Menu
Log ind

Emne

Det Arabiske Forår

Anmeldelse
I ’Jeg løb mod Nilen’ trædes menneskerettigheder konstant under fode, og landet fremtræder som et gammeldags klasse- og klansamfund, hvor myndighederne sammen med de privilegerede familier spænder effektivt ben for almindelige menneskers forsøg på at leve almindelige liv – drive forretning, passe et arbejde og finde en kæreste.

Alaa Al-Aswanys nye roman er en enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden

’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
Demonstrationerne på Tahrir-pladsen i 2013 førte til præsident Morsis fald. Morsi blev efterfølgende afsat af den nuværende præsident al-Sisi, der siden magtovertagelsen har holdt landet i et jerngreb. Men ifølge ekspert eksisterer grobunden for et nyt oprør fortsat blandt Egyptens borgere.

Det er et spørgsmål om tid, før egypterne igen gør oprør

Demokratiske fremskridt synes meget langt væk i Mellemøsten. Men presset for forandringer er ikke aftaget, tværtimod, det er kun undertrykkelsen, der er taget til, siger tænketankslederen Michele Dunne, der opfordrer Vesten til at gøre sig sine prioriteter klarere, næste gang folket rejser sig
Syv år efter at Det Arabiske Forår ramte Tunesien, er demokrati kommet til landet. Men økonomien halter stadig bagefter. Derfor går tuneserne på gaden igen

Urolighederne i Tunesien er opmuntrende, når man sammenligner med de øvrige konflikter i regionen

Tunesien er det eneste arabiske land, der har afvist sekterismen som politisk våben
Fares Fares er god i rollen som ret almindelig mand, hvis kyniske grundindstilling til tilværelsen krakelerer og bliver erstattet af en indignation, han ikke har tid til at svælge i, men må handle på med det samme.

Det Arabiske Forår som nervepirrende film noir

’Cairo Confidential’ benytter sig af alle noir-genrens greb og skabeloner og fortæller en tilpas nervepirrende historie om korruption og moralsk forfald i det egyptiske samfund, lige inden Det Arabiske Forår brød løs
Byen Sidi Bouzid blev kendt som ’ground zero’ for Det Arabiske Forår. Det var her, de første protester brød ud, efter at en ung frugthandler satte ild til sig selv foran en regeringsbygning. I dag er byen et af de primære arnesteder for de tusindvis af unge, tunesiske jihadister, der de senste år er draget i hellig krig i Syrien, Irak og Libyen.

Hjemvendte jihadister kan kvæle den sidste rest af Det Arabiske Forår

Byen Sidi Bouzid i Tunesien var arnested for Det Arabiske Forår, da en frustreret frugthandler satte ild til sig selv i 2011. Men den samme frustration har i kombination med tunesernes nyvundne frihed gjort Sidi Bouzid og Tunesien til et arnested for fremmedkrigere og terrorister. I takt med IS' fald er jihadisterne nu begyndt at vende hjem
To ansatte i det tunesiske sikkerhedsapparat fortæller, hvordan de op til Det Arabiske Forår overvågede Ben Ali-regimets politiske modstandere. Teknologien, der gjorde det muligt, kom fra Danmark

’Alle de politikere, der i dag har magten i Tunesien, var under overvågning’

To ansatte i det tunesiske sikkerhedsapparat fortæller, hvordan de op til Det Arabiske Forår overvågede Ben Ali-regimets politiske modstandere. Teknologien, der gjorde det muligt, kom fra Danmark
Op til Det Arabiske Forår købte Tunesiens Ben Ali-regime et dansk system til overvågning af internettet. Det blev i årevis brugt til at overvåge den mere end 10 millioner store befolknings private kommunikation.

Tunesiske sikkerhedsfolk: Dansk overvågningsteknologi hjalp os til at forfølge politiske modstandere

Op til Det Arabiske Forår købte Tunesiens Ben Ali-regime et dansk system til overvågning af internettet. To kilder, der arbejdede i sikkerhedsapparatet, fortæller nu, hvordan det blev brugt til at forfølge politiske modstandere, som derefter blev fængslet og torteret
I stedet for at søge tilbage i den islamistiske histories favntag bør børnene af Det Arabiske Forår kigge mod Tunesien, siger Eugene Rogan, leder af Mellemøstcentret på Oxford Universitet.

’Årene siden 2001 er de værste i arabernes historie’

Det fejlslagne arabiske forår og krigen mod terror har ødelagt en verdensdel, mener professor Eugene Rogan, leder af Mellemøstcentret på Oxford Universitet. De arabiske folk har mistet kontrollen med deres egne skæbner, fanget i et krydspres mellem regionale stormagter og et fjendtligt indstillet verdenssamfund. Kun små sprækker af lys trænger ind

Nekrolog over et verdenssamfund

Vi troede, at diktatorerne var civiliserede af truslen fra verdenssamfundet, og det værste var, at det troede demonstranterne også. De risikerede deres liv i tillid til et verdenssamfund, som er brudt sammen.
Scenekunstneren Jacob Schokking fandt et manuskript om manipulation og menneskelig herskernatur på internettet, og blev pludselig suget ind i historien om Det Arabiske Forår.

Hvordan får man en diktator fra Det Arabiske Forår ind i et sort, dansk scenerum?

En tunesisk eksdiktator folder sig ud i en monolog med scenekunst af Jacob Schokking, der ellers normalt aldrig ville komme i nærheden af det sprængfarlige og komplekse arabiske forår. For måske findes der en magtfuldkommen diktator i os alle

Sider

Mest læste

  1. Alaa Al-Aswanys nye roman er en enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden
    ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  2. Den uklare krig i Libyen
    Uanset krigens udfald må vi lære af processen, der førte Danmark i krig, EU's udenrigspolitik til skafottet, og ledte NATO til lammelse
  3. Hvad sker der i Mellemøsten?
    Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  4. Baggrunden for den egyptiske revolution
    Tarek Osman analyserer Egyptens historie gennem de seneste 60 år. Han beskriver et Egypten på randen af et sammenbrud, der kom førend ventet
  5. Hjemvendte jihadister kan kvæle den sidste rest af Det Arabiske Forår
    Byen Sidi Bouzid i Tunesien var arnested for Det Arabiske Forår, da en frustreret frugthandler satte ild til sig selv i 2011. Men den samme frustration har i kombination med tunesernes nyvundne frihed gjort Sidi Bouzid og Tunesien til et arnested for fremmedkrigere og terrorister. I takt med IS' fald er jihadisterne nu begyndt at vende hjem
  6. Derfor stemte Enhedslisten for aktionen i Libyen
    Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte
  7. Det libyske oprør fandt ikke sted
    Medierne og politikerne har gjort en stor indsats for at overbevise os om, at krigen i Libyen var en folkelig opstand, en kamp mellem det gode og det onde, tyrannerne og de revolutionære, regimet og frihedskæmperne. Problemet er bare, at billedet på Vestens tv-skærme var langt fra situationen på landjorden
  8. Sommeren er på vej
    Lettelsen over, at verdens rigeste diktator er død, bliver stavet med følelsernes alfabet, og de skandinaviske demokratier kan inspirere araberne. I Danmark er der to, der holder sig godt