Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

det danske arbejdsmarked

(ARKIVFOTO) I ny bog undersøger forfatterne migrantarbejde og stiller spørgsmålet: Hvordan mulliggør dansk migrationspolitik og reguleringen af det danske arbejdsmarked udnyttelse af arbejdsmigranter?

Moderne slaveri er ikke ‘moderne’, men en udnyttelse der aldrig holdt op. Heller ikke i Danmark

To nye bøger sætter fra hvert sit udsigtspunkt fokus på skæbner i skyggeøkonomien – og på de strukturer, der holder især migrantarbejdere nede, men som angår os alle
Først ville Sundhedsstyrelsen have læger til at oplyse unge kvinder om fertilitet, og nu vil Region Hovedstaden gøre det til en del af seksualundervisningen. Men den økonomiske ulighed, som et barn stadig medfører for kvinder, er en langt mere relevant barriere for lysten til at få børn end manglende viden om de biologiske konsekvenser af at udskyde det

Det er ikke oplysning, der skal til, hvis kvinder skal få børn tidligere. Det er ligestilling

Først ville Sundhedsstyrelsen have læger til at oplyse unge kvinder om fertilitet, og nu vil Region Hovedstaden gøre det til en del af seksualundervisningen. Men den økonomiske ulighed, som et barn stadig medfører for kvinder, er en langt mere relevant barriere for lysten til at få børn end manglende viden om de biologiske konsekvenser af at udskyde det

Ny bog om konflikten, der satte Danmark i stå – og skabte vores politiske kultur

’Septemberforliget – 1899’ forklarer fint konflikten, der skabte det danske arbejdsmarkedssystem
Janne Gleerup, der er lektor på Roskilde Universitet og næstformand i Universitetslærerlandsklubben i Dansk Magisterforening, mener, at de mange midlertidigt ansatte skaber en masse brud i forskningen, som giver problemer med kvaliteten.

Lektor: »At være projektansat er det stik modsatte af forskningsfrihed«

Væksten i de eksterne forskningsmidler og satsningen på flere ph.d.’er i 00’erne har ført til flere midlertidigt ansatte og færre fastansatte forskere. Knap to tredjedele af forskerne er i dag korttidsansatte, og det giver problemer med både friheden og kvaliteten i forskningen, mener de faglige organisationer
Jeg har tit overvejet, hvor anderledes min situation kunne have været, hvis jeg havde flæbet og brokket mig mere over mine smerter. Men det burde simpelthen ikke være nødvendigt. Man kan sagtens være syg og se rask ud, skriver dagens kronikør.

Smerter er ikke det værste ved at være kronisk syg. Det er folks mistro

Det er på tide at indrette samfundet efter, at vi er næsten 20 procent, som har kroniske smerter. I dag efterlades mange af os med valget mellem helt at opgive et normalt liv eller bide smerterne i os, skriver Simone Engbo Hansen i dette debatindlæg
I årtier levede jeg med en simrende nervøsitet, en svag fornemmelse af hele tiden at skulle nå noget. Jeg skulle forlade arbejdsmarkedet, før nervøsiteten, som åbenbart dækkede over dårlig samvittighed, forsvandt, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Først da jeg gik på pension lettede årtiers dårlig samvittighed

I årtier levede jeg med en simrende nervøsitet, en svag fornemmelse af hele tiden at skulle nå noget. Jeg skulle forlade arbejdsmarkedet, før nervøsiteten, som åbenbart dækkede over dårlig samvittighed, forsvandt, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Efter at Else Skjoldan er stoppet med at arbejde, har hun absolut ingen forpligtelser ud over at gå tur med sin hund. Hun føler sig sårbar og alene uden sit arbejde.

Med livet som pensionist forsvinder den faste hverdags strukturer. Og det er skræmmende

Det at blive pensionist er ikke kun forbundet med en rosenrød frihed. Pludselig skal man finde på en ny måde at være til på, og det kan både være sårbart og forbundet med en frygt for at træde ud af de faste rammer og for at blive fattigere, skriver pensionist Else Skjoldan i dette debatindlæg

Økonomisk demokrati er ikke et skridt i retning af socialisme

Gør man arbejderne til medejere af virksomhederne gennem lønmodtagerejede fonde, skal de stille en større del af deres løn til rådighed for private kapitalinteresser. Jeg var imod ideen i 1970’erne og er det fortsat, skriver tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) i dette debatindlæg
DI foreslår, at udenlandsk arbejdskraft kun skal tjene minimum 325.000 kroner årligt for at få lov til at komme til Danmark og arbejde. I dag lyder beløbet på 427.000 kroner om året. Og så foreslår DI, at også faglært arbejdskraft og ikke kun den såkaldt højt kvalificerede arbejdskraft fra udlandet skal kunne komme hertil.

Eksperter: Finansieringen af Dansk Industris grønne plan er urealistisk

Dansk Industris plan for grøn vækst skal finansieres ved at sende 85.000 flere mennesker ud på det danske arbejdsmarked – heriblandt udenlandsk arbejdskraft, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Flere gode forslag, men det er urealistisk at øge arbejdsudbuddet så meget, vurderer flere eksperter
Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet. Der er ifølge ham mere end nogensinde brug for at tale om, at det »ikke længere er nok at tælle antallet af hoveder og hænder på arbejdsmarkedet«.

Ny minister lover paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet

Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet

Sider

Mest læste

  1. Smerter er ikke det værste ved at være kronisk syg. Det er folks mistro
    Det er på tide at indrette samfundet efter, at vi er næsten 20 procent, som har kroniske smerter. I dag efterlades mange af os med valget mellem helt at opgive et normalt liv eller bide smerterne i os, skriver Simone Engbo Hansen i dette debatindlæg
  2. Det skal være lettere at sige op, hvis arbejdsmiljøet gør en syg af stress
    I stressvejledning er der en grundregel: »Tål det, ændr det, eller skrid!« De mennesker, som jeg har mødt, har tydeligvis ikke kunnet tåle arbejdsmiljøet, og er blevet syge af stress
  3. Med livet som pensionist forsvinder den faste hverdags strukturer. Og det er skræmmende
    Det at blive pensionist er ikke kun forbundet med en rosenrød frihed. Pludselig skal man finde på en ny måde at være til på, og det kan både være sårbart og forbundet med en frygt for at træde ud af de faste rammer og for at blive fattigere, skriver pensionist Else Skjoldan i dette debatindlæg
  4. Flygtninge og indvandrere finder vej til arbejdsmarkedet – her er de vigtigste tal
    Ikkevestlige indvandrere og efterkommere forlader kontanthjælpssystemet og stormer ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes især et økonomisk opsving, og at nytilkomne flygtninge finder job. Regeringen vil også have en del af æren, men har samtidig sået tvivl om effekten af sine egne reformer på området ved at trække en rapport tilbage
  5. 40 procent af de danske LGBT-personer skjuler, hvem de er, på deres job
    Alt for mange LBGT-personer holder deres seksualitet skjult for deres kollegaer og chefer af frygt for de fordomme, som desværre stadig hersker på det danske arbejdsmarked
  6. Lektor: »At være projektansat er det stik modsatte af forskningsfrihed«
    Væksten i de eksterne forskningsmidler og satsningen på flere ph.d.’er i 00’erne har ført til flere midlertidigt ansatte og færre fastansatte forskere. Knap to tredjedele af forskerne er i dag korttidsansatte, og det giver problemer med både friheden og kvaliteten i forskningen, mener de faglige organisationer
  7. Ny minister lover paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet
    Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet
  8. Økonomer: Meget svært at hæve arbejdsudbuddet med 30.000
    I regeringsforhandlingerne tales der angiveligt om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer. Men økonomiske eksperter har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre. De lavthængende frugter er plukket, og der er ikke politisk opbakning til de mest effektive reformer såsom topskattelettelser eller højere pensionsalder