Menu
Log ind

Emne

det danske uddannelsessystem

Besparelserne på universitetet har betydet markante forringelser af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene, hvor en betydelig del af de ansatte dagligt lever med stresssymptomer.

Vi skal opruste på humaniora og samfundsvidenskab, ikke spare yderligere

Regeringen vil spare på taxameterpengene til humaniora og samfundsvidenskab i en tid, hvor verdensordenen er usikker, og vi har brug for dem, der sikrer samfundets sammenhængskraft i fremtiden, skriver lektor Nina Koefoed i dette debatindlæg
Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

Generation Præstation trænger til at få sig en hobby

Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.

Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
Der bliver kokkereret i hjemmekundskab i 5. klasse på Holbæk By Skole, og læreruddannelsen lokker stadig mange, men oplever ligesom pædagoguddannelsen et fald i antallet af ansøgere. Og en af grundene kan ifølge uddannelsesforsker Jan Thorhauge Frederiksenopsummeres i ét ord: Folkeskolereformen

Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Når uddannelsesministeren siger, at unges fremtid ikke længere skal afhænge af et tal, sælger hun dem derfor en utroværdig illusion om, at det nu bliver nemmere at komme ind på drømmeuddannelsen, skriver dagens kronikør.

Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter

Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg

Hvis flere unge skal vælge sygeplejerske fremfor psykologi, kræver det vejledning

Får unge ikke tilstrækkelig vejledning, vælger de det, der er populært. Skal normen om at søge universitetsuddannelserne brydes, skal både studievejledere og medier inddrage bredden af uddannelser, skriver studie- og karrierevejleder Nina Wegener i dette debatindlæg
Unge er de seneste mange år blevet mødt med velmenende råd om at finde en ’jobsikker’ uddannelse. En underliggende antagelse har været, at de klassiske humanistiske uddannelser ikke tilhørte den kategori, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen.

Kritikken af den ’nytteløse’ humaniora blev skabt af lutheranere og socialister

Kritikken af humaniora er ikke en ny diskussion, der er opstået de senere år. Tværtimod har forskningsfeltets eksistensberettigelse været underlagt både lutheransk og socialistisk kritik i snart et århundrede, men kritikken er forfejlet, skriver lektor Esther Oluffa Pedersen i dette debatindlæg

Internetsøgning er ikke en kompetence, der skal prøves til gymnasiets skriftlige eksaminer

Fortalerne for internetadgang ved skriftlige eksaminer i gymnasiet taler ofte om, at elever skal uddannes til fremtidens arbejdsmarked. Men internettet har ikke ændret på, hvilke kompetencer vi bør teste, skriver gymnasielærer Anders Mortensen i dette debatindlæg
Koncentrerede studerende på læsesal på Aarhus Universitet. 

Giv os en uddannelsespolitik, der handler om andet og mere end tal

En underviser gav alle sine studerende 12 og blev fyret. Han ville have, at de skulle tænke på at lære i stedet for at tænke på tal. Men det er hele uddannelsessystemet, der trænger til at slippe det ensidige talfokus, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Vi kan ikke bare bede den enkelte spise en tudekiks, mens et arbejdsmarked, som kræver mere på kortere tid, knuser vedkommende.

Pia Olsen Dyhr: Vi vil give alle plads til at sænke tempoet og få ro på

Samfundets speeder er trykket i bund, og det voksende pres i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne giver mistrivsel, stress og angst. Det ender galt, hvis ikke vi skruer tempoet ned med en ro på-reform, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Ny undersøgelse: Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre end for 20 år siden
    Andelen af flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet dramatisk i Danmark, viser ny omfattende undersøgelse. Flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn
  2. Min generation lider af karakter-forstyrrelse
    Det kan godt være, at folk synes, jeg er skør, fordi et enkelt 7-tal kan slå mig helt ud. Men sandheden er, at jeg har brug for de gode karakterer. De definerer mig
  3. Flere tages i plagiat: Mange studerende ser ikke afskrift som snyd
    Andelen af universitetsstuderende, der bliver taget i snyd, stiger. Stigningen skyldes bedre værktøjer til at fange især plagiat. Men der også opstået en studiekultur, hvor mange studerende ikke ser afskrift som rigtig snyd, mener studieleder og plagiatekspert. Det kan undergrave eksamensbevisets værdi og fortsætte ind i arbejdslivet
  4. Karakterer er det mest retfærdige og effektive at fordele studiepladser efter
    Regeringen løser ikke problemer med stressede unge ved at indføre et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, der lægger mindre vægt på karakterer. I stedet risikerer den at skabe et dyrt, uigennemskueligt system, der favoriserer akademikerbørn, skriver Eric Alexander Bonde i dette debatindlæg
  5. Kald mig ikke en af ’de perfekte piger’
    I min klasse var vi tre, der fik over 11 i gennemsnit. De to andre var drenge, og de blev sjovt nok ikke beskyldt for at have lavt selvværd. Næh, det var ’bare smadder godt gået knægt! Der har sgu altid siddet et godt hoved på dine skuldre’
  6. Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
  7. Ungdommen vil ikke blive til noget
    Selvfølgelig stritter de unge imod, når politikere og andre fra min generation fortæller dem, at de skal tænke målrettet og uddanne sig til det rigtige. For hvad er mere irrationelt end at sætte sig snærende fremtidsmål i en forandringslabil og hastig verden?
  8. Afskaf karakterer i folkeskolen
    Hvor er den evidensbaserede forskning, der siger, at karakterer hjælper børn til at bliver »så dygtige, de kan«? Mange studier viser tværtimod det modsatte