Emne

det danske sprog

Artikler
Kronik
25. marts 2023

Det økonomiske råderum findes ikke som eksakt størrelse – det er magtsprog, ikke videnskab

Det økonomiske råderum kan pustes op eller suges ind alt efter behov. Men det forhindrer ikke politikere i at slå modstandere oven i hovedet med et begreb, hvis indhold er præget af fortolkning og moral
Kan man overhovedet tale om, at staten skal føre ansvarlig økonomisk politik, når der ikke er noget begreb for ’ansvarlig økonomisk politik’ i videnskabelig forstand?
Kommentar
13. marts 2023

Punktummer er for passivt-aggressive mennesker, der ikke kan vise følelser

Gen Z’er anser folk, der bruger punktum, for at være kolde og bryske. I stedet skal det noget gladere udråbstegn benyttes. Denne sproglige udvikling vidner om en ængstelig generation, der har følelserne uden på tøjet, men som vægter fællesskabet højt
Åben og positiv kommunikation er gen Z’s speciale.
Kronik
23. februar 2023

Udenlandske sygeplejersker bør have et højt danskniveau. Det kræver midler til sprogcentrene

Sprogkrav til udenlandsk sundhedspersonale handler om at garantere patientsikkerheden, fordi sproglige nuancer kan afgøre liv og død. De nuværende sprogkrav kan kun indfries gennem kvalificerede sprogcentre, derfor skal vi investere i dem
Hvis vi skal have flere udenlandske læger og sygeplejersker i job, er det nødvendigt at højne kvaliteten på sprogcentrene, fordi sproglige nuancer kan afgøre udfaldet mellem liv og død i sundhedssystemet.
Klumme
18. februar 2023

At tale dansk er ikke en forudsætning for at arbejde i Danmark

Udlændinge er en heterogen gruppe af både forskere, arbejdere, studerende og flygtninge med vidt forskellige fremtidsudsigter i Danmark. Derfor er der ingen grund til at forvente, at de alle lærer dansk
Mange udlændinge, der kommer til Danmark, søger arbejde i eksempelvis byggebranchen og er her blot for en kort stund for at tjene gode penge og rejse hjem igen
Kronik
14. februar 2023

1.800 udenlandske sygeplejersker venter på at arbejde, men strenge sprogkrav spænder ben

Danske sygeplejersker søger mod vikarbureauer og til Norge, og de danske hospitaler mangler nu 5.000 sygeplejersker. Paradoksalt nok spænder strenge sprogkrav og bureaukrati ben for 1.800 udenlandske sygeplejersker, som står klar til at arbejde
Tallene for manglen på sygeplejersker i sygehusvæsnet og udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i Danmark, er stort set uændrede over de sidste par år. Det kalder på hurtig politisk handling, skriver Freddy Ladefoged.
Læserbrev
13. februar 2023

De danske barselsregler gælder ikke for udenlandske kursister, mens de går på sprogskole

For at kunne søge forlænget opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, skal man bestå en prøve i dansk. Men hvis både de kvindelige og mandlige kursister går på barsel, gælder de danske barselsregler ikke for dem – det er hverken ret eller rimeligt
For at kunne søge forlænget opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, skal man bestå en prøve i dansk. Men hvis både de kvindelige og mandlige kursister går på barsel, gælder de danske barselsregler ikke for dem – det er hverken ret eller rimeligt
Sprogbrug
7. januar 2023

Brevkassen: Hjælp, min kollega bliver ved med at sige »fiss’«

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Vores version
31. december 2022

Doorstep, croffin og ’tak for dig’: Her er 20 ord, der skal dø i 2023

Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2023 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen
Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2023 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen
Intermetzo
25. november 2022

Georg Metz: Flere søm i klarhedens ligkiste

Sproglige forskruelser konstrueret til lejligheden sikrer, at forholdene i såvel DR som i den politiske verden forbliver uimodsigeligt uforståelige, og ingen bliver meget klogere
... men baglandet i Venstre tager sig ikke nævneværdigt af, at man lige har tabt et valg med et brag.
Anmeldelse
4. november 2022

Anders Søgaard vender tilbage til prosa med sære noveller på underligt dansk

Hvad vil Anders Søgaard med sin litteratur, spørger Erik Skyum-Nielsen efter at have læst ’Hus uden fundament’
’Hus uden fundament’ betegner sig selv som roman, men er egentlig en håndfuld ambitiøse og derfor ret krævende fortællinger.

Sider

  • Kronik
    25. marts 2023

    Det økonomiske råderum findes ikke som eksakt størrelse – det er magtsprog, ikke videnskab

    Det økonomiske råderum kan pustes op eller suges ind alt efter behov. Men det forhindrer ikke politikere i at slå modstandere oven i hovedet med et begreb, hvis indhold er præget af fortolkning og moral
    Kan man overhovedet tale om, at staten skal føre ansvarlig økonomisk politik, når der ikke er noget begreb for ’ansvarlig økonomisk politik’ i videnskabelig forstand?
  • Kommentar
    13. marts 2023

    Punktummer er for passivt-aggressive mennesker, der ikke kan vise følelser

    Gen Z’er anser folk, der bruger punktum, for at være kolde og bryske. I stedet skal det noget gladere udråbstegn benyttes. Denne sproglige udvikling vidner om en ængstelig generation, der har følelserne uden på tøjet, men som vægter fællesskabet højt
    Åben og positiv kommunikation er gen Z’s speciale.
  • Sprogbrug
    7. januar 2023

    Brevkassen: Hjælp, min kollega bliver ved med at sige »fiss’«

    Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
    Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
  • Satire
    11. marts 2019

    Ups, en cougar er smuttet ind i sproget

    Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
    Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  • 14. maj 2011

    Sgu – ikke længere et bandeord

    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  • Kronik
    14. februar 2023

    1.800 udenlandske sygeplejersker venter på at arbejde, men strenge sprogkrav spænder ben

    Danske sygeplejersker søger mod vikarbureauer og til Norge, og de danske hospitaler mangler nu 5.000 sygeplejersker. Paradoksalt nok spænder strenge sprogkrav og bureaukrati ben for 1.800 udenlandske sygeplejersker, som står klar til at arbejde
    Tallene for manglen på sygeplejersker i sygehusvæsnet og udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i Danmark, er stort set uændrede over de sidste par år. Det kalder på hurtig politisk handling, skriver Freddy Ladefoged.
  • Satire
    19. december 2020

    Her er de 24 ord, der skal dø i 2021

    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2021 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2021 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
  • Satire
    17. december 2016

    21 ord, der skal dø

    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.