Emne

Det Arabiske Forår

Tunesiens Ben Ali sætter hårdt mod hårdt

Opstand breder sig i det nordafrikanske turistparadis - regimet svarer igen med skarpe kugler

Sider

Mest læste

  1. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  2. Tarek Osman analyserer Egyptens historie gennem de seneste 60 år. Han beskriver et Egypten på randen af et sammenbrud, der kom førend ventet
  3. Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte
  4. Der er ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser
  5. Essay: Mange arabiske forfattere har været optagede af at skildre det seneste års folkeopstande i Nordafrika og den arabiske verden — blandt disse er egypteren Ahdaf Soueif. Her bringer vi et uddrag af et endnu uafsluttet værk om en endnu uafsluttet revolution
  6. ’Cairo Confidential’ benytter sig af alle noir-genrens greb og skabeloner og fortæller en tilpas nervepirrende historie om korruption og moralsk forfald i det egyptiske samfund, lige inden Det Arabiske Forår brød løs
  7. Trods indlysende forskelle går der en linje fra Det Arabiske Forårs liberale revolter til Islamisk Stats kalifat, nemlig kravet om genskabelse af arabisk selvfølelse
  8. Tunesien er det eneste arabiske land, der har afvist sekterismen som politisk våben