Emne

det danske sprog

Nu ér det snart for meget

Når trykket går over optugtelsen

Når forargelsen forarger

Pia Kjærsgaard har stadig magten over sine modstanderes sind. Men hvorfor er de så optagede af, hvad en ældre millionøse fra Gentofte går rundt og bliver forarget over?

Læg låg på sprogkampen

Mange hensyn skal huskes, når der fra sag til sag skal vælges mellem dansk og engelsk i den akademiske verden. Men det bliver så let bare til krig

Hvad de lukker ud

Dybfrossen tekstilvæv og brutal partileder

Nichedialekten, der ikke vil dø

Dommerne fra ’VM i Synnejysk’ oplever sønderjysk som en dansk dialekt, der afviger fra den typiske dødskurs, men måden dialekten bliver brugt på er under forandring

’Det æ galt glant å vinne VM i Synnejysk’*

Det var ud fra devisen om, at man med humor og lidt selvironi kan gøre op med udkantsfænomenet, at der i den sønderjyske by Guderup sidste weekend blev afholdt verdens første ’VM i Synnejysk’. Eksilsønderjyder fra hele landet strømmede til byens fyldte forsamlingshus i en grad, arrangørerne aldrig havde turdet håbe på

Jeg klager!

Hvis vi kun vil have den indholdsmæssige mening i Kierkegaards tekster, mister vi en af Danmarks helt store sprogkunstnere til fordel for indholdet, værket som litteratur går tabt

DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne

Angelsaksiske gloser er godt i gang med at kolonisere vores modersmål, mener Dansk Folkeparti, der vil have forbudt engelsk på universiteterne. Men hvis vi kun må bruge rigtigt danske ord – hvor mange er der så?

Bagsiden: Messerschmidt defensor for dansk sprog

Ændringer i Retskrivningsordbogen får Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at beskylde nævnet for at indføre ’slang’

Gi’ os Danmark tilbage

Det danske sprog er tilbage i populærkulturen, og det er helt igennem nice

Sider

Mest læste

  1. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  2. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man ind imellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2020 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
  3. Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  4. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2019
  5. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2017 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
  6. Moderne Tider bragte i december en liste med 21 ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har rigtig mange skrevet til os om ord og vendinger, der fortjener karantæne i 2019. Det mest foreslåede ord er ’fremadrettet’. Det var allerede på listen sidste år, men lad os bare aftale, at vi heller ikke bruger det i år. Her kommer 21 andre ord og udtryk, som I ikke mener skal med ind i 2019
  7. Såvel ’grønlænderstiv’ som ’svenskerstiv’ er grimme danske ord, som siger meget mere om dem, der bruger dem, end dem, som de peger på. Et ord, man mærkeligt nok ikke finder i Den Danske Ordbog, og som ikke forekommer irrelevant, er ’danskerflov’.
  8. Dansk er ikke et svært sprog. Men det er svært at tale dansk med danskerne, og det kan afholde nogle nydanskere fra at tale sproget, selvom de faktisk godt kan det