Emne

det danske arbejdsmarked

Det er ikke oplysning, der skal til, hvis kvinder skal få børn tidligere. Det er ligestilling

Først ville Sundhedsstyrelsen have læger til at oplyse unge kvinder om fertilitet, og nu vil Region Hovedstaden gøre det til en del af seksualundervisningen. Men den økonomiske ulighed, som et barn stadig medfører for kvinder, er en langt mere relevant barriere for lysten til at få børn end manglende viden om de biologiske konsekvenser af at udskyde det

Ny bog om konflikten, der satte Danmark i stå – og skabte vores politiske kultur

’Septemberforliget – 1899’ forklarer fint konflikten, der skabte det danske arbejdsmarkedssystem

Lektor: »At være projektansat er det stik modsatte af forskningsfrihed«

Væksten i de eksterne forskningsmidler og satsningen på flere ph.d.’er i 00’erne har ført til flere midlertidigt ansatte og færre fastansatte forskere. Knap to tredjedele af forskerne er i dag korttidsansatte, og det giver problemer med både friheden og kvaliteten i forskningen, mener de faglige organisationer

Smerter er ikke det værste ved at være kronisk syg. Det er folks mistro

Det er på tide at indrette samfundet efter, at vi er næsten 20 procent, som har kroniske smerter. I dag efterlades mange af os med valget mellem helt at opgive et normalt liv eller bide smerterne i os, skriver Simone Engbo Hansen i dette debatindlæg

Først da jeg gik på pension lettede årtiers dårlig samvittighed

I årtier levede jeg med en simrende nervøsitet, en svag fornemmelse af hele tiden at skulle nå noget. Jeg skulle forlade arbejdsmarkedet, før nervøsiteten, som åbenbart dækkede over dårlig samvittighed, forsvandt, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Med livet som pensionist forsvinder den faste hverdags strukturer. Og det er skræmmende

Det at blive pensionist er ikke kun forbundet med en rosenrød frihed. Pludselig skal man finde på en ny måde at være til på, og det kan både være sårbart og forbundet med en frygt for at træde ud af de faste rammer og for at blive fattigere, skriver pensionist Else Skjoldan i dette debatindlæg

Økonomisk demokrati er ikke et skridt i retning af socialisme

Gør man arbejderne til medejere af virksomhederne gennem lønmodtagerejede fonde, skal de stille en større del af deres løn til rådighed for private kapitalinteresser. Jeg var imod ideen i 1970’erne og er det fortsat, skriver tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) i dette debatindlæg

Eksperter: Finansieringen af Dansk Industris grønne plan er urealistisk

Dansk Industris plan for grøn vækst skal finansieres ved at sende 85.000 flere mennesker ud på det danske arbejdsmarked – heriblandt udenlandsk arbejdskraft, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Flere gode forslag, men det er urealistisk at øge arbejdsudbuddet så meget, vurderer flere eksperter

Ny minister lover paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet

Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet

Økonomer: Meget svært at hæve arbejdsudbuddet med 30.000

I regeringsforhandlingerne tales der angiveligt om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer. Men økonomiske eksperter har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre. De lavthængende frugter er plukket, og der er ikke politisk opbakning til de mest effektive reformer såsom topskattelettelser eller højere pensionsalder

Sider

Mest læste

  1. I stressvejledning er der en grundregel: »Tål det, ændr det, eller skrid!« De mennesker, som jeg har mødt, har tydeligvis ikke kunnet tåle arbejdsmiljøet, og er blevet syge af stress
  2. Det at blive pensionist er ikke kun forbundet med en rosenrød frihed. Pludselig skal man finde på en ny måde at være til på, og det kan både være sårbart og forbundet med en frygt for at træde ud af de faste rammer og for at blive fattigere, skriver pensionist Else Skjoldan i dette debatindlæg
  3. Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet
  4. Det er på tide at indrette samfundet efter, at vi er næsten 20 procent, som har kroniske smerter. I dag efterlades mange af os med valget mellem helt at opgive et normalt liv eller bide smerterne i os, skriver Simone Engbo Hansen i dette debatindlæg
  5. Indvandrere, som arbejder, giver et plus på de offentlige finanser – hvorimod indvandrere uden arbejde giver stort minus. Finansministeren understreger derfor behovet for at få flere indvandrere i arbejde, hvorimod DF kalder et underskud på 28 mia. kr. for en trussel mod velfærdsstaten
  6. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere forlader kontanthjælpssystemet og stormer ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes især et økonomisk opsving, og at nytilkomne flygtninge finder job. Regeringen vil også have en del af æren, men har samtidig sået tvivl om effekten af sine egne reformer på området ved at trække en rapport tilbage
  7. På aktiveringscentret diskuterede vi, om det ville hjælpe at sprøjte parfume på mine ansøgninger. Da jeg ikke kunne finde et relevant job, begyndte jeg at køre taxi. Politikerne skal stoppe med at sige, at ledige ikke forsøger at komme i job, og rammerne for jobsøgende skal være mindre rigide
  8. Vi mennesker med handicap har også karrieredrømme, men så længe vi ikke er repræsenteret på direktionsgangene, er det svært at lande job og blive forfremmet