Emne

Det Arabiske Forår

Da Det Arabiske Forår kom til Egypten

Essay: Mange arabiske forfattere har været optagede af at skildre det seneste års folkeopstande i Nordafrika og den arabiske verden — blandt disse er egypteren Ahdaf Soueif. Her bringer vi et uddrag af et endnu uafsluttet værk om en endnu uafsluttet revolution

Den arabiske kulturkamp

En politisk kamp er ved at være overstået med fjernelsen af enmands-regimerne, men en ny er allerede begyndt mellem islamister og de sekulære liberale, der førte an i revolterne, men er i håbløst mindretal

Tunesien: Fra korrupt politistat til troværdigt demokrati

Det Arabiske Forårs første offer var Tunesiens diktator — nu står tuneserne over for en hård hestekur, der skal genoprette en ødelagt økonomi og gøre landet til troværdigt demokrati — mange tunesere spørger sig selv: Kan de sejrende islamister det?

Revolternes pris

Det er dæmret for tænksomme israelere, at den jødiske stat kan komme til at betale den højeste pris for de revolter, der kaldes det arabiske forår

2011: Ønsketænkningens år

Oprørere fra Det Arabiske Forår topper vestlige mediers lister over de vigtigste personer i 2011. Men det er mest et udtryk for Vestens egne drømme og ønsker. I virkeligheden ønsker kun et mindretal af araberne en kopi af den vestlige samfundsmodel

En dag med en syrisk desertør

Ordren, hvad angår oprørske borgere, var: ’Skyd for at dræbe’. Den syriske opposition hjælper soldater til at desertere, og den har etableret et netværk af meddelere helt ind i de frygtede syriske efterretnings- og sikkerhedstjenester

Arabisk Forår styrker sunnier

Opstandene mod arabiske diktatorer har ændret den islamiske magtbalance og truer med at svække de shiamuslimske stater

Tahrir-aktivisterne får skyld for Egyptens nødlidende økonomi

Militærrådets manglende økonomiske reformer tørres af på de revolutionære aktivister, der nu er et stækket mindretal uden politisk indflydelse

Derfor stemmer Nordafrika på islamisterne

Efter islamisternes sejrsgang i Nordafrika frygter mange i Vesten, at Det Arabiske Forår skal ende i radikalisering. Men for de nordafrikanske vælgere er islamisterne først og fremmest en genvej til ro og social retfærdighed

Syriens oprørere ruster sig til kamp

Store mængder våben strømmer ind over Syriens grænser, og revolutionen er godt på vej til at glide over i regulær borgerkrig

Sider

Mest læste

  1. En major fra Syriens hær blev et vigtigt vidne til sidste uges massakre i Houla. Grusomhederne, der blev begået af Shabiba-militsen, blev den direkte årsag til, at han nu har sluttet sig til oppositionen
  2. Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under belejring
  3. Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte
  4. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  5. De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
  6. Revolutionsfesten er forbi, kontrarevolutionerne har sejret, og de gamle herskere er tilbage næsten overalt
  7. Der er ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser
  8. Under den byzantinske forhandlingslabyrint af regionale og geopolitiske særinteresser ligger relativt enkle kendsgerninger: Efter 18 år med Oslo-aftalernes hensigtserklæringer om en fredsaftale, der skulle etablere to stater til to folk, har palæstinenserne indset, at Israel ikke har i sinde at tillade en suveræn palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza