Emne

Det Arabiske Forår

Vold skæmmer Tunesiens Jasminrevolution

Efter den tunesiske præsident gennem 23 år, Zine al-Abidine Ben Ali, har forladt landet, kæmper demonstranter og sikkerhedsstyrker i Tunis' gader

Sikkerhedschef stilles for domstol

Der var i går heftige skudvekslinger foran oppositionspartiets hovedkvarter i Tunis. Sikkerhedsstyrker beskyldes for at stå bag uroen

Tyrannens flugt og Vestens svigt

Fredag aften så den ene halvdel af Danmarks seerskare på en royal tvillingepræsentation, mens den anden hyggede sig med håndboldherrernes nedslagtning af australske amatører. Samtidig skete der på Europas sydlige flanke noget sensationelt og opløftende: Det 21. århundredes første demokratiske revolution tvang en ondartet tyran fra magten

Tunesien - et mafiøst diktatur

Det tunesiske folks revolte bør være anledning til, at Europa i almindelighed og Frankrig i særdeleshed åbner øjnene for de misforståelser, der alt for længe har tilsløret regimets sande karakter

Opgøret i Tunesien åbenbarer Europas hykleri

Præsident Ben Alis beslutning om at afsætte regeringen og forlade sit hjemland Tunesien har ikke bare kastet landet ud i en uforudsigelig politisk situation, men krisen har også åbenbaret, hvordan EU - med Frankrig i spidsen - har set gennem fingre med den massive undertrykkelse i Tunesien af frygt for, at alternativet ville blive et islamisk styre, vurderer en dansk forsker

Dyre fødevarer udløser ny social uro

I Tunesien meldes mindst 50 dræbt efter gadekampe i protest mod stigende fødevarepriser og arbejdsløshed. Vreden ulmer i flere lande, Verdensbanken advarer mod social uro

Tunesiens Ben Ali sætter hårdt mod hårdt

Opstand breder sig i det nordafrikanske turistparadis - regimet svarer igen med skarpe kugler

Sider

Mest læste

  1. Alaa al-Aswany skriver fra eksil i New York, for i Egypten står han anklaget ved en militærdomstol for fornærmelse af præsident al-Sisi. Information har mødt ham i København
  2. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  3. I 2011 gjorde egypterne, tuneserne, libyerne, syrerne og yemenitterne oprør mod deres autoritære ledere. I 2019 er turen kommet til Irak, Algeriet, Sudan og Libanon. Det ligner opskriften på kaos. Men i den libanesiske hovedstad forbereder protestbevægelsen sig grundigt på den lange seje kamp
  4. De arabiske masser er igen på gaderne og med de samme krav som i 2011 – denne gang i håbet om, at det nytter noget
  5. Medierne og politikerne har gjort en stor indsats for at overbevise os om, at krigen i Libyen var en folkelig opstand, en kamp mellem det gode og det onde, tyrannerne og de revolutionære, regimet og frihedskæmperne. Problemet er bare, at billedet på Vestens tv-skærme var langt fra situationen på landjorden
  6. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  7. Demokratiske fremskridt synes meget langt væk i Mellemøsten. Men presset for forandringer er ikke aftaget, tværtimod, det er kun undertrykkelsen, der er taget til, siger tænketankslederen Michele Dunne, der opfordrer Vesten til at gøre sig sine prioriteter klarere, næste gang folket rejser sig
  8. Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte