Emne

det danske uddannelsessystem

Kommentar
10. maj 2022

Regeringens tvangsfordeling af elever vil ramme unge hårdt og øge mistrivslen

Mange på venstrefløjen taler ofte om deres bekymring for de unges mistrivsel. Den bekymring burde også gælde regeringens tvangseksperiment, der vil fratage de unge valget om at følges med de venner, de kender, i det lokale gymnasie, skriver de konservative folketingsmedlemmer Mette Abildgaard, Mai Mercado og Gitte Willumsen i dette debatindlæg
De Konservative kritiserer en ny lov om fordeling af gymnasieelever efter forældreindkomst. Kritikken lyder blandt andet: “Hvis man tror, at tvangsfordelingen alene kommer til at have konsekvenser for nogle få børn fra ressourcestærke familier, så tager man fejl. Erfaringen viser, at børn af forældre med lav indkomst også bliver ramt.” Her er elever på Falkonergårdens Gymnasium i gang med faget lystlæsning.
Kommentar
9. maj 2022

Økonomiske dummeslag får ikke de 50.000 unge uden for uddannelse og arbejdsmarked i gang

Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
Læserbrev
19. april 2022

Vi kan fjerne karakterkrav, men optagelsesprøver har også en social slagside

Karakterkravet på uddannelser må ikke erstattes af optagelsesprøver. Prøverne er tæt på umulige at komme igennem uden forberedende kurser, og kurserne koster både tid og penge – og det har kun de rigeste råd til, skriver journaliststuderende Kirstine Crenzien Pedersen
center for vild analyse
16. april 2022

Måske er fremtidens universitet et omvendt elfenbenstårn

Hvis man nu flyttede de egentlige forskeruddannelser helt ud af landet, kunne universiteterne måske endelig få fred til at koncentrere sig om alle dem, der vil investere i sig selv
Studerende protesterer mod lukninger af 250 ingeniørstudiepladser i 2018.
Læserbrev
12. april 2022

Et gymnasium er ikke et demokrati, der stemmer om rektor. Men elever kan godt få indflydelse

Når gymnasieelever efterspørger indflydelse på, hvem deres næste rektor bliver, er svaret ikke en direkte afstemning blandt eleverne. Til gengæld kan de gå efter at opnå en plads i ansættelsesudvalget, skriver næstformand i Danske Gymnasier Maja Bødtcher-Hansen i dette debatindlæg
Baggrund
15. marts 2022

Aalborg Universitet gav tillidsfolk mundkurv på i sag om uddannelseslukninger

Da ledelsen på Aalborg Universitet besluttede, at 18 uddannelser skal lukkes, måtte medarbejderrepræsentanter hverken diskutere beslutningen med deres kolleger eller deres fagforbund. Lukketheden møder nu kritik, mens ledelsen kalder prioriteringen af uddannelserne en »ledelsesopgave«
Aalborg Universitet (AAU) må lukke 18 uddannelser som følge af regeringens udflytningsplan. Universitetsledelsen får kritik for ikke at have inddraget de ansatte og studerende i processen. I 2018 måtte AAU lukke syv engelsksprogede uddannelser for at mindske antallet af europæiske studerende på SU, hvilket dengang førte til studenterprotester.
Uddannelse
9. marts 2022

Eksperter: Lukning af uddannelse i socialt arbejde smadrer den i forvejen trængende socialforskning

Aalborg Universitet (AAU) lukker samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i København som følge af regeringens udflytningsplan. Især lukningen af kandidatuddannelsen i socialt arbejde møder hård kritik. Det vil føre til markant mindre forskning på det sociale område, mener eksperter
Udsatte borger kan komme til at lide under lukningen af 90 studiepladser på AAlborg Universitets (AAU) afdeling i København, fagfolk vurderer nemlig, at nedlæggensen kan ødelægge socialforskningen.
Læserbrev
3. marts 2022

Det er absurd, at studerende før skat får 3.757 kroner mindre end kontanthjælpsmodtagere

Med et fuldtidsstudie på 40 timer har de færreste studerende tid og overskud til at arbejde ved siden af. Alligevel er SU-satsen næsten 4.000 kroner lavere end kontanthjælpen, og ovenikøbet er huslejen i de store studiebyer urimeligt højt, skriver ergoterapeutstuderende Kathja Lykke Larsen
SU-lån
14. februar 2022

Staten har de seneste år tjent milliarder på studielån. Det er et problem, mener partier

Fra 2017 til 2021 har staten tjent godt 2,8 milliarder kroner på renteindtægter fra SU-lån. Flere partier på Christiansborg mener, at det er et problem, at staten ’tjener penge’ på studerende
Stigende rente kan blive et problem for studerende, der er færdiguddannede, for her er renten variabel. Det kan betyde, at studiegælden kan vokse så meget, så det kan blive svært at betale lånet tilbage. Andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra ti til 17 procent fra 2013 til 2020.
Klumme
4. februar 2022

Det er noget særligt dansk at bilde sig ind, at universiteter skal ligge i storbyen

I Tyskland, England, USA og Sverige ligger landets ældste og i mange tilfælde bedste universiteter uden for storbyerne. Tanken var og er, at det kræver en vis portion ro og fred at fordybe sig i studierne. Og i Danmark kan universiteter selvfølgelig ligge i provinsen, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Cambridge er som så mange andre af Europas førende universiteter placeret i ude på landet. Det giver noget til lokalområdet og er en optimal ramme om fordybelse og koncentration.

Sider

  • Kommentar
    10. maj 2022

    Regeringens tvangsfordeling af elever vil ramme unge hårdt og øge mistrivslen

    Mange på venstrefløjen taler ofte om deres bekymring for de unges mistrivsel. Den bekymring burde også gælde regeringens tvangseksperiment, der vil fratage de unge valget om at følges med de venner, de kender, i det lokale gymnasie, skriver de konservative folketingsmedlemmer Mette Abildgaard, Mai Mercado og Gitte Willumsen i dette debatindlæg
    De Konservative kritiserer en ny lov om fordeling af gymnasieelever efter forældreindkomst. Kritikken lyder blandt andet: “Hvis man tror, at tvangsfordelingen alene kommer til at have konsekvenser for nogle få børn fra ressourcestærke familier, så tager man fejl. Erfaringen viser, at børn af forældre med lav indkomst også bliver ramt.” Her er elever på Falkonergårdens Gymnasium i gang med faget lystlæsning.
  • Nyhed
    29. januar 2018

    Danske Universiteter ’ville have hørt om det’, hvis seksuel chikane var et problem blandt de studerende

    Flere danske universiteter overvejer at indføre procedurer for sager om sexchikane som en reaktion på de seneste måneders #MeToo-debat. Mens det er almen praksis i USA og hos vores skandinaviske naboer, er formanden for Danske Universiteter dog afvisende over for, at problemet skulle være særlig omfangsrigt
    Københavns Universitet har ansat en uvildig studenterambassadør for at imødegå sexchikane. Det er bl.a. sket efter, at en rustur i 2014 blev kritiseret for at være sexistisk og grænseoverskridende. De mandlige studerende blev eksemeplvis bedt om at stikke fingrene i et afkappet fårehoved og forestille sig, at dets læber var kvindelige skamlæber.
  • Kommentar
    9. maj 2022

    Økonomiske dummeslag får ikke de 50.000 unge uden for uddannelse og arbejdsmarked i gang

    Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
    Det nytter ikke at reducere de unges problemer til søm, der kan slås i med en økonomisk hammer. Hvis vi vil hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet til at komme videre, skal der socialfaglige værktøjer i brug, skriver formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup og forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen i denne kommentar
  • Kommentar
    29. januar 2022

    Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed

    Unge lærer i skolen, at idealet er at udvikle sig livet igennem og være ’akademisk klog’. Derfor preller argumenter om god løn og høj jobsikkerhed for faglærte af på dem. De vil ikke binde sig til en bestemt faglig identitet allerede efter 9. klasse, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kommentar
    Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen.
  • Kronik
    7. juli 2015

    Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’

    I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
    Når studenterne i Sønderborg afslutter deres sidste eksamen med et 12-tal, ryger de en tur i springvandet på gågaden. Dagens kronikør er træt af, at de kvindelige studerende med høje karakterer ofte omtales som ’perfekte piger’ med lavt selvværd, der higer efter anerkendelse.
  • Klumme
    21. januar 2020

    Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

    Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
    ’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.
  • Baggrund
    12. november 2018

    Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd

    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
    Studerende i gang med en opgave. Flere og flere afsløres i at plagiere. Det er ikke nødvendigvis bevidst snyd, men mange studerende har svært ved at gennemskue reglerne for, hvornår man parafraserer eksisterende viden – og hvornår man skriver af.
  • Kronik
    17. august 2019

    Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
    Når uddannelsesministeren siger, at unges fremtid ikke længere skal afhænge af et tal, sælger hun dem derfor en utroværdig illusion om, at det nu bliver nemmere at komme ind på drømmeuddannelsen, skriver dagens kronikør.