Emne

det danske sprog

Eftermæle – er det ikke noget man gør, når man mailer?

Jeg grinede overbærende, da en sprogprofessor begræd, at ord som båndoptager og fyldepen er truede. Må de dø i fred sammen med umoderne teknologier. Men da to teenagere mente, at eftermæle måtte have noget at gøre med at maile, forstummede latteren. Jeg

Prutrøvs-numsebanan

I den ucensurerede version af Panisk Påske bliver der brugt 11,5 bandeord pr. 1.000 ord. I Busters verden fra 1983 er det tal 3,8. Spørgsmålet er så, om det betyder, at børn bander dobbelt så meget i dag. Og endnu vigtigere: Om børn er blevet dobbelt så ubehagelige.

Banalitetens poetik

Banaliteter, klicheer og talemåder tjener som almengørelser af det personlige. De forbinder os med de andre. Så nogle gange skal man bare få tungen på gled, tale frit fra leveren og lade resten sive ud mellem sidebenene – ligesom Rasmus Seebach

’Trick eller behandle’

Ansvaret for bedre undertekster ligger hverken hos dem, der producerer dem, eller dem, der bestiller dem. Ansvaret er forbrugernes, og derfor må vi hjælpe hinanden med at sige fra over for dårlige undertekster

Nye sprogkrav til udlændinge er fornedrende

Jeg kommer til at tænke på alle de ukuelige udlændinge, jeg har undervist i dansk i tidens løb. Stolte og belæste mennesker, der bare ikke kunne få has på vores sprog. Med Inger Støjbergs målestok bliver de aldrig værdige til at deltage i det danske demokrati

Komiske danglish

Når min engelske mand kalder det danske sprog for uddøende, driller jeg igen og kalder ham et DF-ekko. Men hvorfor er ’direkte’ fodbold egentlig blevet til ’live’ fodbold? Og hvorfor hedder en sommerlejr i windsurfing på den danske Vestkyst kiddycamp?

’Hvis vinen er god, og vinbonden taler bornholmsk, betyder det ikke så meget’

Autenticitet sælger. Og det handler ikke kun om råvarer, naturoplevelser og folkedragter. For første gang afdækker danske sprogforskere dialektens betydning for turisters oplevelse af autenticitet. På Bornholm

Skriv som en brækket tarm!

Den talende klasses beklagelse over andres ’dårlige sprog’ forstærker den ulighed, som magt over sproget skaber

Sjæleudkrængere, normflækkere og traditionslim

Modersmålet slår klare og tydelige buler i tre danske albummer. Nogle gange i blodig revysang, andre gange lige lovlig stærkt limet til 80’erne

Tre røve med ører af guldkaramel

Sæt dig ned. Sidder du godt? Godt. Åben så bogen om de danske hiphop-mestre Malk de Koijn – drat ned i kaos, hittepåsomhed, skoggerlatter og ordekvilibrisme af en anden verden. Dén, som ikke lader sig indordne under rationalitet, småborgerlighed, kapitalisme, voksenliv, materialisme og god opdragelse

Sider

Mest læste

  1. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  2. Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  3. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man ind imellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2020 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
  4. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  5. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  6. Såvel ’grønlænderstiv’ som ’svenskerstiv’ er grimme danske ord, som siger meget mere om dem, der bruger dem, end dem, som de peger på. Et ord, man mærkeligt nok ikke finder i Den Danske Ordbog, og som ikke forekommer irrelevant, er ’danskerflov’.
  7. Moderne Tider bragte i december en liste med 21 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2019. Det mest foreslåede ord er ’fremadrettet’. Det var allerede på listen sidste år, men lad os bare aftale, at vi heller ikke bruger det i år. Her kommer 21 andre ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2019
  8. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det