Emne

Det Arabiske Forår

Løb Det Arabiske Forår ud i sandet?

Revolutionsfesten er forbi, kontrarevolutionerne har sejret, og de gamle herskere er tilbage næsten overalt

Nye forårstegn i Tunesien

Landet, hvor Det Arabiske Forår begyndte, har netop vedtaget den arabiske verdens mest progressive forfatning. Den siger nej til sharia, garanterer tros-, tanke- og ytringsfrihed og stiller begge køn lige i al lovgivning

Tunesien plages af Yahya Hassan-typer og radikaliserede islamister

Tre år efter Jasminrevolutionen er den demokratiske transition gået helt i stå i det første arabiske forårsland. En langvarig og destabiliserende politisk krise kan kaste landet ud i kaos og bane vej for autoritære kræfters genkomst

Det forfrosne forår

Den forårsblomst, der blev plantet af en desperat tunesisk gadehandler og spirede med den arabiske middelklasses håb om værdighed, indtil videre visnet hen, kapret af generaler og fundamentalister

Terrorens dobbelte motiv

Terrorangrebet, det hidtil mest fatale i Beiruts Hizbollah-kontrollerede sydlige nabolag, er ikke det første. Og det bliver ikke det sidste. Og det er næppe er tilfældigt, at ni bilbomber i går dræbte mindst 30 i Bagdads shiakvarterer i det værste angreb siden 2008

De glemte oprør

Noget så sjældent som en ny bog med et højt niveau om den Persiske Golf er på gaden. Den peger på, at store forandringsprocesser også er i gang i denne, i litteraturen, ofte oversete del af den arabiske verden

’Det er, som om folk har glemt hærens undertrykkelse af revolutionen i 2011’

De unge, demokratiske aktivister, der var den egyptiske revolutions rygrad, er i dag gidsler i opgøret mellem Egyptens islamister og soldater

Vesten sat skakmat i de arabiske opgør

Europa og USA er endt med en statistrolle i forhold til de politiske opgør i både Egypten og Syrien. Troen på en demokratisk forvandling i den arabiske verden er svundet ind, og de realpolitiske overvejelser vejer nu tungest

’Betingelserne for fred er bedre end nogensinde – men problemet er blevet for lille’

Volden og usikkerheden – især i Syrien og Egypten – i kølvandet på Det Arabiske Forår har ændret trusselsbilledet for Israel. Men er det nok til, at fordelene ved en fred med palæstinenserne er større end ulemperne ved de ofre, den vil kræve?

Opgiv ønsketænkningen om Det Arabiske Forår

Demokratiske institutioner og demokratisk sindelag opstår ikke fra den ene dag til den anden. I lang tid fremover vil Israel fortsat være Mellemøstens eneste fungerende demokrati

Sider

Mest læste

  1. Udenrigsministeriet er bange for, at offentlig kritik vil gøre regimet i Bahrain mindre tilbøjelige til at frigive den danske menneskeretsforkæmper Abdulhadi Al-Khawaja. Problemet er bare, at det stille diplomati risikerer at gøre det omkostningsfrit for regimet at opretholde fængslingen
  2. Hverken Libyens oprørere eller Vestens finansielle system er gearet til at håndtere Gaddafi-regimets indefrosne milliardformuer, som står passivt hen i vestlige banker og investeringsselskaber. Situationen i Libyen er for kaotisk, og oprørernes administration er for uigennemskuelig til at udlevere pengene til dem, konstaterer finansielle vagthunde
  3. Den gamle orden i Mellemøsten er i opløsning efter de arabiske revolutioner, og nye krige er opstået. Ingen føler sig mere truet end de olierige monarkier, som frygter Iran og Tyrkiets imperiale ambitioner. Men en charlatan i Washington får dem tilbage i kampen. Dette er andet kapitel i serien om Det Arabiske Forår set gennem magthaverne
  4. Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, har mere nogen anden mellemøstlig magthaver udnyttet Det Arabiske Forårs magtvakuum til at øge Den Islamiske Republiks indflydelse. I dag er han en af regionens mest magtfulde mænd, og den største trussel mod ham er muligvis hans egen alder. Dette er tredje kapitel i serien om Det Arabiske Forår set fra magthavernes perspektiv
  5. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  6. De arabiske befolkninger krævede bedre levevilkår, frihed og social retfærdighed, da de for ti år siden gik på gaden mod deres magthavere. I stedet fik de ti års kaos, ødelæggelse og blodbad. Men det havde ikke behøvet at gå sådan. Dette er første kapitel i ny serie om, hvordan få magtfulde mænd knuste Det Arabiske Forårs revolutioner
  7. Alaa al-Aswany skriver fra eksil i New York, for i Egypten står han anklaget ved en militærdomstol for fornærmelse af præsident al-Sisi. Information har mødt ham i København
  8. Tarek Osman analyserer Egyptens historie gennem de seneste 60 år. Han beskriver et Egypten på randen af et sammenbrud, der kom førend ventet