Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

Kun fire-fem kommuner i landet tilbyder tre-årige hf-uddannelser til sårbare unge. På billedet er det Simon Andreasen og Frederikke Elisa Windahl Madsen, som går på Kalundborg Gymnasium.

Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler

Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
På Kalundborg Gymnasium har man som et af få steder i landet oprettet en tre-årig HF for psykisk sårbare unge. På billedet underviser Anja Henriksen.

Ny analyse: Det kan betale sig at give sårbare unge mere støtte i uddannelsessystemet

Unge med diagnoser og handicap er i mindre grad i uddannelse end andre unge. Det koster dyrt i offentlig forsørgelse, og pengene var bedre brugt på at hjælpe sårbare unge igennem uddannelserne, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse. Eksperter, uddannelser og handicapråd bakker op om konklusionen
»Jeg frygter, at jeg og alle mine medstuderende misser afgørende elementer i studietiden. Det vil sige momenter, erfaringer og oplevelser, der normalt er lige så obligatoriske som statistik og videnskabsteori, trods de er uofficielle og uskrevne,« skriver studerende Anne Brouw Iversen i denne kommentar.

Forlæng studietiden – så vi kan genopbygge det studiemiljø, som corona har ødelagt

Giv os studerende mulighed for at indhente noget af det forsømte, for vi har brug for tid til at genopbygge studietrivslen og -miljøet. Det kræver blot, at de rigide fremdriftsregler bliver opblødt, og at vi får mulighed for at søge ekstra SU-klip, skriver studerende Anne Brouw Iversen i dette debatindlæg.

Universiteterne skal bruge data til at fastholde studerende fra uddannelsesfremmede hjem

Sandsynligheden for at gennemføre en universitetsuddannelse bør ikke afhænge af ens baggrund, men af motivation og evner. Og det skal data være med til at sikre, skriver uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne Christina Laugesen i dette debatindlæg
Forældrenes erfaringer med uddannelse præger de unge, som ofte vælger uddannelse efter, om de har set deres forældre tjene godt på en erhvervsorienteret uddannelse, og derfor går samme vej. Eller omvendt har set nedslidte forældre, og derfor vælger en helt anden vej, siger socialforsker Jens-Peter Thomsen.

Danske forældre forventer ikke så meget af deres børns uddannelse. Det kan være et problem

Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år
Ingen anden offentlig institution har så stor påvirkning på og berøring med så mange borgere over så mange år som folkeskolen. Derfor bør uddannelse også, som det mest indlysende, tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling, skriver dagens kronikører.

Uddannelse bør tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne er selve fundamentet for et effektivt og omstillingsparat samfund med oplyste, kritiske og ansvarsbevidste borgere – og bør derfor også indtage sin retmæssige position i kernen af samtlige bæredygtige omstillingsstrategier, skriver Mads Strarup og Uffe Elbæk i denne kronik
Den påtvungne onlineundervisning kan på sigt få lærerne til at tænke væk fra tavlen og ud i elevernes hverdag og inddrage og aktivere dem der. Og det kan blive til gavn for de svageste elever.

Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen

Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Næsten hver tredje unge med psykisk eller fysisk handicap er på kontanthjælp, mens kun fire ud af ti er i uddannelse eller job. Angelica hartung er en af dem.

Ung psykisk handicappet: »Vi er lige så meget Danmarks fremtid som alle andre«

Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp
Besparelserne på universitetet har betydet markante forringelser af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene, hvor en betydelig del af de ansatte dagligt lever med stresssymptomer.

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Ny analyse: Det kan betale sig at give sårbare unge mere støtte i uddannelsessystemet
    Unge med diagnoser og handicap er i mindre grad i uddannelse end andre unge. Det koster dyrt i offentlig forsørgelse, og pengene var bedre brugt på at hjælpe sårbare unge igennem uddannelserne, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse. Eksperter, uddannelser og handicapråd bakker op om konklusionen
  2. Forlæng studietiden – så vi kan genopbygge det studiemiljø, som corona har ødelagt
    Giv os studerende mulighed for at indhente noget af det forsømte, for vi har brug for tid til at genopbygge studietrivslen og -miljøet. Det kræver blot, at de rigide fremdriftsregler bliver opblødt, og at vi får mulighed for at søge ekstra SU-klip, skriver studerende Anne Brouw Iversen i dette debatindlæg.
  3. Lovændring kan forbedre uddannelsesmulighederne for sårbare unge. Men pengene mangler
    Trods en lovændring, der forbedrer uddannelsesmulighederne for unge med diagnoser, så er der ikke sat penge af til længere forløb, mindre hold og mentorstøtte. Men uden flere penge giver det ikke mening, mener uddannelser og handicaporganisationer
  4. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  5. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  6. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  7. Min generation lider af karakter-forstyrrelse
    Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  8. Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse
    ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!