Emne

den kolde krig

’Rusland ønsker jævnbyrdighed og respekt’

Rusland og Vesten er ikke på vej ind i en ny kold krig, understreger den sikkerhedspolitiske ekspert Nick Witney, der advarer NATO mod at spille med musklerne i konflikten om Ukraine

Den kolde krig er aldrig blevet afsluttet

Anneksionen af Krim viser, at Rusland aldrig har accepteret Sovjetunionens opløsning. Et fundamentalt problem, mener østeuropa-kender Edward Lucas, der kalder det en skandale, at Storbritannien hvidvasker sorte russiske penge

Gensyn med koldkrigen

Ukraine og bjørnens behov for stødpuder

Den kolde krig om historien

Efterspillet om Bent Jensens koldkrigsværk har vist, at kampen om Den Kolde Krig langtfra er slut. Både hos medier, politikere og blandt historikere udspilles der kampe, om hvordan vi skal definere historien

Jeg, en koldkriger

Vi har ikke brug for Bent Jensens omskrivning af fortiden, men for en omskrivning af fremtiden

’Der blev spillet hasard med Danmarks sikkerhed’

Ifølge historiker Bent Blüdnikow har Bent Jensen ret, når han skriver, at fodnotepolitikken satte Danmarks sikkerhed på spil

Aviser vogter får og ulve på forskellig vis

Det er ikke ligegyldigt, hvilken avis man læser. I hvert fald ikke, hvis man vil vide, om man skal bruge sin tid på at læse Bent Jensens bog ’Ulve, får og vogtere’

Nu kommer stævningen mod professor Bent Jensen

Koldkrigsprofessor Bent Jensen burde have ført sandhedsbevis for påstanden om, at journalist Jørgen Dragsdahl var KGB-agent. Som forsker har Jensen ingen udvidet ytringsfrihed, skriver advokat René Offersen i stævning til højesteret

Kold krig anno 2014

Bent Jensens bog om Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991 lægger an til en sober analyse af militære, politiske og kulturelle trusler mod Danmarks sikkerhed i efterkrigsperioden, men ender som et monomant ’opgør’ med hele den danske venstrefløj

Bent Jensen er en mester i misinformation

Det bliver spændende, om Bent Jensen holder sig til kritik af venstrefløjen, eller om han også finder plads til at nævne, at tidligere Venstre-statsminister Erik Eriksen udtalte sig positivt om Stalin, og Venstre-statsministeren Poul Hartling gjorde ligeså om Mao? Samt at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) gik æresgang for Lenin og nedlagde en krans for ham i Moskva i 1983

Sider

Mest læste

  1. I takt med at Kinas investeringer i Afrika vokser, stiger kritikken fra Vesten. Kina anklages for at være 'nykolonialistisk', uden hensyntagen til menneskerettigheder og demokratiske reformer.
  2. Vestlige medier og eksperter tegner et forkert billede af Rusland som en aggressiv modstander for Vesten, mener den britiske professor Richard Sakwa. I virkeligheden har Putin reageret meget defensivt i Ukraine og i Syrien. Risikoen for at konflikten med Vesten eskalerer katastrofalt, er større nu end under Den Kolde Krig
  3. Kina opruster i disse år militært og har et erklæret mål om at have ’en verdensomspændende førsteklasses hær’ i 2049. Ambitionerne har fået USA til på ny at vende blikket mod øst, men bare rolig: Der er ingen ny kold krig under opsejling og USA og Kina står ikke lige
  4. DDR findes ikke længere, og det, der findes, er ikke noget tyskerne taler om. Men hvorfor kan U-Bahn-passagerer i Berlin stadig se, om deres medpassagerer er fra Øst eller Vest? Jon Jørgensen har genbesøgt det land, han blev i født i for 55 år siden. Dengang det hed DDR
  5. Efter en uge, hvor spændingen er steget og steget, kan verden trække vejret igen: Søndag den 28. oktober 1962 proklamerer Khrustsjov, at han nu vil demontere de sovjetiske raketter på Cuba. Samtidig viser danske soldater under en mobiliseringsøvelse på Sjælland deres høje kvalitet
  6. Mens de fleste vestlige lande har afsløret sovjetiske spioner i hobetal højt oppe i deres embedsapparatet, var der tilsyneladende ingen højtstående danskere i KGB's tjeneste under Den Kolde Krig. Kan det virkelig passe? Hvorfor må almindelige mennesker ikke få adgang til arkiverne, så vi kan se efter?
  7. Det er et spørgsmål om liv og død at forstå sin fjendes tankegang. Men i et klima, hvor den, der forstår modpartens tankegang, automatisk mistænkes for at dele den, har formidlingen af forståelsen trange kår. Budbringerens loyalitet betvivles. Landsretsdommen i Jensen-Dragsdahl-sagen har reelt blåstemplet et sådant karaktermord på Dragsdahl
  8. De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn