Hvis vi sænker beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft til nul kroner, så længe de er dækket af en overenskomst, kan vi balancere virksomhedernes ønske om flere ansatte med lønmodtagernes behov for tryghed og rettigheder
For De Radikale er det et krav til en kommende regering, at den skal levere reformer, der øger arbejdsudbuddet markant. Men problemet er allerede ved at løse sig selv, og reformer rammer ikke de specifikke faggrupper, der faktisk er brug for, lyder kritikken fra to økonomer
Systemet bruger masser af penge på at udrede og kvalificere fleksjobbere til arbejdsmarkedet, men alligevel går vi arbejdsløse. Arbejdsgiverne mangler at få at vide, hvilke ressourcer vi faktisk kan tilbyde
Forventningerne var høje til de ukrainske flygtninges evne til at komme i job, og et halvt år efter invasionen er en fjerdedel af dem i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse i Danmark. Beskæftigelsesministeren er tilfreds, men understreger også, at indsatsen er med fokus på midlertidigt ophold
Når vi taler om det kønsopdelte arbejdsmarked, må vi ikke glemme, at omsorgsfag prissættes lavere end tekniske fag. Derfor tjener far oftest mest og tager ikke fædreorlov. Det giver familielivet en dårlig struktur, som fører til flere skilsmisser
Andelen af ikkevestlige indvandrere i arbejde er steget markant, og hos flere fagforeninger oplever man også et øget antal medlemmer. For Disha Bhatt blev et mentorforløb og sprogundervisning vejen ind på arbejdsmarkedet
Løsningen på manglen på arbejdskraft er ikke at blive ved med at fortie problemet. Regeringen bør lave en plan for, hvilke stillinger de ukrainske flygtninge forventes at kunne udfylde, skriver fuldmægtig Nikolaj Gam-Pedersen og afdelingsleder Mohammad Rona i dette debatindlæg
Mange danske virksomheder efterlyser akut arbejdskraft, men jobbene forbliver ledige. Et bud på en løsning, som kommer op igen og igen, er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men netop det spørgsmål har skabt gnister mellem arbejdsmarkedets parter i årevis. Information gennemgår argumenterne for og imod
For mange akademikere er det første møde med arbejdsmarkedet ulønnet praktik. Der lærer man at fremstå passioneret, som om løn er ligegyldigt. Men nu mener statsministeren åbenbart, at vi har nydt vores ulønnede arbejde for meget, skriver Mathilde Moestrup i denne klumme
Når virksomheder henter udenlandsk arbejdskraft til Danmark, burde de tage ansvaret for at hjælpe og rådgive dem. I stedet ender fagforeninger og a-kasser med at betale for tolke og rådgivere – ofte i sager, hvor udlændinge bliver snydt af arbejdsgiveren, skriver tømrer og fagligt aktiv i 3F Helga Mathiassen i denne klumme
For De Radikale er det et krav til en kommende regering, at den skal levere reformer, der øger arbejdsudbuddet markant. Men problemet er allerede ved at løse sig selv, og reformer rammer ikke de specifikke faggrupper, der faktisk er brug for, lyder kritikken fra to økonomer
Stress er noget, arbejdsgiverne tager alvorligt – uanset hvad der er den udløsende faktor. For selv om arbejdet ikke altid er en del af problemet, så er det næsten altid en del af løsningen
Andelen af ikkevestlige indvandrere i arbejde er steget markant, og hos flere fagforeninger oplever man også et øget antal medlemmer. For Disha Bhatt blev et mentorforløb og sprogundervisning vejen ind på arbejdsmarkedet
Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder er ikke den rigtige løsning for de ældre og nedslidte. I stedet bør man genindføre en fair efterløn og tildele nedslidte førtidspension eller fleksjob
Alt for mange LBGT-personer holder deres seksualitet skjult for deres kollegaer og chefer af frygt for de fordomme, som desværre stadig hersker på det danske arbejdsmarked
Mange danske virksomheder efterlyser akut arbejdskraft, men jobbene forbliver ledige. Et bud på en løsning, som kommer op igen og igen, er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men netop det spørgsmål har skabt gnister mellem arbejdsmarkedets parter i årevis. Information gennemgår argumenterne for og imod
Det at blive pensionist er ikke kun forbundet med en rosenrød frihed. Pludselig skal man finde på en ny måde at være til på, og det kan både være sårbart og forbundet med en frygt for at træde ud af de faste rammer og for at blive fattigere, skriver pensionist Else Skjoldan i dette debatindlæg
Det er på tide at indrette samfundet efter, at vi er næsten 20 procent, som har kroniske smerter. I dag efterlades mange af os med valget mellem helt at opgive et normalt liv eller bide smerterne i os, skriver Simone Engbo Hansen i dette debatindlæg
