Emne

digte

Niels Simonsens fænomenale digte synger som svaler

Niels Simonsens kosmiske skriftpoesi rummer en unik blanding af salmesang og surrealisme, en art kosmisk skriftpoesi

Bjørnvigs tanke er, at vi har brug for at blive justeret af vores omgivelser – som ure, der går forkert

Thorkild Bjørnvigs digt ’Ahorntræet’ opretter forbindelse til en realitet, som består uden for det enkelte individ og er større end dette

Fugledigte gør det til en leg for børn at lære om naturen

Karen Filskovs figurdigte om fugle er fakta og formeksperiment som en pivåben og inkluderende leg

Naturskolen: Om en uge skal jeg skrive et haikudigt om en solnedgang

Informations Naturskole, anden lektion: at skrive haikudigte i naturen. Anna von Sperling finder – trods ubehag og tendens til 90’er-ironi – en bænk at sidde på, en solnedgang og et frækt ord

Digter tager os i naturskole: »Da jeg skrev om regnen, opdagede jeg, at den var som kærtegn«

Rasmus Nikolajsen betegner sig selv som »en slags nyromantisk naturdigter«. Han vil gerne putte nyt sprog ind i verden, der kan bidrage til, at vi får sjælen med i den store omstilling, som vi nødvendigvis står over for. Og han lærer gerne fra sig

Bodil Bechs »Fyrretræet« låner storhed fra naturen og gør oprindelighed til en bærende egenskab ved kunsten

Bodil Bechs »Fyrretræet« siger, hvad det er, og gør, hvad det siger

Hos digteren Hulda Lütken er naturen både et fængsel og et fristed

Hulda Lütken lader sit digt gennemtrænge af en følelse, som på én gang virker præcis og almen

Sophus Claussen vældige jordmasse-digt foregriber det 21. århundredes posthumane opbrud i litteraturen

Om »Imperia« skal Sophus Claussen have udtalt, at det var »det sjældneste« af hans digte. Og det kan dokumenteres, at han fra starten kendte dets vælde – og værd. Det har triumferet som stor og værdig tale af naturen dybt inde fra materien selv, båret af en stejl patos

Vi bringer ET DIGT af Aaiún Nin

Den angolanske digter Adelina Kiame har fået afslag på asyl i Danmark. I denne uge er dansk, norsk, svensk og islandsk PEN gået ind i sagen med en samlet appel til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Her er et af hendes digte, som er planlagt til at udkomme i en digtsamling på dansk til næste år

Hos Thøger Larsen sanses det frodige, foranderlige liv med evigheden og kosmos som baggrund

På én gang dybt visionær og velgørende dennesidig er Thøger Larsen forblevet en ener i dansk poesi, ikke mindst i kraft af sin naturlyrik.

Sider

Mest læste

  1. Folk fra samfundets øverste lag har tradition for, med frydefuld bæven, at vove sig uden for de vante villaomgivelser for at snuse til tilværelsen, som den nu former sig i de nedre, skriver Bent Vinn i dette essay. Og nu er turen nået til Vestegnen
  2. I digtene i den såkaldte Glostrupfejde bliver Glostrup beskrevet udefra og som et ikkested eller et uden-for-tiden-sted. Det er blikket fra vejene, fra bilerne på den rute, der ikke længere stopper i Glostrup. Hos digterne er forstaden sjældent livsbekræftende. Men jeg har boet, levet og drømt i Glostrup
  3. Mikas Langs digtsamling ’Og spøgelser’ skriver sig ind i en tradition af mundtlig poesi, der hele tiden skal finde på nye slagfærdige måder at fortælle hvide mennesker om den europæiske kolonialismes politiske, økonomiske og kulturelle aftryk på verden
  4. Der har de seneste uger i Information været en digtfejde i gang med omdrejningspunkt i den københavnske Vestegnskommune Glostrup. Digtet ’Når jeg tænker på Glostrup’ er forfatter Merete Pryds Helles reaktion på striden, der startede med Henrik Nordbrandts digt ’Glostrup’
  5. Mirian Dues nye digtsamling lægger sig direkte i kølvandet på nylige bøger om moderskabet af Cecilie Lind, Maja Lucas og Olga Ravn. ’Vågent’ er 45 sensitive, sarte digte fra Fanø
  6. Først beskrev Henrik Nordbrandt Glostrup i et digt som noget nær det værste sted, så gik Thomas Boberg i rette med ham og skrev en hyldest til Glostrup. Og nu blander også Morten Søndergaard sig med endnu et digt. Vi udfolder den nye litterære fejde, der lige nu udspiller sig om Glostrup
  7. Klaus Høecks nye digtsamling er så uforudsigelig, så henkastet let, så fuld af visdom og dog så sjov – og frem for alt så let
  8. Hos Lasse Raagaard Jønsson er den hverdagslige ømhed nærværende, når han åbner op for den smerte, det er at se sin mor langsomt gå til grunde – og for meget smukke, indtrængende, kærlige øjeblikke