Menu
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

Forældrenes erfaringer med uddannelse præger de unge, som ofte vælger uddannelse efter, om de har set deres forældre tjene godt på en erhvervsorienteret uddannelse, og derfor går samme vej. Eller omvendt har set nedslidte forældre, og derfor vælger en helt anden vej, siger socialforsker Jens-Peter Thomsen.

Danske forældre forventer ikke så meget af deres børns uddannelse. Det kan være et problem

Forældres forventninger til, hvilken uddannelse deres børn vælger, har stor betydning for, hvordan den unge kommer til at klare sig i uddannelsessystemet. Det viser amerikansk forskning. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det er socialforsker Jens-Peter Thomsen gået i gang med at undersøge ved at følge 100 danske unge over ti år
Ingen anden offentlig institution har så stor påvirkning på og berøring med så mange borgere over så mange år som folkeskolen. Derfor bør uddannelse også, som det mest indlysende, tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling, skriver dagens kronikører.

Uddannelse bør tænkes helt ind i maskinrummet af den bæredygtige omstilling

Folkeskolen og ungdomsuddannelserne er selve fundamentet for et effektivt og omstillingsparat samfund med oplyste, kritiske og ansvarsbevidste borgere – og bør derfor også indtage sin retmæssige position i kernen af samtlige bæredygtige omstillingsstrategier, skriver Mads Strarup og Uffe Elbæk i denne kronik
Den påtvungne onlineundervisning kan på sigt få lærerne til at tænke væk fra tavlen og ud i elevernes hverdag og inddrage og aktivere dem der. Og det kan blive til gavn for de svageste elever.

Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen

Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Næsten hver tredje unge med psykisk eller fysisk handicap er på kontanthjælp, mens kun fire ud af ti er i uddannelse eller job. Angelica hartung er en af dem.

Ung psykisk handicappet: »Vi er lige så meget Danmarks fremtid som alle andre«

Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp
Besparelserne på universitetet har betydet markante forringelser af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene, hvor en betydelig del af de ansatte dagligt lever med stresssymptomer.

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg
Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Generation Præstation trænger til at få sig en hobby

Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
Der bliver kokkereret i hjemmekundskab i 5. klasse på Holbæk By Skole, og læreruddannelsen lokker stadig mange, men oplever ligesom pædagoguddannelsen et fald i antallet af ansøgere. Og en af grundene kan ifølge uddannelsesforsker Jan Thorhauge Frederiksenopsummeres i ét ord: Folkeskolereformen

Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Når uddannelsesministeren siger, at unges fremtid ikke længere skal afhænge af et tal, sælger hun dem derfor en utroværdig illusion om, at det nu bliver nemmere at komme ind på drømmeuddannelsen, skriver dagens kronikør.

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  2. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  3. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  4. Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse
    ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  5. Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’
    I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
  6. Dannelse: Hegel på speed
    Ordet dannelse er kommet på alles læber. Uddannelsesforsker Lars Geer Hammershøj har en tanke og en ambitiøs plan. Der er ingen modsætning mellem at blive menneske og at blive en relevant arbejdskraft. Derfor må dannelsen operationaliseres og gødes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Men holder den knastløse diagnose?
  7. Drengene mod pigerne
    Piger klarer sig godt i den feminiserede skole, mens drengene taber. Det budskab har runget i medierne de seneste 10 år. Men det store kønsfokus skygger for vigtigere årsager til, at nogle klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre, og rykker fokus fra en vigtigere debat om, hvorvidt mere uddannelse altid er mere af det gode?
  8. Tørrer du lige det der op?
    Sygepleje er ikke blot et håndværk eller en underkategori af det medicinske, lærer vi på sygeplejerskeuddannelsen. Men så snart vi kommer ud på hospitalerne, er der fare for, at vi reduceres til lægens stumtjener