, for ikke at føle os som kujoner eller slaver, må vi lære for alvor at tro på det, vi for ikke så længe siden troede, var forkert,« skriver den russiske forfatter Dmitrij Glukhovskij.
Forsvarsaftale
12. marts 2022

Dansk forsvar har siden 90’erne specialiseret sig i missioner i fjerne lande. Nu skal det ’back to basics’

Siden Den Kolde Krig har Danmark nedskaleret sit forsvar og ændret strategien til at føre krige langt fra egne grænser. Med den nye forsvarsaftale får Forsvaret et historisk løft i nyere tid og skal på nogle områder ud på en rejse tilbage i tiden for igen at blive i stand til at forsvare sig mod russerne
Danske tropper var i 2018 på øvelse i Estland, her skulle de sammen med britiske soldater bekæmpe ’russerne’. Eksperter vurderer, at Forsvaret skal tilbage til noget, der minder om den krigsførelse, der fandt sted under Den Kolde Krig.
Debatten i USA
12. marts 2022

Kun en bred international front kan få Putin til at ændre kurs og hindre en ny kold krig

Der er slående paralleller mellem Den Kolde Krig i det 20. århundrede og den nye kolde krig. Rusland er igen økonomisk isoleret, men i dag er risikoen for konfrontation større, fremgik det af en debat i Udenrigspolitisk Råd i New York forleden. Ruslandsekspert Fiona Hill mener, at kun et oprør i det russiske forsvar kan vælte Putin
Ved at følge EU’s sanktionspolitik er USA under Biden omsider kravlet ned fra træet og er ophørt med at behandle sine samarbejdspartnere og allierede som undersåtter, siger USA’s tidligere NATO-ambassadør Ivo Daalder.
Forsvar
5. marts 2022

Det begyndte med en ulmende frygt for sovjetisk invasion. Her er historien om Danmark i NATO

Siden Ruslands invasion af Ukraine synes danskernes og politikernes opbakning til NATO og et større forsvar at være historisk stor. Information genfortæller historien om Danmarks rolle i forsvarsalliancen, hvor det især under Den Kolde Krig handlede om at sikre afspænding og våbennedtrapning
Tusindvis af danskere deltog i påsken 1961’erne i fredsdemonstrationen i kampen for et atomvåbenfrit Norden. 
Krig i Ukraine
2. marts 2022

Rusland er et økonomisk skrantende og teknologisk tilbagestående land med utroligt mange atomvåben

Rusland er en økonomisk, teknologisk og kulturel miniput med atomvåben. Et på mange måder tilbagestående samfund, som slet ikke kan konkurrere med Kina og Vesten. I årtier har Vesten ventet en verden, hvor Rusland nødvendigvis ville ende som irrelevant. Den lader vente på sig
Militær parade på Den røde plads i Moskva. Den kapacitet, Rusland trods alt har til teknologisk udvikling og innovation, er i høj grad blevet investeret militært, siger adjunkt ved Tufts University Christopher Miller.
Interview
19. februar 2022

Ukrainere i Danmark frygter krig, mens russere ikke tror på, at Putin vil gøre det

Konflikten mellem Rusland og Ukraine er på sit højeste. Information har talt med nogle af de tusinder af russere og Ukrainere, der bor i Danmark, for at høre, hvordan det er at se sit hjemland være centrum for det, der bliver kaldt den mest alvorlige krise siden Den Kolde Krig
Konflikten mellem Rusland og Ukraine er på sit højeste. Information har talt med nogle af de tusinder af russere og Ukrainere, der bor i Danmark, for at høre, hvordan det er at se sit hjemland være centrum for det, der bliver kaldt den mest alvorlige krise siden Den Kolde Krig
Analyse
19. februar 2022

Rusland boykotter årets sikkerhedskonference i München, som overskygges af Ukraine-krisen

Vi har vidst det siden Sikkerhedskonferencen i München i 2007: at Putin ikke vil affinde sig med den nuværende sikkerhedsorden i Europa. I år er russerne demonstrativt blevet væk, og konferenceleder Wolfgang Ischinger takker af med dystre perspektiver for Vestens fremtid
I Wolfgang Ischingers æra som konferenceleder siden 2008 er Sikkerhedskonferencens perspektiv udvidet kraftigt og gået fra at være fokuseret på militære aktiviteter og det transatlantiske forhold til blødere områder som fattigdom, klima, sundhed og pandemier. Men med Ruslands aggressive tilgang til Ukraine er fokus vendt tilbage til de militære aktiviteter.

Sider