Menu
Log ind

Emne

diskrimination

'Offer' er ikke et skældsord - så stop med at bruge det sådan

Der er ingen logik i at råbe »offer« som skældsord efter folk, der modigt fortæller om situationer, hvor de faktisk var et offer. Sig i stedet tak til dem for at kaste lys over de strukturelle uretfærdigheder i samfundet, så vi kan ændre dem, skriver Mariam Hassanain i dette debatindlæg
Studier af politiets praksis viser, at etniske minoriteter sigtes oftere, uden at det fører til en dom, og at de oftere mistænkes og stoppes, sammenlignet med andre danskere

Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle

Kriminalitetsstatistikkerne tegner et billede af, at danske unge med ikkevestlig baggrund er markant mere kriminelle end etniske danskere. Men tallene er ikke retvisende, og det er problematisk, at den offentlige debat baseres på dem, skriver Daniel Juhász Vigild i dette debatindlæg
Både statsministeren og Venstres formand har på ny trukket ’danske drenge af gud ved hvilket tal i generationsrækken der laver noget lort’-kortet.

Georg Metz: Der er nøgternt set ikke noget at rose Pia Kjærsgaard for

Politikere, allermindst statsministeren og det næststørste partis leder, skal ikke lege politi og domstole og udgrænse og dømme og fordømme nogle farlige fjolser i et tog, skriver Georg Metz i dette debatindlæg
Minoritetsgenerationerne er ikke det, vi ser i filmen ’Underverden’, siger Tess Thorsen, der ikke er ude efter den konkrete film, men efterlyser en anden type film. ’Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at se gangsterfilm, hver gang vi skal se etniske minoriteter?’

Ny ph.d.: Repræsentation i filmbranchen halter trods mange initiativer

Nyslået ph.d. Tess Thorsen har brugt fire et halvt år på at undersøge beslutnings- og produktionsprocesser i den danske filmbranche med fokus på repræsentation af minoriteter. Efter blandt andet at have interviewet 17 repræsentanter fra brancen kan hun berette, at der – trods mange velvillige initiativer – stadig er udfordringer

Før jeg flyttede ind i ghettoen, vidste jeg ikke, at racistiske fordomme sidder dybt i mig

Jeg er flyttet til Gellerup, og pludselig kan jeg mærke racistiske fordomme komme kriblende. Jeg har lyttet for meget til politikernes racistiske udsagn. Deres retorik har konsekvenser for etniske minoriteter, og det må de tænke over, skriver medlem af Radikal Ungdom Lasse Pagh i dette debatindlæg

At dele folk op i sorte og hvide er ikke nyt. Det nye er, at det skal komme sorte til gode

Vi er nødt til at inddele folk i ’sorte’ og ’hvide’ for at belyse de eftervirkninger af kolonitiden, slaveriet og segregeringen, som især sorte mennesker stadig mærker i dag. Det betyder ikke, at man udvisker det fællesmenneskelige, skriver statskundskabsstuderende Ulricha Ferdinandsen i dette debatindlæg
»Det, der gjorde mest ondt, var, at ingen andre sagde noget,« fortalte Kenneth Zeidan i Informations serie om racisme om alle de gange, han oplevede at blive afvist i døren i nattelivet.

30 fortællinger slår fast, at vi er for ringe til at sige fra over for racisme i Danmark

Informations serie med personlige beretninger om racisme og diskrimination i Danmark viser, at vi åbenlyst har problemer med racisme i Danmark. Og at vi alle sammen bør tage ansvar og gribe ind, når vi er vidner til racistisk adfærd
Der er via den antiracistiske bevægelse i USA opstået en ny diskurs om race, der naturliggør brug af racekategorier. Denne diskurs fortæller os, at hvis du er sort, oplever og forstår du verden på en særlig måde, og som hvid har du ikke adgang til denne oplevelse. Og det er et kæmpe paradoks i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal gøre op med en binær kønsforståelse, skriver dagens kronikør.

Det bør vække ramaskrig, at vi stadig deler folk op efter hudfarve

Hvis vi vil gøre op med diskrimination og forskelsbehandling, må vi stoppe med at bruge binære racebegreber fra USA. Hvis vi importerer deres raceterminologi, risikerer vi at importere deres konflikter, og det vil splitte os ad, skriver lektor i sprog og kommunikation Thomas Wiben Jensen

Det er doven diskrimination, når man ikke vil lære at udtale sjældne navne

Når man udtaler Danyal som Daniel, bliver budskabet, at hans navns udtale er af lavere værdi end andres. Det er ikke bare dovent, det er diskriminerende, skriver folkeskolelærer Charlotte Mwakitalu i dette debatindlæg
I 9. klasse kom jeg også op at slås, fordi der var en, der kaldte mig perker. Jeg havde jo hørt det tusindvis af gange før, men vreden hober sig op.

I 9. klasse begyndte den onde cirkel, hvor jeg bekræftede folks fordomme om mig

Jamil Farah Mehdi voksede op i Vestjylland. Han måtte ikke komme hjem til sin ven, fordi stedfaren ikke ville have en som ham i sit hus. Det fortæller han i serien om vidnesbyrd fra folk i Danmark, der har oplevet racisme. Dette er det 30. og sidste vidnesbyrd i serien

Sider

Mest læste

  1. Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle
    Kriminalitetsstatistikkerne tegner et billede af, at danske unge med ikkevestlig baggrund er markant mere kriminelle end etniske danskere. Men tallene er ikke retvisende, og det er problematisk, at den offentlige debat baseres på dem, skriver Daniel Juhász Vigild i dette debatindlæg
  2. 'Offer' er ikke et skældsord - så stop med at bruge det sådan
    Der er ingen logik i at råbe »offer« som skældsord efter folk, der modigt fortæller om situationer, hvor de faktisk var et offer. Sig i stedet tak til dem for at kaste lys over de strukturelle uretfærdigheder i samfundet, så vi kan ændre dem, skriver Mariam Hassanain i dette debatindlæg
  3. ’Ludermanifestet’ er et ’fuck you’ til dem, der vil sætte kvinder i en social skammekrog
    De omdiskuterede ’fjerdebølgefeminister’ fra GirlSquad udgiver ’Ludermanifestet’, der skal få kvinder ud af den sociale skammekrog bevæbnet med frigjort seksualitet og bevidst forbrugerisme. Her er de i samtale om, hvordan man generobrer ordet ’luder’, og hvorvidt man må tjene penge på feminisme
  4. Selvfølgelig er racisme et problem, som findes i Danmark
    Det er indiskutabelt, at der findes racisme i Danmark, og at racistiske oplevelser fylder noget i mange menneskers hverdag. At påstå andet er at negligere betydningen af alle de oplevelser, som folk med anden etnisk baggrund har fortalt om de seneste uger
  5. Ups, en cougar er smuttet ind i sproget
    Takket være opdatering af Den Danske Ordbog kan vi nu italesætte ældre kvinders trang til sex med unge mænd
  6. Jeg nægter at acceptere den homofobi, jeg møder, blot fordi heteroer ikke mener, den findes
    Den heteroseksuelle majoritet har skabt en idé om, at bøsser er accepterede i Danmark, og at vi bare skal være glade for ikke at leve i homofjendtlige lande som Rusland. Men vi skal ikke negligere problemerne med homofobi herhjemme, bare fordi det er værre andre steder, skriver studerende Jens Ulvedahl i dette debatindlæg
  7. Afrikanske albinoer lever i evig frygt
    I store dele af øst- og centralafrika bliver de hvidhudede albinoer, der lokalt kendes som 'spøgelser', jaget og myrdet af landsmænd og heksedoktorer, der bruger deres kropsdele til sort magi
  8. Ørstedsparkens bøsser i skudlinjen
    De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte