Emne

det danske sprog

Coronakrisen har bragt nye ord, men desværre også håbløse sproglige forringelser med sig

Pludselig siger alle, at de ’kigger ind i’ både tal og undersøgelser, selv om det man retteligt kan kigge ind i er en stue eller krystalkugle. Og nej, en restauratør på konkursens rand har ikke ’udfordringer’, han har alvorlige problemer, skriver cand.phil., underviser og foredragsholder Michael Falkendorf i dette debatindlæg

Hvad med »synden«? Hvor blev den af i nyoversættelsen af Bibelen? Og hvad med »nåden«?

Budskabet, som folkekirken er sat til at formidle, må hele tiden oversættes til tidens sprog. Gå i kødet på os og blive til levet liv. Vel at mærke med en vis langsomhed for ikke at blive overfladisk eller poppet eller ligefrem komme til at smide barnet ud med badevandet

Coronaordbogen: Når man ikke kan røre ved hinanden, må man ty til coronacamsex

Hvilke nye, gamle og glemte ord kaster coronakrisen af sig, og hvad kan vi bruge dem til? I tredje udgave af Informations coronaordbog har vi modtaget en spritny filosofisk vending og en gammel kending med en ny betydning

De unge ved ikke, hvad en ark er, så i nyoversættelsen af Bibelen hedder det Noas skib

I de mørkeste tider søger mange Bibelen, så timingen er god: Fredag udkommer den første oversættelse af hele Bibelen siden 1992. Og som noget nyt skal den kunne læses og forstås af høj som lav. Projektet har krævet mange års arbejde og en stor redaktion bestående af et hav af hebraiskkyndige, oversættere og nogle af landets bedste forfattere. Her fortæller nogle af dem om arbejdet med »at give den høje tale et lavsprog«, som forfatteren Ida Jessen, der har medvirket, formulerer det

23 ord, der skal dø i 2020

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man ind imellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2020 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen

Danskundervisning for udlændinge bør være gratis

Gode danskkundskaber er afgørende for, om udenlandske arbejdere og studerende falder til i Danmark, derfor bør vi skrue gebyrerne for danskundervisningen helt i nul, skriver danskunderviser Pernille Lemvig-Fog i dette debatindlæg

Det er lige så biologisk korrekt at sige ’hen’ som at sige ’rødhåret’

Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk

Her er seks sprogsynder, som manipulerer med os og fattiggør det danske sprog

Spindoktorerne lærer politikerne retoriske trick, som desværre sniger sig i både journalisters og almindelige menneskers sprogbrug. Her er en gennemgang af seks tricks, som bidrager til nedbrydningen af et af verdens rigeste sprog, skriver Bo Lillesøe i dette debatindlæg

Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport

Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  2. Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  3. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man ind imellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2020 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
  4. Moderne Tider bragte i december en liste med 21 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2019. Det mest foreslåede ord er ’fremadrettet’. Det var allerede på listen sidste år, men lad os bare aftale, at vi heller ikke bruger det i år. Her kommer 21 andre ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2019
  5. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  6. Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  7. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  8. Såvel ’grønlænderstiv’ som ’svenskerstiv’ er grimme danske ord, som siger meget mere om dem, der bruger dem, end dem, som de peger på. Et ord, man mærkeligt nok ikke finder i Den Danske Ordbog, og som ikke forekommer irrelevant, er ’danskerflov’.