Menu
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

Vismændenes argumenter imod kandidat-SU’en er tynde og studentikose

Forholdene kunne have været endnu dårligere, hvis SU’en ikke fandtes. Og de kan blive dårligere, hvis støtten omlægges til lån
Det vil kun i beskedent omfang påvirke, hvor mange studerende der gennemfører en videregående uddannelse, hvis SU-stipendiet nedsættes med ti procent og omlægges til lån, viser beregningen.

Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån

SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb

Gør det billigere for udlændinge at studere i Danmark

Uddannelse bliver set som en vare, Danmark skal sælge til udenlandske studerende for at tjene penge. I stedet burde vi sætte en ære i at uddanne flere i danske dannelsesværdier
Færre unge søger ind på landets erhvervsskoler, viser tal. Tilbagegangen er dog ikke ligeså voldsom, som dengang adgangskravet om minimumkarakteren 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolen blev indført, pointerer den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye. Billedet viser elever på mekanikerskolen i Hvidovre.

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole
Erhvervsskolereformens effekt lader vente på sig. Regeringen kommer derfor med et nyt udspil i september.

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
Det har netop været første skoledag på rundt i landet. Og en række nyheder har været fremme om færre elever og lærere. Vi har talt med en række kendere af skolen om, hvordan den kommer ud af sin krise – hvis den da er i krise.

Hvordan redder vi folkets skole?

Folkeskolen er i krise. Sådan lyder diagnosen fra den verserende debat efter årets skolestart om den 200 år gamle samfundsbærende institution. Information har afprøvet påstanden hos syv forskellige danskere, der hver især har deres daglige gang med folkeskolen – og spurgt dem, hvordan vi redder den
’I dag kan jeg prise mig lykkelig for, at jeg var ung i 1990’ernes uddannelsessystem, hvor der ikke eksisterede nogen fremdrift og bonusordninger til at presse mig hurtigt igennem, bare fordi jeg ville vinde et væddemål’, skriver Lise Richter.

De unges sabbatår er en gevinst i et stressramt samfund

Trods fremdrift, bonusordning og uddannelsesloft, der skulle få de studerende hurtigere igennem, bliver de stadigt ældre, før de starter. Det er skidt for samfundsøkonomien, lyder det, men i vores stressramte samfund er der brug for unge, der tager det med ro og ikke lader sig jage rundt af politiske tiltag
Vi har brug for både humanister med teknologisk indsigt og teknologer med humanistisk indsigt, skriver Lise Richter på lederplads.

Vi skal stoppe humaniora-bashing, inden vi skævvrider vores uddannelsessystem

De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt

Filosofikums genfødsel

Betydelig og brugbar læring sker gennem sammenhæng og engagement – ikke gennem pensumbestemmelser

Det fede ungdomsliv findes også på EUD

Vi ønsker alle det bedste for vores børn. Så når vi taler med dem om ungdomsuddannelse, er vi tilbøjelige til at guide dem derhen, hvor vi selv føler os mest trygge

Sider

Mest læste

  1. Vismænd: Det vil hverken øge uligheden eller få folk til at droppe ud, hvis dele af SU’en omlægges til lån
    SU’en til kandidatstuderende kan omlægges, så lån fylder mere, uden at det vil få de store konsekvenser for hverken antallet, der tager en uddannelse, for den sociale mobilitet eller for den generelle indkomstfordeling set over et livsforløb
  2. Dansk handelsskole sælger dyr og udskældt uddannelse til nepalesere
    En vigtig del af Niels Brocks økonomi genereres af handelsskolens internationale videregående uddannelser, hvor halvdelen af de studerende er nepalesere rekrutteret via agenter i Nepal. De studerende stilles en ambitiøs uddannelse i udsigt, men en af de uddannelser, de rekrutteres til, får kritik af Danmarks Evalueringsinstitut og af de studerende selv
  3. Brevkassen: Min datter skal ikke i kløerne på de kulturradikale
    Hvordan får jeg min datter igennem gymnasiet og universitetet, uden hun bliver udsat for massiv diskrimination fra den herskende fascistiske mainstream af marxistiske socialkonstruktivister (ja, det er en kontradiktion!) og relativistiske kulturradikale og deres had til frihed og tænkning?
  4. Vi skal stoppe humaniora-bashing, inden vi skævvrider vores uddannelsessystem
    De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  5. Hvordan redder vi folkets skole?
    Folkeskolen er i krise. Sådan lyder diagnosen fra den verserende debat efter årets skolestart om den 200 år gamle samfundsbærende institution. Information har afprøvet påstanden hos syv forskellige danskere, der hver især har deres daglige gang med folkeskolen – og spurgt dem, hvordan vi redder den
  6. De unges sabbatår er en gevinst i et stressramt samfund
    Trods fremdrift, bonusordning og uddannelsesloft, der skulle få de studerende hurtigere igennem, bliver de stadigt ældre, før de starter. Det er skidt for samfundsøkonomien, lyder det, men i vores stressramte samfund er der brug for unge, der tager det med ro og ikke lader sig jage rundt af politiske tiltag
  7. Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke
    Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  8. Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven
    At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole