Emne

det danske sprog

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg

Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport

Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg

Det er ødelæggende for integrationen, at indvandrere skal betale for at lære dansk

Ønsker vi en succesfuld integration, skal danskundervisningen være gratis både for lavtlønnede udlændinge, udenlandske studerende og vidensmedarbejdere, skriver Jeanné Vetling og Christopher Røhl Andersen (R) i dette debatindlæg

Ups, en cougar er smuttet ind i sproget

Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd

Udenlandske læger skal have ordentlig sprogundervisning, men vi skal også være tålmodige med dem

Udenlandske læger er kommet i søgelyset, fordi de efter sigende udgør et problem for det danske sundhedsvæsen. Et af problemerne er, at de ikke taler godt nok dansk. Det kan hospitalsledelserne, patienterne og lægerne heldigvis løse i fællesskab

Du kan ikke lykkes, men det kan lykkes for dig

En lille forskydning fra ’det’ til ’hun’ vidner om en frigørelse, som er blevet til frygteligt selvpineri og selvnedbrydende ufrihed

Her er de ord, læserne synes skal dø

Moderne Tider bragte i december en liste med 21 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2019. Det mest foreslåede ord er ’fremadrettet’. Det var allerede på listen sidste år, men lad os bare aftale, at vi heller ikke bruger det i år. Her kommer 21 andre ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2019

21 ord, der skal dø i 2019

Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019

Redaktionen tester sprogspil: »Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør«

En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk

Sider

Mest læste

  1. Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk
  2. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  3. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  4. Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  5. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  6. I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
  7. Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  8. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu