Emne

det danske uddannelsessystem

Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen

Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Ung psykisk handicappet: »Vi er lige så meget Danmarks fremtid som alle andre«

Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg

Generation Præstation trænger til at få sig en hobby

Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne

Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Hvis flere unge skal vælge sygeplejerske fremfor psykologi, kræver det vejledning

Får unge ikke tilstrækkelig vejledning, vælger de det, der er populært. Skal normen om at søge universitetsuddannelserne brydes, skal både studievejledere og medier inddrage bredden af uddannelser, skriver studie- og karrierevejleder Nina Wegener i dette debatindlæg

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  2. Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  3. Det er et grundvilkår, at samfundet er ulige, og det skal man turde tale åbent om. Indvandrere har et dårligere udgangspunkt for at klare sig godt i uddannelsessystemet, og netop derfor skal de anspores til at knokle ekstra hårdt, mener den dansk-kinesiske rådgiver Xinxin Ren Gudbjörnsson
  4. Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  5. Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  6. ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  7. Er positiv særbehandling og kønskvoter udtryk for diskrimination eller ligestilling? Det diskuterer professorerne Hans Bonde og Anette Borchorst, når Information prøver at forstå en af tidens store værdikampe
  8. Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende