Emne

den kolde krig

I Rusland er en digter altid mere end en digter

Med sin fængende poesi og drengede charme lagde Jevgenij Jevtusjenko først Moskva og derefter hele verden for sine fødder: Paris, Havana og New York. Derovre drak han dus med Arthur Miller og Robert Kennedy, og i Danmark scorede han Suzanne Brøgger (eller omvendt)

Bag enhver hvid astronaut står en sort kvinde

Det var sorte kvinder, der sendte de amerikanske rumraketter i kredsløb om jorden. De spillede i hvert fald en vigtig rolle i det ophedede rumkapløb under Den Kolde Krig, og nogle af de kvinders historie fortæller Theodore Melfi i sin nye, underholdende og vigtige film, ’Hidden Figures’

Vi længes efter Den Kolde Krigs orden

Der er langt fra de nuværende konflikter mellem Rusland og Vesten til en ny kold krig. Når koldkrigsfrygten alligevel har fået fat, er det måske et udtryk for, at vi længes tilbage til en tid, hvor fjendelinjerne var tydelige, og fjenden var en anden stat, som vi kunne regne med havde sin egen overlevelse som mål

Alt fik politisk betydning under Den Kolde Krig

Krigen, der aldrig brød ud, bliver ved med at trække fronter op blandt historikere, politikere og journalister

Den Kolde Krig forsinkede kampen mod klimaforandringer

Amerikanske klimaforskere blev opmærksomme på global opvarmning allerede i 1957, men forsømte at reagere behørigt, mener den amerikanske videnskabshistoriker Naomi Oreskes. Under Den Kolde Krig blev militære projekter nemlig prioriteret højere end klimaspørgsmål, og det har haft store konsekvenser

Begmand til Politikens Bo Lidegaard i storspionsag

Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard blev i går eftertrykkeligt dømt for at have tilladt en artikel, hvor journalisten Per Michaelsen blev beskrevet som mistænkt storspion for det østtyske statssikkerhedspoliti

Frygten for ungdommen

I 1950’erne var ungdommen farlig. Supermagterne kæmpede om de unges gunst, fordi de frygtede, at modstanderne ville rekruttere de naive hjerner, og politiet oprettede ungdomsklubber som kriminalitetsforebyggelse. Rigsarkivet viser en udstilling om koldkrigsgenerationen og frygten for ungdommen, som vi også ser spor af i dag

Politikens Stasi-anklage: Det drejer sagen sig om

Den 73-årige journalist Per Michaelsen vil have renset sit navn og 300.000 kroner i erstatning, fordi Politiken for fire år siden beskrev ham som den Stasi-agent, som ’alle leder efter’ …

Dragsdahls advokat: Bent Jensen er ikke en god forsker

Hvis koldkrigsprofessor Bent Jensen skulle have udvidet ytringsfrihed, skulle han leve op til kravene om god forskning. Men det har han ikke gjort, sagde René Offersen, advokat for Jørgen Dragsdahl, i går i Højesteret

Den russiske ambassadør svinger den store hammer

Hvis Danmark tilslutter sig et NATO-missilskjold, kan vi blive mål for russiske atommissiler. Sådan lød det fra den russiske ambassadør i weekenden. Det handler om at presse os til at føre en mere prorussisk politik. Men afspejler også et nyt konfliktforhold mellem Vesten og Rusland

Sider

Mest læste

  1. I takt med at Kinas investeringer i Afrika vokser, stiger kritikken fra Vesten. Kina anklages for at være 'nykolonialistisk', uden hensyntagen til menneskerettigheder og demokratiske reformer.
  2. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
  4. DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen har genbesøgt det land, han blev i født i for 55 år siden. Dengang det hed DDR
  5. Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  6. Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  7. Det er et spørgsmål om liv og død at forstå sin fjendes tankegang. Men i et klima, hvor den, der forstår modpartens tankegang, automatisk mistænkes for at dele den, har formidlingen af forståelsen trange kår. Budbringerens loyalitet betvivles. Landsretsdommen i Jensen-Dragsdahl-sagen har reelt blåstemplet et sådant karaktermord på Dragsdahl
  8. De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn