Emne

Den offentlige debat

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Hvad 12.350 kommentarer fra Ekstra Bladets Nationen siger om vores samtale på nettet: Den er mindre demokratisk, end vi tror

En undersøgelse af 12.350 kommentarer på Ekstra Bladets debatforum, Nationen, viser, at ti procent af brugerne skriver flere end halvdelen af kommentarerne. Ifølge eksperter er hverken Nationen eller andre debatter på internettet så demokratiske, som mange tror

Ingen stærk offentlighed uden tidsskrifter

Tidsskrifterne er ikke en erstatning for dagbladenes vigtige aktualitetsorienterede kritik, men et uundværligt grundlagsarbejde, som forpligter sig på samtiden og litteraturens videre liv

Jeg håber sådan, at DR har styr på dværgene i år

Vittigheder om dværge er præmieeksempler på, at vi griner af, hvad mennesker er, frem for hvad de gør. Det er fucked-up året rundt, men i december er problemet akut

Den danske brokkekultur

Læserbrev

Værd at lytte til debattørers erfaringer

Læserbrev

Selvbestaltede orakler gør os alle dummere

Selvudnævnte eksperter såsom Asger Aamund, Sørine Gotfredsen og Henrik Day Poulsen udtaler sig om hvad som helst, og fortrænger eksperter og folk med fakta på hånden fra den offentlige debat

Man må ikke analysere kvinders tøj

I den offentlige debat er ordentlighed ikke en kvalitet, men en disciplinering af det ægte og menneskelige. Magtkritikerne sliber kanter. Eller de holder kæft. Og så bliver det hele så pænt og fint og nydeligt og ordentligt. Og ligegyldigt

Kom, lad os brække os!

Brok er ikke længere nok. I dag brækker vi os og skammer os, når vi debatterer. Men det kommer der bare ikke særlig mange konstruktive løsninger ud af

Sider

Mest læste

  1. Der findes nogle grundkonflikter og fortællinger, som er definerende for det Vesten, vi kender og befinder os i. Kampen om ytringsfrihed er en af dem. I denne sidste udgave af vores sommerpodcast ’Samtaler om Vesten’ har Rune Lykkeberg besøg af Flemming Rose, der har personlig erfaring med de konflikter, som er foregået i Vesten de seneste år
  2. »Kulturmarxismen har lammet det politiske spektrum, selv konservative kan være relativister. Vi har højre og venstre, men i praksis er det bare forskellige nuancer af rød«
  3. Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform
  4. Jeg får et kick ud af at finde vanvittige debatindlæg på avisernes websider. Jeg deler dem med de andre i min filterboble, og vi mæsker os i hån og forargelse. Men det er begyndt at blive lidt tomt. Rigtig debat bliver det aldrig til. For jeg er for fin og for doven til at deltage med andet end hån
  5. Radio24syvs sommerprogram ’Meet the Selsings’ rejser spørgsmålet, om høflighed og uhæderlighed nødvendigvis udelukker hinanden
  6. Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup
  7. En undersøgelse af 12.350 kommentarer på Ekstra Bladets debatforum, Nationen, viser, at ti procent af brugerne skriver flere end halvdelen af kommentarerne. Ifølge eksperter er hverken Nationen eller andre debatter på internettet så demokratiske, som mange tror
  8. Hvis vi vil motivere folk til at handle, er vi nødt til at droppe de abstrakte og komplicerede termer. Klimakrisen skal gøres nærværende – vi har nogle bud på hvordan