Emne

diagnosesamfund

Giv børn med usynlige handicap en nøglesnor på, så deres klassekammerater kan tage hensyn

Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen, skriver lærer Søs Prehn i dette debatindlæg

Jeg blev misbrugt som barn. Men mit traume gør mig ikke psykisk syg

Mennesker, der har været udsat for overgreb, ender ofte med den psykiatriske diagnose borderline. Men mine traumer gør mig ikke psykisk syg. Psykiatrien kan slet ikke rumme mennesker som mig, skriver Cecilie Skovbjerg i dette debatindlæg

Asger Schnacks indlæg om ’diagnoselitteratur’ er gammel værdikamp på nye flasker

Kunstsynet, som forfatter Asger Schnack gør sig til fortaler for i sin kritik af ’diagnoselitteratur’, er ikke bare et syn på kunst, men en hierarkisering af menneskelige erfaringer og udtryksformer, hvor der skelnes mellem ’privatistisk litteratur’ og ’(nøgtern) visionær poesi om sandheden’

Bedragersyndromet er et pseudomedicinsk udtryk for et klasseproblem

Frygten for at blive afsløret i ikke at være god nok skal ikke afhjælpes med selvhjælpsbøger. I stedet bør vi rette et kritisk blik mod den strukturelle uretfærdighed, der forklarer, hvorfor mange med mindre privilegerede baggrunde føler sig forkerte, skriver forfatter Nathalie Olah i dette debatindlæg

Respons på læserbrev og opfølgning på kronik

Svend Brinkmann og Anders Pedersen yder en betydningsfuld indsats for at perspektivere diagnostikkens funktion i samfundet med en kritisk holdning til, hvordan diagnoser bruges, men kommer i samme åndedrag til at kritisere diagnosebegrebet i sig selv

Diagnosekritik

Diagnosebegrebet skal beskrives løsrevet fra de institutionelle sammenhænge, som det indgår i

Du er en smartphone-afhængig sukkerjunkende psykopat

Og i øvrigt skylder du terapeuterne og selvhjælpsindustrien alle dine lommepenge, for ellers opnår du aldrig frelse

Mest læste

  1. Mennesker, der har været udsat for overgreb, ender ofte med den psykiatriske diagnose borderline. Men mine traumer gør mig ikke psykisk syg. Psykiatrien kan slet ikke rumme mennesker som mig, skriver Cecilie Skovbjerg i dette debatindlæg
  2. Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen, skriver lærer Søs Prehn i dette debatindlæg
  3. Frygten for at blive afsløret i ikke at være god nok skal ikke afhjælpes med selvhjælpsbøger. I stedet bør vi rette et kritisk blik mod den strukturelle uretfærdighed, der forklarer, hvorfor mange med mindre privilegerede baggrunde føler sig forkerte, skriver forfatter Nathalie Olah i dette debatindlæg
  4. Og i øvrigt skylder du terapeuterne og selvhjælpsindustrien alle dine lommepenge, for ellers opnår du aldrig frelse
  5. Kunstsynet, som forfatter Asger Schnack gør sig til fortaler for i sin kritik af ’diagnoselitteratur’, er ikke bare et syn på kunst, men en hierarkisering af menneskelige erfaringer og udtryksformer, hvor der skelnes mellem ’privatistisk litteratur’ og ’(nøgtern) visionær poesi om sandheden’