Midt i en trivselskrise blandt de unge mener Socialdemokratiet og regeringen, at det er en god idé at tvinge unge mod erhvervsuddannelser ved at hæve karakterkravet til gymnasier. Men det skaber blot en endnu større uddannelsesmæssig ulighed
Vi bør ikke piske unge væk fra de uddannelser, de gerne vil prøve kræfter med. I stedet skal det gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse – for eksempel ved at styrke det sociale, understøtte det frie valg og værdsætte alle uddannelser
Uddannelsesoptimismen har længe buldret derudad, hvilket har medført en markant ændret studiesammensætning på uddannelserne og dertil forskellige faglige forudsætninger. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet for at kunne følge med udviklingen
Det er selvmodsigende, at regeringen med den ene hånd vil indføre etårige kandidatuddannelser og med den anden nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv. For kortere kandidatuddannelser vil blot øge det store pres på ungdommen
Med regeringens reformudspil ’Forberedt på fremtiden’ skal de studerende hurtigere i arbejde. De får dog mindre tid til at blive klar til arbejdslivet, og samtidig risikerer de nye uddannelser at forvirre
Færre unge med ufaglærte forældre har fået en ungdomsuddannelse, viser ny analyse. Det kan skyldes, at flere unge er gået direkte ud i arbejde efter skolen, mener ekspert
For at skabe større anerkendelse af pædagoger og pædagoguddannelsen bør vi behandle de pædagogstuderende på lige fod med studerende på andre videregående uddannelser – som studerende og ikke som elever
SVM-regeringen forsøger at spinne deres afskaffelse af det sjette SU-år, halvering af kandidatuddannelserne og optagelseskrav på gymnasierne som et angreb på akademikereliten. Men dem, det kommer til at gå hårdest ud over, er arbejderklassens børn
Midt i en trivselskrise blandt de unge mener Socialdemokratiet og regeringen, at det er en god idé at tvinge unge mod erhvervsuddannelser ved at hæve karakterkravet til gymnasier. Men det skaber blot en endnu større uddannelsesmæssig ulighed
Uddannelsesoptimismen har længe buldret derudad, hvilket har medført en markant ændret studiesammensætning på uddannelserne og dertil forskellige faglige forudsætninger. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet for at kunne følge med udviklingen
Vi bør ikke piske unge væk fra de uddannelser, de gerne vil prøve kræfter med. I stedet skal det gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse – for eksempel ved at styrke det sociale, understøtte det frie valg og værdsætte alle uddannelser
Unge lærer i skolen, at idealet er at udvikle sig livet igennem og være ’akademisk klog’. Derfor preller argumenter om god løn og høj jobsikkerhed for faglærte af på dem. De vil ikke binde sig til en bestemt faglig identitet allerede efter 9. klasse, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kommentar
Med regeringens reformudspil ’Forberedt på fremtiden’ skal de studerende hurtigere i arbejde. De får dog mindre tid til at blive klar til arbejdslivet, og samtidig risikerer de nye uddannelser at forvirre
Færre unge med ufaglærte forældre har fået en ungdomsuddannelse, viser ny analyse. Det kan skyldes, at flere unge er gået direkte ud i arbejde efter skolen, mener ekspert
Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
