Emne

Det Arabiske Forår

Arabiske frihedsdrømme

I den arabiske verden har ni ud af ti et negativt syn på IS, viser meningsmåling, der også viser, at flertallet af arabere nu vender sig bort fra Det Arabiske Forår

Hvordan en umulig alliance reddede Tunesien fra kollaps

Mens mange revolutioner og fredsprocesser er slået fejl, er det lykkedes Tunesien at komme igennem den svære transition fra revolution til gryende demokratisering. Efter Det Arabiske Forårs optimisme stod Tunesien i 2013 på randen af borgerkrig, men fire af landets civilsamfundsorganisationer genoprettede den demokratiske samtale – og vandt Nobels fredspris

’Jeg troede, de kæmpede for Gud’

32-årige Abu Abdullah sluttede sig til Islamisk Stat i 2014. Han beundrede islamisterne for deres fromhed og samfundsopbygning. Men efter godt et år fik han nok af barbarisk vold og undertrykkelse og flygtede til Tyrkiet. Her er hans fortælling om livet i Islamisk Stat

FIFA-favorittens mange lig i lasten

Præsidenten for det asiatiske fodboldforbund er ny favorit til at blive øverste leder af FIFA. Men anklager om hans rolle i nedkæmpelsen af Det Arabiske Forår forfølger ham

På den anden side af foråret

I Egyptens larmende millionhovedstad oplever Hans Chr. Korsholm Nielsen fra Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut et land i et opbrud, som ingen rigtig ved, hvor fører hen

Hvad gik der galt i Yemen?

Saudi-Arabiens militære indgriben mod Yemens shiamilitser er ikke kun et sekterisk opgør og en stedfortræderkrig mod Iran, men også resultatet af Riydahs fejlbedømmelse af det arabiske forår

Islamisk Stat er brutal, men også forførende

Trods indlysende forskelle går der en linje fra Det Arabiske Forårs liberale revolter til Islamisk Stats kalifat, nemlig kravet om genskabelse af arabisk selvfølelse

Årsdagen for den egyptiske revolution blev blodig

Mindst 15 mistede livet under demonstrationerne for fireårsdagen for den egyptiske revolution. Politiet skød for at dræbe, fortæller en dansk kvinde, der blev vidne til en kvindelig demonstrants død i lørdags

Det Arabiske Forår lever i Tunesien

Tunesien forestår endnu mange politiske kriser, brud og omvæltninger, men den slags hører demokratiet til

’Hvorfor glemte alle Syrien, da det begyndte i Gaza?’

Der er grænser for mediernes økonomiske og menneskelige ressourcer, ligesom mediebrugernes reserver af empati heller ikke er uudtømmelige. De to kriser i Mellemøsten er adskilte, men forbundne på mange måder

Sider

Mest læste

  1. I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
  2. De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget
  3. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  4. Medierne og politikerne har gjort en stor indsats for at overbevise os om, at krigen i Libyen var en folkelig opstand, en kamp mellem det gode og det onde, tyrannerne og de revolutionære, regimet og frihedskæmperne. Problemet er bare, at billedet på Vestens tv-skærme var langt fra situationen på landjorden
  5. Demokratiske fremskridt synes meget langt væk i Mellemøsten. Men presset for forandringer er ikke aftaget, tværtimod, det er kun undertrykkelsen, der er taget til, siger tænketankslederen Michele Dunne, der opfordrer Vesten til at gøre sig sine prioriteter klarere, næste gang folket rejser sig
  6. Tarek Osman analyserer Egyptens historie gennem de seneste 60 år. Han beskriver et Egypten på randen af et sammenbrud, der kom førend ventet
  7. Hverken Libyens oprørere eller Vestens finansielle system er gearet til at håndtere Gaddafi-regimets indefrosne milliardformuer, som står passivt hen i vestlige banker og investeringsselskaber. Situationen i Libyen er for kaotisk, og oprørernes administration er for uigennemskuelig til at udlevere pengene til dem, konstaterer finansielle vagthunde
  8. Hvordan skal vi tolke det faktum, at egypterne hylder et militærkup mod en demokratisk valgt præsident? Måske sådan, at ’foråret’ aldrig handlede om demokrati, men om retssikkerhed og økonomiske muligheder