Menu
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

’De unge er blevet gode til at lægge strategier og regne ud, hvad der skal til for at få gode karakterer,’ skriver journalist Lise Richter.

Det er da for trist, hvis man kun går i skole for at få gode karakterer

Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Næsten hver tredje unge med psykisk eller fysisk handicap er på kontanthjælp, mens kun fire ud af ti er i uddannelse eller job. Angelica hartung er en af dem.

Ung psykisk handicappet: »Vi er lige så meget Danmarks fremtid som alle andre«

Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp
Besparelserne på universitetet har betydet markante forringelser af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene, hvor en betydelig del af de ansatte dagligt lever med stresssymptomer.

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg
Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Generation Præstation trænger til at få sig en hobby

Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
Der bliver kokkereret i hjemmekundskab i 5. klasse på Holbæk By Skole, og læreruddannelsen lokker stadig mange, men oplever ligesom pædagoguddannelsen et fald i antallet af ansøgere. Og en af grundene kan ifølge uddannelsesforsker Jan Thorhauge Frederiksenopsummeres i ét ord: Folkeskolereformen

Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Når uddannelsesministeren siger, at unges fremtid ikke længere skal afhænge af et tal, sælger hun dem derfor en utroværdig illusion om, at det nu bliver nemmere at komme ind på drømmeuddannelsen, skriver dagens kronikør.

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Hvis flere unge skal vælge sygeplejerske fremfor psykologi, kræver det vejledning

Får unge ikke tilstrækkelig vejledning, vælger de det, der er populært. Skal normen om at søge universitetsuddannelserne brydes, skal både studievejledere og medier inddrage bredden af uddannelser, skriver studie- og karrierevejleder Nina Wegener i dette debatindlæg
Unge er de seneste mange år blevet mødt med velmenende råd om at finde en ’jobsikker’ uddannelse. En underliggende antagelse har været, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke tilhørte den kategori, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen.

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Internetsøgning er ikke en kompetence, der skal prøves til gymnasiets skriftlige eksaminer

Fortalerne for internetadgang ved skriftlige eksaminer i gymnasiet taler ofte om, at elever skal uddannes til fremtidens arbejdsmarked. Men internettet har ikke ændret på, hvilke kompetencer vi bør teste, skriver gymnasielærer Anders Mortensen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Elever bør inspireres til selv at deltage aktivt i demokratiet nu og her – det kan ikke vente, til de bliver voksne
    De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  2. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  3. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  4. Min generation lider af karakter-forstyrrelse
    Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  5. Skarp debat skader integrationen
    De seneste år har været præget af en skærpet udlændingepolitik og en dertil hørende skærpet udlændingedebat, en debat, der efterhånden er blevet så radikal, at den måske snarere er blevet en del af problemet end en del af selve løsningen
  6. Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’
    I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
  7. Giv alle adgang til gymnasiet – så kan man altid tage en erhvervsuddannelse bagefter
    Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg
  8. Siden fremdriftsreformen: Markant flere dropper ud af universitetet
    Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet