Menu
Log ind

Emne

den kolde krig

Det særlige ved András Forgáchs roman er, at den med sin raffinerede fortællekunst formidler oplevelsens, chokkets, mylder af modsatrettede følelser: vrede, fortvivlelse, medfølelse, sorg.

András Forgách opdagede, at hans mor var spion. Nu gør han chokkets følelser til læserens

Ungarske András Forgáchs mor og far var agenter for det hemmelige politi i den ungarske diktaturstat. Han selv vidste ingenting, før telefonen en dag ringede
Historiker Reinhart Koselleck, som vi ser på billedet, indledte i 1953 en brevveksling med retsfilosof Carl Schmitt. Denne brevveksling kan nu læses i ’Der Briefwechsel – 1953-1983’.

’Hitlers hofjurist’ og hans unge beundrer

Carl Schmitt og Reinhart Koselleck var helt centrale skikkelser i det 20. århundredes tyske åndsliv. I tre årtier udvekslede de breve om statsteori, Den Kolde Krigs ideologiske splittelse og Schmitts fortid i NSDAP
Bogkort
Ny bog sår tvivl om, hvorvidt Camus døde i et biluheld, og Olga Tokarczuk opretter en fond

Blev Camus myrdet af KGB? Paul Auster er overbevist om sagen

Ny bog sår tvivl om, hvorvidt Camus døde i et biluheld, og Olga Tokarczuk opretter en fond
Pelle Dragsted
Søren Pinds ønske om at hædre Reagan med en statue er et godt eksempel på, at det blå Danmark mangler et selvopgør med de forbrydelser, som deres ’hold’ begik under Den Kolde Krig, og med Vestens støtte til regimer og bevægelser, der stod bag omfattende og uhyggelige forbrydelser mod menneskeheden i antikommunismens navn, skriver Pelle Dragsted. Her ses en statue af Ronald Reagan ved den amerikanske ambassade i Berlin.  

Der burde rejses en skamstøtte for Reagan for at minde højrefløjen om hans forbrydelser

Murens fald førte til et opgør med støtten til despotiske regimer på venstrefløjen. Højrefløjen mangler et opgør med deres sides forbrydelser under Den Kolde Krig. Måske er det derfor, de stadig sjakrer med vores grundlæggende rettigheder, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Dansk Forfatterforening har på vegne af Arne Herløv Petersen nu stævnet Politiets Efterretningstjeneste og Rigsarkivet med krav om, at de skal destruere kopier af hans dagbog, som politiet konfiskerede for 38 år siden

Nu skal de i retten: I 38 år har PET haft kopi af spionanklaget forfatters dagbog

Dansk Forfatterforening har på vegne af Arne Herløv Petersen nu stævnet Politiets Efterretningstjeneste og Rigsarkivet med krav om, at de skal destruere kopier af hans dagbog, som politiet konfiskerede for 38 år siden
Nekrolog
Den ungarske forfatter György Konrad slap afsted med at arrangere demonstrationer både for sin ’kollega’ i Prag, den fængslede borgerrettighedskæmper Vaclav Havel, og for det uafhængige polske fagforbund Solidaritet, da det blev bagbundet af kommunistpartiets generalsekretær Wojciech Jaruzelski. Aktiviteter, der aldrig var gået i det øvrige Østeuropa.

Han var ikonet på regimemodstanden under Den Kolde Krig

György Konrad var inkarneret centraleuropæer og antipolitikkens store forfatter. Fredag døde han 86 år i sit hjem i Budapest
Sommer er ikke bygget som et slagkraftigt Hollywood-manuskript, den er nærmere bygget som, ja, en euforisk sommer, hvor venskaber smedes, og romancer kommer og går

Ny russisk film viser, hvordan man undgår censur som rockmusiker under Den Kolde Krig

Den sort-hvide film ’Sommer’ er et flydende og legesygt portræt af Leningrads ungdom i krydsfeltet mellem den gamle og den nye rock. Ingen af delene bryder Putin-regimet sig om, så instruktøren har været i husarrest i næsten 20 måneder – for underslæb
Frank Biess’ bog er et levende bevis på, at historieskrivningen – i modsætning til historien selv – som regel kommer lige til tiden. Det får man bekræftet i nutidens store angstbegreber: angsten for masseindvandring og angsten for klimaændringer, skriver Mathias Sonne.

Velkommen i angstens republik

Siden Anden Verdenskrig har angsten været en stærk og ofte produktiv følgesvend for Tyskland, mener historieprofessor Frank Biess, der med ’Angstens republik’ har skabt et imponerende indblik i Vesttysklands mentale landskab
For nylig udgav det amerikanske Defense Intelligence Agency rapporten China Military Power, der er en omhyggelig gennemgang af de kinesiske våbnede styrkers militære kapaciteter, doktriner og struktur.

USA pisker en stemning op, men der er ingen grund til at frygte Kinas militære maskine

Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
Det er Ruslands nye SSC-8 missiler, der har ført til USA’s udtræden af INF-traktaten. Nato mener, at missilerne har en rækkevidde inden for de ifølge traktaten forbudte 500- 5.500 km, hvilket Rusland benægter. Her vises isenkrammet frem på det såkaldte Patriot Expo-center i Moskva.

Verdens sikkerhedseksperter mødes i skyggen af truslen om et nyt atomkapløb

USA og Ruslands udtræden af nedrustningstraktaten INF har i år sat dagsordenen på Sikkerhedskonferencen i München. Tyske sikkerhedseksperter er foruroligede over udsigten til en ny strid om atomvåben. I modsætning til 1980’erne skal vi ikke regne med folkelige protester, vurderer de

Sider

Mest læste

  1. En ny kold krig er begyndt. Og den er farligere end den gamle
    Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  2. Gensyn med DDR
    DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen genbesøgte i 2014 det land, han blev født i 55 år tidligere. Dengang det hed DDR
  3. Cubakrisen dag for dag: Khrustsjov trækker raketterne hjem
    Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  4. András Forgách opdagede, at hans mor var spion. Nu gør han chokkets følelser til læserens
    Ungarske András Forgáchs mor og far var agenter for det hemmelige politi i den ungarske diktaturstat. Han selv vidste ingenting, før telefonen en dag ringede
  5. Levnet fra Den Kolde Krig splitter stadig Korea
    Splittelsen på Den Koreanske Halvø er et levn fra Den Kolde Krigs kamp mellem Øst og Vest. Mellem godt og ondt. Mellem kommunismen og den frie verdens liberalisme. Koreakrigen fik vidtrækkende konsekvenser for USA’s militære engagement i Den Kolde Krig, men siden har verden glemt den konflikt, der stadig deler halvøen i to
  6. USA pisker en stemning op, men der er ingen grund til at frygte Kinas militære maskine
    Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
  7. Bør man få børn i en krisetid? Vi spurgte bl.a. 101-årige Jenny, der blev mor under Besættelsen
    De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn
  8. 1980’ernes råb: ’Ikke mere kold krig’
    Diskussionen om de danske fodnoter i NATO-politikken, foranlediget af professor Bent Jensens bogværk om Den Kolde Krig, overser, at fodnoterne afspejlede et folkeligt krav – især fra unge: ’Nu må det være slut med angsten for kernevåben’