Emne

depression

Når angstramte fylder 39, mister de retten til tilskud til psykolog

Antallet af angstramte på førtidspension er på få år steget med over 50 procent. Tallet for depressionsramte, der tildeles førtidspension er modsat faldende. En del af forklaringen kan være forskel i adgang til psykologhjælp. En forskel, der ifølge professorer er aldeles meningsløs

Optimisme og pessimisme i mørke tider

Uvished om fremtiden er kilden til håb

Hvad gør kunsten, hvis fremtiden er tabt?

Det er svært at finde opbyggelige fremtidsscenarier i kunsten. Og hvor skulle de også komme fra, når verden er på vej mod undergang i en parade af økologiske, politiske og økonomiske katastrofer. Mikkel Krause Frantzen har udforsket depressionen i samtidskulturen i en mørk, men også håbefuld ph.d.-afhandling

Psykofarmaka-epidemien kan bekæmpes

Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger ofte er værre end den lidelse, de skal behandle, ligesom de skal undervises i, hvordan man hjælper patienterne fri af medicinen

’Som jeg så det, havde jeg mistet min fremtid. Jeg kunne kun blive førtidspensionist, det var min eneste udsigt. Så skidt havde jeg det’

Michael Frank Mørup gled ud af sin køjeseng og fik en hjernerystelse. Det førte til angst, depression og en frygt for aldrig at kunne genoptage et normale liv igen

Hvorfor tog det 50 år at bevise, at p-piller kan udløse depression?

Hormonprævention som p-piller øger risikoen for depression blandt unge kvinder med 80 procent, viser dansk forskning. Selvom det har været almen viden, har det taget over 50 år at bevise

Vi fylder psykiatrien med børn, men ved ikke, hvad det gør ved dem

Selvom antallet af børn og unge i psykiatrien er steget med 63 procent siden 2009, så bygger behandlingen mest på erfaring og ikke sikker viden. Både hvad angår medicinsk og psykologisk behandling, mangler der forskning i effekten, påpeger børnepsykiatriske forskere

Ny bog: Tvangen til præstation gør mennesker syge

Depressionsepidemien skyldes et allestedsnærværende pres. Formår vi ikke at præstere og gøre os gældende på jobbet og i privatlivet, mister vi samfundsmæssig værdi og anerkendelse – og til sidst også livsmodet og os selv

Sider

Mest læste

  1. Det kan forekomme megalomant at spejle sig i græske myter. Jeg tror, at ethvert verdensbillede er ude af proportioner, fyldt til randen med rimelige og urimelige betydningsdannelser. I mytologien finder jeg til stadighed plads til den oppustethed, det vanvid og den komik, jeg forbinder med at leve. Lea Løppenthin skriver essay
  2. Fortnite og andre spil er indrettet, så børn og unge bliver afhængige af dem. Det risikerer at føre til flere børn og unge med angst og depression, skriver psykolog David Madsen i dette debatindlæg
  3. Jeg kan sagtens rumme og glæde mig over beretninger om mennesker, hvis liv er blevet reddet af elektrochok. Spørgsmålet er, om psykiatrien kan rumme mig og mine oplevelser med behandlingen. Det håber jeg, for det føles koldt og ensomt herude i kulden, når man har mistet hukommelsen
  4. Da min autistiske søn begyndte at udvise selvmordsadfærd, søgte jeg hjælp i behandlingssystemet. Men hans autisme bliver totalt misforstået af psykiatrien
  5. Jeg har ingen fastlåste holdninger til antidepressiv medicin – jeg ved heller ikke, om den hjalp mig eller gjorde livet sværere. Men mit liv kan leves uden medicin, for jeg er ikke syg. Og jeg håber at inspirere andre til at tage kampen op med udtrapningen, skriver Hanna Permin i dette debatindlæg
  6. Vi vil så meget, og så snart vi ikke kan klare det hele, undskylder vi nederlaget med stress, angst og depression. Der er gået mode i diagnosticering af psykiske lidelser
  7. Vystopi er en nyligt formuleret lidelse, der sætter ord på mine og mange andre dyrevenners følelse af at miste livsglæden ved at se dyr blive behandlet dårligt i vores samfund. Men kan det virkelig være rigtigt, at man skal medicineres mod empati?
  8. Psykisk sundhed er betinget af psykologiske, biologiske og sociale faktorer. Når psykiske diagnoser fejlagtigt klassificeres som sygdom, kan det få alvorlige sundhedsmæssige, eksistentielle og samfundsøkonomiske konsekvenser