Menu
Log ind

Emne

Det Arabiske Forår

Omar Radi (tv) diskuterer med sine forsvarsadvokater, umiddelbart efter han 12. marts blev idømt fire måneders fængsel for et tweet, hvor han kaldte den dommer, der havde afsagt hårde straffe til en række aktivister for ’vore brødres bøddel’ og kom med opfordringen: ’Hverken glem eller tilgiv disse embedsmænd uden værdighed!’ Radi afventer nu, at hans sag skal prøves ved anden instans.

Marokko fængsler youtubere, rappere, journalister og aktivister, der kritiserer styret

Mens protestbevægelser før coronakrisen vandt frem i blandt andet Algeriet, Tunesien, Libanon og Irak, har styret i Marokko en benhård strategi. Siden en oprørsbevægelse for tre år siden spirede frem, er op mod 1.500 blevet anholdt, og der er givet fængselsstraffe på op til 20 år for alt fra disrespekt for kongen, støtte fra udlandet og utroskab. Dommene møder skarp kritik
Harvard-professor Noah Feldman afviser, at revolterne som dem på Tahrirpladsen i Kairo i 2011 var forgæves: »Det helt væsentlige ved Det Arabiske Forår er det faktum, at arabisktalende folkemasser for første gang optrådte som selvstændige aktører i forsøget på at skrive deres egen historie. De ville vælge deres egen arabiske regering. De ville overtage kontrollen over sig selv. De ønskede at blive ansvarlige for deres egen skæbne,« siger han.

Harvard-professor: Det Arabiske Forår vil vende tilbage

De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
En ceremoni i Egypten for den afdøde præsident Hosni Mubarak, der blev 91 år.

Hosni Mubarak efterlader sig et blakket eftermæle

Den tidligere egyptiske præsident så ikke en demokratisering af den arabiske bevidsthed på Tahrirpladsen i 2011 – han så en trussel og konsekvenserne betaler Mellemøsten stadig af på
Farvel til 10’erne
Tunesiske kvinder demonstrerer mod valgsvindel efter Tunesiens første valg efter revolutionen, hvor det islamistiske parti Ennahda vandt stort. Ved det næste valg i 2014 måtte Ennahda erkende sit nederlag til det sekulære parti Nidaa Tounes.

Najla Abbes deltog i Det Arabiske Forår: »De ville bruge det nye demokrati til at begrænse kvinders frihed«

I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
Interview
Ved siden af sine romaner har Alaa al-Aswany skrevet bøger om demokratiets og diktaturets væsener. Alligevel vil han ikke kaldes en politisk forfatter. For den egyptiske situation, han skriver om, kan man slet ikke kalde politik, mener han.

Alaa al-Aswany ser ikke sig selv som politisk forfatter. Alligevel skriver han fra eksil

Alaa al-Aswany skriver fra eksil i New York, for i Egypten står han anklaget ved en militærdomstol for fornærmelse af præsident al-Sisi. Information har mødt ham i København
Selv om Libanons premierminister forleden trådte tilbage efter flere ugers protester, fortsætter demonstranterne med at protestere i Beirut. De vil gøre op med landets gennemgribende korruption og en priviligeret elite, og protestbevægelsen forberede sig nu på en lang og sej kamp.

Demonstranter i Beirut: »Vi gentager ikke fejlen fra Det Arabiske Forår«

I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
Det unikke ved de sidste to ugers protester har været en bred enighed mellem sekter og etniske grupper og fravær af statslig vold.

Mens de arabiske protester foregår, holder vi vejret og håber, det holder

De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget
Anmeldelse
I ’Jeg løb mod Nilen’ trædes menneskerettigheder konstant under fode, og landet fremtræder som et gammeldags klasse- og klansamfund, hvor myndighederne sammen med de privilegerede familier spænder effektivt ben for almindelige menneskers forsøg på at leve almindelige liv – drive forretning, passe et arbejde og finde en kæreste.

Alaa Al-Aswanys nye roman er en enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden

’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
Demonstrationerne på Tahrir-pladsen i 2013 førte til præsident Morsis fald. Morsi blev efterfølgende afsat af den nuværende præsident al-Sisi, der siden magtovertagelsen har holdt landet i et jerngreb. Men ifølge ekspert eksisterer grobunden for et nyt oprør fortsat blandt Egyptens borgere.

Det er et spørgsmål om tid, før egypterne igen gør oprør

Demokratiske fremskridt synes meget langt væk i Mellemøsten. Men presset for forandringer er ikke aftaget, tværtimod, det er kun undertrykkelsen, der er taget til, siger tænketankslederen Michele Dunne, der opfordrer Vesten til at gøre sig sine prioriteter klarere, næste gang folket rejser sig
Syv år efter at Det Arabiske Forår ramte Tunesien, er demokrati kommet til landet. Men økonomien halter stadig bagefter. Derfor går tuneserne på gaden igen

Urolighederne i Tunesien er opmuntrende, når man sammenligner med de øvrige konflikter i regionen

Tunesien er det eneste arabiske land, der har afvist sekterismen som politisk våben

Sider

Mest læste

  1. Det forsømte Arabiske Forår
    Det Arabiske Forår har væltet diktatorer. Men nogen egentlig revolution har de folkelige oprør ikke ført til. Under overfl aden sidder mange fra den tidligere herskende klasse fortsat på magten, konkluderer ny rapport. De arabiske befolkninger er blevet spist af med ubetydelige ændringer
  2. Marokko fængsler youtubere, rappere, journalister og aktivister, der kritiserer styret
    Mens protestbevægelser før coronakrisen vandt frem i blandt andet Algeriet, Tunesien, Libanon og Irak, har styret i Marokko en benhård strategi. Siden en oprørsbevægelse for tre år siden spirede frem, er op mod 1.500 blevet anholdt, og der er givet fængselsstraffe på op til 20 år for alt fra disrespekt for kongen, støtte fra udlandet og utroskab. Dommene møder skarp kritik
  3. Saudi Arabien venter stadig på sit forår
    Revolutionen er endnu ikke nået til Saudi-Arabien. Men snart kan dybtgående forandringer være på vej
  4. Hvad sker der i Mellemøsten?
    Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  5. Harvard-professor: Det Arabiske Forår vil vende tilbage
    De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
  6. Alaa Al-Aswanys nye roman er en enestående og vigtig beretning om Det Arabiske Forår set fra den arabiske verden
    ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  7. ElBaradei klar til at overtage magten i Egypten
    Situationen er kritisk for præsident Mubaraks styre, der ventes at blive yderligere svækket efter demonstrationer i dag - to kandidater er i spil som ny præsident i utide
  8. Løb Det Arabiske Forår ud i sandet?
    Revolutionsfesten er forbi, kontrarevolutionerne har sejret, og de gamle herskere er tilbage næsten overalt