Menu
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

Internetsøgning er ikke en kompetence, der skal prøves til gymnasiets skriftlige eksaminer

Fortalerne for internetadgang ved skriftlige eksaminer i gymnasiet taler ofte om, at elever skal uddannes til fremtidens arbejdsmarked. Men internettet har ikke ændret på, hvilke kompetencer vi bør teste, skriver gymnasielærer Anders Mortensen i dette debatindlæg
Koncentrerede studerende på læsesal på Aarhus Universitet. 

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Vi kan ikke bare bede den enkelte spise en tudekiks, mens et arbejdsmarked, som kræver mere på kortere tid, knuser vedkommende.

Pia Olsen Dyhr: Vi vil give alle plads til at sænke tempoet og få ro på

Samfundets speeder er trykket i bund, og det voksende pres i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne giver mistrivsel, stress og angst. Det ender galt, hvis ikke vi skruer tempoet ned med en ro på-reform, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg
De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg

Elever bør inspireres til selv at deltage aktivt i demokratiet nu og her – det kan ikke vente, til de bliver voksne

De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
At være i tvivl er del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid. Ved at åbne op for fri adgang til gymnasiet giver vi flere unge mulighed for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet.

Giv alle adgang til gymnasiet – så kan man altid tage en erhvervsuddannelse bagefter

Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg
Lærerstuderende på læreruddannelsen ved Campus Roskilde.

Et af læreruddannel-sens store problemer er, at den hele tiden laves om. Og nu sker det igen

Kort efter de første nyuddannede sprang ud efter reformen af læreruddannelsen er der nu igen lagt op til ændringer. En ny kommission skal komme med bud på en mere ambitiøs uddannelse, men hyppige reformer er netop et af problemerne for læreruddannelsen, mener forsker, professionshøjskoler og studerende

Vores forældede skolesystem dræber kreativiteten

Min læring og dannelse på en Rudolf Steiner-skole var meget bedre, end da jeg startede på almindeligt gymnasium. Vi bør gøre op med det store fokus på karakterer, så vi unge kan blive bedre dannet, skriver studerende Caroline Raundahl i dette debatindlæg
Tømrerlærlinge på Herningsholm Erhvervsskole.

Lad være med at gå i panik over, om unge vælger erhvervsskolen eller gymnasiet

Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
Det er ph.d.-studerende og adjunkter, der ikke underviser i fagene, som sættes til at vejlede – ikke fagunderviserne. Pensum er tilsammen ca. 200 timers læsestof, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er tid til at sætte sig rigtigt ind i stoffet. Konsekvensen er, at vejlederne typisk ved mindre om det teoretiske grundlag, der skal inddrages i opgaven, end de studerende, skriver Mette Berg, studerende på Aalborg Universitet.

Hvorfor sparer regeringen på vores uddannelser, når økonomien har det strålende?

Nu skal Aalborg Universitet spare 67 mio. kr., og meldingen er, at de vil være nødt til at aflyse undervisning. Jeg ryster på hovedet, for det har de jo allerede gjort i årevis
Regeringen vil give de to procent dygtigste studerende ekstra tilbud og økonomisk støtte, mens de resterende 98 procent og deres undervisere år for år brænder ud og mangler ressourcer. Det er uforsvarligt og usolidarisk

Regeringens 190 mio. til talenter virker som et forsøg på at lukke munden på de dygtigste

Regeringen vil give de to procent dygtigste studerende ekstra tilbud og økonomisk støtte, mens de resterende 98 procent og deres undervisere år for år brænder ud og mangler ressourcer. Det er uforsvarligt og usolidarisk

Sider

Mest læste

  1. Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal
    En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
  2. Internetsøgning er ikke en kompetence, der skal prøves til gymnasiets skriftlige eksaminer
    Fortalerne for internetadgang ved skriftlige eksaminer i gymnasiet taler ofte om, at elever skal uddannes til fremtidens arbejdsmarked. Men internettet har ikke ændret på, hvilke kompetencer vi bør teste, skriver gymnasielærer Anders Mortensen i dette debatindlæg
  3. Min generation lider af karakter-forstyrrelse
    Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  4. Giv alle adgang til gymnasiet – så kan man altid tage en erhvervsuddannelse bagefter
    Vi får ikke flere til at vælge erhvervsuddannelser ved at begrænse adgangen til gymnasiet. I stedet bør vi give alle adgang og muligheden for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet, skriver uddannelsesvejleder i dette debatindlæg
  5. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  6. Først fik jeg ni knivstik, så tog jeg en universitetsuddannelse
    ’Jeg håber, vi finder dig død i en grøft, inden du fylder 18,’ hviskede en betjent til mig, da jeg som 15-årig rod var blevet arresteret. I dag har jeg lyst til at sparke døren ind til ham og alle pædagogerne, politikerne og klasselærerne, der ikke troede på mig, og kaste mit eksamensdiplom i fjæset på dem!
  7. Ny undersøgelse: Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre end for 20 år siden
    Andelen af flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet dramatisk i Danmark, viser ny omfattende undersøgelse. Flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn
  8. Pia Olsen Dyhr: Vi vil give alle plads til at sænke tempoet og få ro på
    Samfundets speeder er trykket i bund, og det voksende pres i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne giver mistrivsel, stress og angst. Det ender galt, hvis ikke vi skruer tempoet ned med en ro på-reform, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg