Emne

det danske sprog

Brevkassen: Min søns dansklærer kan ikke skrive dansk

Et forkrampet sprog blottet for stilistisk raffinement, rytme og nerve. Læg dertil et væld af formelle fejl. Jeg har endnu ikke modtaget en fejlfri besked fra ham på forældreintra. Men det er ham, der skal lære min søn at skrive
Modersmål

Politikernes forsøg på at sprede og danisere tosprogede elever skader integrationen

Selv om spredning og procentgrænser ikke forbedrer de tosprogede elevers danskfærdigheder, udbreder politikerne spredningsideologien til gymnasierne. Det marginaliserer tosprogede

Hvorfor i alverden skal et bageri hedde ’bakery’, når der ikke er engelsktalende i miles omkreds?

Der er ikke noget odiøst i, at der bliver optaget noget engelsk i sproget. Men når ganske udmærkede danske ord bliver udskiftet med engelsk, så er det en afvikling af det danske sprog

Lærere i dansk som andetsprog kan forbedre tosprogede gymnasieelevers læring

Tiden er inde til at se i øjnene, at elevgrundlaget i gymnasierne ændrer sig. Det kan vi godt håndtere, men det kræver en anden tilgang til tosprogede elever. En tilgang, som lærere i dansk som andetsprog kan bidrage med

Mand dig op, kvinde!

Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti

Dansk blev et udtryk for undertrykkelse

Beherskelsen af både dansk og grønlandsk skulle give den grønlandske befolkning sproglig og kulturel frihed, men dansk blev et udtryk for undertrykkelse mere end for kulturel opbygning og samarbejde. Forståeligt nok, men derfor ikke mindre trist

Forskelsbehandlingen ligger i sproget

Hvordan skal lægen, politibetjenten, dommeren eller sagsbehandleren vurdere, om en tolk er dygtig nok, når de ikke selv er sprogkyndige?

Kommatyraniet er en usund nationalsport

Kommatyraniet er en usund nationalsport, siger sprogeliten, dem der skriver afhandlinger om kommaer. Bare prøv og googl. Slap af, siger de. Vi — forfatterne, læserne, sproget — er ikke til for kommaet skyld, men omvendt

Her er de ord, læserne synes skal dø

Moderne Tider bragte i december en liste med 19 ord, redaktionen mener, skal dø. Men listen var tilsyneladende ukomplet. Rigtig mange har skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2018. Her er et udvalg af de ord, læserne elsker at foragte

Vrede velformulerede outsidere

Veteranen Stephan Grabowski har begået et mesterligt underspillet, men magisk helstøbt værk. Og Mathilde Falch konfronterer skånselsløst sine dæmoner på modigt og nødvendigt udspil

Sider

Mest læste

  1. Der er ikke noget odiøst i, at der bliver optaget noget engelsk i sproget. Men når ganske udmærkede danske ord bliver udskiftet med engelsk, så er det en afvikling af det danske sprog
  2. Et forkrampet sprog blottet for stilistisk raffinement, rytme og nerve. Læg dertil et væld af formelle fejl. Jeg har endnu ikke modtaget en fejlfri besked fra ham på forældreintra. Men det er ham, der skal lære min søn at skrive
  3. Selv om spredning og procentgrænser ikke forbedrer de tosprogede elevers danskfærdigheder, udbreder politikerne spredningsideologien til gymnasierne. Det marginaliserer tosprogede
  4. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  5. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det
  6. Tiden er inde til at se i øjnene, at elevgrundlaget i gymnasierne ændrer sig. Det kan vi godt håndtere, men det kræver en anden tilgang til tosprogede elever. En tilgang, som lærere i dansk som andetsprog kan bidrage med
  7. Vores sprog er fyldt med kønsstereotypiske formuleringer og metaforer. Det er gammeldags, men det betyder ikke, at vi opnår ligestilling ved at oprette et kønspolitisk sprogpoliti
  8. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu