Emne

det danske sprog

Tre røve med ører af guldkaramel

Sæt dig ned. Sidder du godt? Godt. Åben så bogen om de danske hiphop-mestre Malk de Koijn – drat ned i kaos, hittepåsomhed, skoggerlatter og ordekvilibrisme af en anden verden. Dén, som ikke lader sig indordne under rationalitet, småborgerlighed, kapitalisme, voksenliv, materialisme og god opdragelse

Nu ér det snart for meget

Når trykket går over optugtelsen

Når forargelsen forarger

Pia Kjærsgaard har stadig magten over sine modstanderes sind. Men hvorfor er de så optagede af, hvad en ældre millionøse fra Gentofte går rundt og bliver forarget over?

Læg låg på sprogkampen

Mange hensyn skal huskes, når der fra sag til sag skal vælges mellem dansk og engelsk i den akademiske verden. Men det bliver så let bare til krig

Hvad de lukker ud

Dybfrossen tekstilvæv og brutal partileder

Nichedialekten, der ikke vil dø

Dommerne fra ’VM i Synnejysk’ oplever sønderjysk som en dansk dialekt, der afviger fra den typiske dødskurs, men måden dialekten bliver brugt på er under forandring

’Det æ galt glant å vinne VM i Synnejysk’*

Det var ud fra devisen om, at man med humor og lidt selvironi kan gøre op med udkantsfænomenet, at der i den sønderjyske by Guderup sidste weekend blev afholdt verdens første ’VM i Synnejysk’. Eksilsønderjyder fra hele landet strømmede til byens fyldte forsamlingshus i en grad, arrangørerne aldrig havde turdet håbe på

Jeg klager!

Hvis vi kun vil have den indholdsmæssige mening i Kierkegaards tekster, mister vi en af Danmarks helt store sprogkunstnere til fordel for indholdet, værket som litteratur går tabt

DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne

Angelsaksiske gloser er godt i gang med at kolonisere vores modersmål, mener Dansk Folkeparti, der vil have forbudt engelsk på universiteterne. Men hvis vi kun må bruge rigtigt danske ord – hvor mange er der så?

Bagsiden: Messerschmidt defensor for dansk sprog

Ændringer i Retskrivningsordbogen får Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at beskylde nævnet for at indføre ’slang’

Sider

Mest læste

  1. Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  2. Indfødsretsprøven skal lære nye danskere om de danske værdier – men selve prøven og lærematerialet er skrevet helt uden selv at leve op til de danske idealer om engagerende undervisning, der prioriterer nysgerrighed over udenadslære, skriver pensionist Grete Holm i dette indlæg
  3. Sprognævnet skal ikke diktere, hvad der er godt eller dårligt sprog, det skal sprogets brugere. Og låneord udgør ikke nogen fare for dansk. Tværtimod; sprog udvikles i kontakt med andre sprog, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg.
  4. Biologisk set er det oplagt at have flere begreber for køn end ’han’ og ’hun’. Menneskers biologiske køn varierer langt mere end det. Men det giver slet ikke mening at indrette sproget efter biologien, skriver hjerneforsker Christian L. Ebbesen i dette debatindlæg
  5. I dag kan danskerne dårligt udtrykke sig uden et væld af engelske gloser. Vi connecter, booster, fucker up og dealer, så vi bliver helt crazy. Men de engelske ord skaber ingen billeddannelse i en dansk hjerne og fremmedgør os over for vores eget sprog og kultur, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  6. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2021 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen
  7. Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
  8. Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd