Emne

Det Arabiske Forår

Information i Syrien: Forestillinger om fred

Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under belejring

Ingen plads til arabiske ateister

De nye arabiske stater bliver næppe renlivede islamiske teokratier. Men der er al mulig grund til at frygte, at de vil intensivere undertrykkelsen af religionskritiske holdninger

Hvem kaster den første sten?

På trods af en række mindre sammenstød og undertrykkelse af demonstrationer holdt våbenhvilen i går nogenlunde i Syrien. Begge sider venter på, at den anden skal foretage den første alvorlige krænkelse. Styret har mest at vinde ved en fortsat våbenhvile, men står også med en fod ud over afgrunden, hvis de for alvor bryder den relative fred

Kanonfødegangen i Tripoli

Syriske læger og sårede patienter er sikre på hospitalet i Tripoli, men generelt føler de sig ikke velkomne i Libanon – og frygten for at blive identificeret har gjort dem vagtsomme over for medierne

Syrisk opposition: ’Gud og historien vil dømme diktatoren Assad’

Oppositionens ideolog og strateg inde i Syrien, Riad al-Turk, udtaler sig første gang i opsigtsvækkende ny dokumentarfilm – Information talte med instruktøren i Beirut om filmen og Assad-regimets forventede mulige fald

Olien eller friheden

Én kategori af lande har undslået sig følgerne af Det Arabiske Forårs liberaliseringsproces: de store olielande. Olieformuerne korrumperer demokratiet, finansierer den militære undertrykkelse og sætter kontrollen med magthaverne ud af spil, siger forfatteren og politologen Michael L. Ross

Når aktivister får ekspertstatus

Utilgængelige konflikter som dem i Libyen, Syrien og Bahrain er svære at dække journalistisk. I jagten på kilder ender mange medier med at ty til eksilfolk uden at forholde sig kritisk til deres aktier i konflikten

Saudi Arabien venter stadig på sit forår

Revolutionen er endnu ikke nået til Saudi-Arabien. Men snart kan dybtgående forandringer være på vej

Medierevolutionen dokumenteret

Ny bog fortæller dugfriskt og lettilgængeligt indefra om Det Arabiske Forårs virtuelle foregangsmænd (og kvinder): Bloggerne

Splittelsen i Tunis

Behovet for at gøre noget er åbenlyst. Men resultatet af mødet i fredags er på mange måder det værst mulige

Sider

Mest læste

  1. En major fra Syriens hær blev et vigtigt vidne til sidste uges massakre i Houla. Grusomhederne, der blev begået af Shabiba-militsen, blev den direkte årsag til, at han nu har sluttet sig til oppositionen
  2. Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under belejring
  3. Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte
  4. ’Jeg løb mod Nilen’ er en spraglet historie om en revolution, der måtte mislykkes. Al-Aswany tegner et nådesløst portræt af pseudodemokratiet Egypten, der gør, at man både forstår, at romanen er blevet forbudt i hjemlandet, Egypten, og at forfatteren selv i dag lever i eksil i New York
  5. De mellemøstlige revolter fra 2011 affejes ofte som en emancipationskamp, der var dømt til at mislykkes. Araberne og islam er grundlæggende uforenelige med demokratiske frihedsværdier, lyder dommen. Men det synspunkt er Harvard-professor Noah Feldman uenig i: Meget har ændret sig i den arabiske verden siden 2011, derfor vil foråret vende tilbage
  6. Revolutionsfesten er forbi, kontrarevolutionerne har sejret, og de gamle herskere er tilbage næsten overalt
  7. Der er ikke belæg for den i vores kulturkreds udbredte misforståelse, at islam og demokrati er uforenelige størrelser
  8. Under den byzantinske forhandlingslabyrint af regionale og geopolitiske særinteresser ligger relativt enkle kendsgerninger: Efter 18 år med Oslo-aftalernes hensigtserklæringer om en fredsaftale, der skulle etablere to stater til to folk, har palæstinenserne indset, at Israel ikke har i sinde at tillade en suveræn palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza