Emne

den kolde krig

Lyt til en podcast med armbevægelser så store som møllehjul om den aldrig frie kunst

Podcasten ’A Painter of Our Time’ fortæller spændende og lækkert om CIA’s indflydelse på kunsten i den frie vestlige verden, og i særlig grad i Danmark, under Den Kolde Krig

Splittelsen i Europa handler nok så meget om kollektiv psykologi som ideologi

Efter 1989 skulle Europa genforenes, kontinentet på ny blive ét. I dag synes Øst- og Vesteuropa mere splittet end i årtier. Hvordan er det sket? En ny, rosværdig antologi undersøger øst-vest-delingens årsager

Glem snakken om en ny kold krig. Vi befinder os i den lunkne freds tid

Vesten befinder sig ikke i en kold krig med Kina. Det ville kræve en helt anden vilje til at forfægte vores egne værdier

Kapløbet om coronavaccinen er i gang – det er ikke sundt

Hvis de borgere, som er kritiske over for en coronavaccine – men ikke er fanatiske vaccinemodstandere – skal overbevises, så kræver det, at der er tillid til, at det er sundhedsfaglige og ikke politiske kriterier, der ligger til grund for godkendelsen af en vaccine

Forrygende podcast efterforsker rygtet om, at CIA stod bag ’Wind of Change’

Den amerikanske podcast ’Wind of Change’ udfordrer den officielle historie om, hvordan powerballaden af samme navn – det største populærkulturelle symbol på Murens fald – blev til. Samtidig fortæller den en forrygende større historie om kultur og ideologi indhyllet i længselsfulde fløjtevers

Historiker bag ny koldkrigsbog: Man skal forske, som om man ikke kender resultatet af historien

Kan man skrive om Den Kolde Krig uden at tage hensyn til, at den endte med Sovjetunionens sammenbrud? Ja, det kan man, og det er er man nødt til, siger professor emeritus Poul Villaume, der har beskrevet perioden frem til 1961 i første bind af en ny koldkrigshistorie. Bogen er blevet kritiseret for at være for sovjetvenlig

Engang troede CIA, at bøger var våben

Lara Prescotts spionroman ’Alt hvad vi var’, genfortæller dramaet bag Boris Pasternaks ’Doktor Zjivago’. Her planlægger CIA at bruge Pasternaks roman som våben i Den Kolde Krig

Man kunne sagtens tåle 100 sider mere af Paul Villaumes bog om Den Kolde Krig

Vi har fået den første autoritative, danske historiske fremstilling af Den Kolde Krig i et globalt perspektiv

András Forgách opdagede, at hans mor var spion. Nu gør han chokkets følelser til læserens

Ungarske András Forgáchs mor og far var agenter for det hemmelige politi i den ungarske diktaturstat. Han selv vidste ingenting, før telefonen en dag ringede

’Hitlers hofjurist’ og hans unge beundrer

Carl Schmitt og Reinhart Koselleck var helt centrale skikkelser i det 20. århundredes tyske åndsliv. I tre årtier udvekslede de breve om statsteori, Den Kolde Krigs ideologiske splittelse og Schmitts fortid i NSDAP

Sider

Mest læste

  1. Podcasten ’A Painter of Our Time’ fortæller spændende og lækkert om CIA’s indflydelse på kunsten i den frie vestlige verden, og i særlig grad i Danmark, under Den Kolde Krig
  2. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Det var sorte kvinder, der sendte de amerikanske rumraketter i kredsløb om jorden. De spillede i hvert fald en vigtig rolle i det ophedede rumkapløb under Den Kolde Krig, og nogle af de kvinders historie fortæller Theodore Melfi i sin nye, underholdende og vigtige film, ’Hidden Figures’
  4. Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  5. Det er et spørgsmål om liv og død at forstå sin fjendes tankegang. Men i et klima, hvor den, der forstår modpartens tankegang, automatisk mistænkes for at dele den, har formidlingen af forståelsen trange kår. Budbringerens loyalitet betvivles. Landsretsdommen i Jensen-Dragsdahl-sagen har reelt blåstemplet et sådant karaktermord på Dragsdahl
  6. DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen genbesøgte i 2014 det land, han blev født i 55 år tidligere. Dengang det hed DDR
  7. Diskussionen om de danske fodnoter i NATO-politikken, foranlediget af professor Bent Jensens bogværk om Den Kolde Krig, overser, at fodnoterne afspejlede et folkeligt krav – især fra unge: ’Nu må det være slut med angsten for kernevåben’
  8. Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige