Menu
Log ind

Emne

Det Arabiske Forår

Irans åndelige leder, Ayatollah Khamenei, er mere eller mindre den lovgivende, udøvende og dømmende magt. De få mænd der skal holde ham i skak, er formelt set alle sammen udpeget af ham. Politikere, præster, bureaukrater og sågar hærchefer.

Irans Ali Khamenei er Mellemøstens Macchiavelli og udkæmper tre kolde krige på én gang

Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har mere nogen anden mellemøstlig magthaver udnyttet Det Arabiske Forårs magtvakuum til at øge Den Islamiske Republiks indflydelse. I dag er han en af regionens mest magtfulde mænd, og den største trussel mod ham er muligvis hans egen alder. Dette er tredje kapitel i serien om Det Arabiske Forår set fra magthavernes perspektiv
En demonstrant foran det saudiske konsulat i Istanbul med rødmalede hænder og iført en maske der forestiller Mohamed bin Salman af Saudi-Arabien. Både FN og CIA mener at kronprins Bin Salman beordrede mordet på den saudiske kritiker Jamal Khashoggi.

Sådan blev Det Arabiske Forår til nye krige – og en fredsaftale mellem gamle fjender

Den gamle orden i Mellemøsten er i opløsning efter de arabiske revolutioner, og nye krige er opstået. Ingen føler sig mere truet end de olierige monarkier, som frygter Iran og Tyrkiets imperiale ambitioner. Men en charlatan i Washington får dem tilbage i kampen. Dette er andet kapitel i serien om Det Arabiske Forår set gennem magthaverne
Hundredtusinder af egyptiske demonstranter fik i 2011 landets leder gennem tre årtier, Hosni Mubarak, til at træde tilbage i det, som senere er blevet døbt Det Arabiske Forår.

Hvordan kunne få magtfulde mænd slå det arabiske folks drømme om frihed ned?

De arabiske befolkninger krævede bedre levevilkår, frihed og social retfærdighed, da de for ti år siden gik på gaden mod deres magthavere. I stedet fik de ti års kaos, ødelæggelse og blodbad. Men det havde ikke behøvet at gå sådan. Dette er første kapitel i ny serie om, hvordan få magtfulde mænd knuste Det Arabiske Forårs revolutioner
Omar Radi (tv) diskuterer med sine forsvarsadvokater, umiddelbart efter han 12. marts blev idømt fire måneders fængsel for et tweet, hvor han kaldte den dommer, der havde afsagt hårde straffe til en række aktivister for ’vore brødres bøddel’ og kom med opfordringen: ’Hverken glem eller tilgiv disse embedsmænd uden værdighed!’ Radi afventer nu, at hans sag skal prøves ved anden instans.

Marokko fængsler youtubere, rappere, journalister og aktivister, der kritiserer styret

Mens protestbevægelser før coronakrisen vandt frem i blandt andet Algeriet, Tunesien, Libanon og Irak, har styret i Marokko en benhård strategi. Siden en oprørsbevægelse for tre år siden spirede frem, er op mod 1.500 blevet anholdt, og der er givet fængselsstraffe på op til 20 år for alt fra disrespekt for kongen, støtte fra udlandet og utroskab. Dommene møder skarp kritik
Harvard-professor Noah Feldman afviser, at revolterne som dem på Tahrirpladsen i Kairo i 2011 var forgæves: »Det helt væsentlige ved Det Arabiske Forår er det faktum, at arabisktalende folkemasser for første gang optrådte som selvstændige aktører i forsøget på at skrive deres egen historie. De ville vælge deres egen arabiske regering. De ville overtage kontrollen over sig selv. De ønskede at blive ansvarlige for deres egen skæbne,« siger han.

Harvard-professor: Det Arabiske Forår vil vende tilbage

De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
En ceremoni i Egypten for den afdøde præsident Hosni Mubarak, der blev 91 år.

Hosni Mubarak efterlader sig et blakket eftermæle

Den tidligere egyptiske præsident så ikke en demokratisering af den arabiske bevidsthed på Tahrirpladsen i 2011 – han så en trussel og konsekvenserne betaler Mellemøsten stadig af på
Farvel til 10’erne
Tunesiske kvinder demonstrerer mod valgsvindel efter Tunesiens første valg efter revolutionen, hvor det islamistiske parti Ennahda vandt stort. Ved det næste valg i 2014 måtte Ennahda erkende sit nederlag til det sekulære parti Nidaa Tounes.

Najla Abbes deltog i Det Arabiske Forår: »De ville bruge det nye demokrati til at begrænse kvinders frihed«

I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
Interview
Ved siden af sine romaner har Alaa al-Aswany skrevet bøger om demokratiets og diktaturets væsener. Alligevel vil han ikke kaldes en politisk forfatter. For den egyptiske situation, han skriver om, kan man slet ikke kalde politik, mener han.

Alaa al-Aswany ser ikke sig selv som politisk forfatter. Alligevel skriver han fra eksil

Alaa al-Aswany skriver fra eksil i New York, for i Egypten står han anklaget ved en militærdomstol for fornærmelse af præsident al-Sisi. Information har mødt ham i København
Selv om Libanons premierminister forleden trådte tilbage efter flere ugers protester, fortsætter demonstranterne med at protestere i Beirut. De vil gøre op med landets gennemgribende korruption og en priviligeret elite, og protestbevægelsen forberede sig nu på en lang og sej kamp.

Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«

I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
Det unikke ved de sidste to ugers protester har været en bred enighed mellem sekter og etniske grupper og fravær af statslig vold.

Mens de arabiske protester foregår, holder vi vejret og håber, det holder

De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget

Sider

Mest læste

  1. Alaa Al-Aswanys nye roman er en enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden
    ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  2. Løb Det Arabiske Forår ud i sandet?
    Revolutionsfesten er forbi, kontrarevolutionerne har sejret, og de gamle herskere er tilbage næsten overalt
  3. ’Jeg troede, de kæmpede for Gud’
    32-årige Abu Abdullah sluttede sig til Islamisk Stat i 2014. Han beundrede islamisterne for deres fromhed og samfundsopbygning. Men efter godt et år fik han nok af barbarisk vold og undertrykkelse og flygtede til Tyrkiet. Her er hans fortælling om livet i Islamisk Stat
  4. Alaa al-Aswany ser ikke sig selv som politisk forfatter. Alligevel skriver han fra eksil
    Alaa al-Aswany skriver fra eksil i New York, for i Egypten står han anklaget ved en militærdomstol for fornærmelse af præsident al-Sisi. Information har mødt ham i København
  5. Sådan blev Det Arabiske Forår til nye krige – og en fredsaftale mellem gamle fjender
    Den gamle orden i Mellemøsten er i opløsning efter de arabiske revolutioner, og nye krige er opstået. Ingen føler sig mere truet end de olierige monarkier, som frygter Iran og Tyrkiets imperiale ambitioner. Men en charlatan i Washington får dem tilbage i kampen. Dette er andet kapitel i serien om Det Arabiske Forår set gennem magthaverne
  6. Irans Ali Khamenei er Mellemøstens Macchiavelli og udkæmper tre kolde krige på én gang
    Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har mere nogen anden mellemøstlig magthaver udnyttet Det Arabiske Forårs magtvakuum til at øge Den Islamiske Republiks indflydelse. I dag er han en af regionens mest magtfulde mænd, og den største trussel mod ham er muligvis hans egen alder. Dette er tredje kapitel i serien om Det Arabiske Forår set fra magthavernes perspektiv
  7. Det libyske oprør fandt ikke sted
    Medierne og politikerne har gjort en stor indsats for at overbevise os om, at krigen i Libyen var en folkelig opstand, en kamp mellem det gode og det onde, tyrannerne og de revolutionære, regimet og frihedskæmperne. Problemet er bare, at billedet på Vestens tv-skærme var langt fra situationen på landjorden
  8. Hvordan kunne få magtfulde mænd slå det arabiske folks drømme om frihed ned?
    De arabiske befolkninger krævede bedre levevilkår, frihed og social retfærdighed, da de for ti år siden gik på gaden mod deres magthavere. I stedet fik de ti års kaos, ødelæggelse og blodbad. Men det havde ikke behøvet at gå sådan. Dette er første kapitel i ny serie om, hvordan få magtfulde mænd knuste Det Arabiske Forårs revolutioner