Emne

DNA

Naturvidenskab
18. september 2021

Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
Naturvidenskab
11. september 2021

Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
Naturvidenskab
4. september 2021

De kaldte det et dumt molekyle, men dna viste sig at være vores vigtigste arvegods

Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
Leder
3. juni 2020

Seruminstituttet ligner de værste techselskaber, når de lusker sig til folks dna

Ufatteligt, at myndighederne på bondefangermaner snupper borgernes DNA-materiale til en kæmpe biobank, når man får en coronatest
Når man får foretaget en prøve i de hvide telte, havner ikke blot ens testsvar i en forskningsdatabase, men seruminstituttet vrider også lige en masse andre oplysninger ud af ens podning og gemmer ens dna-spor i en kæmpestor biobank i op til ti år efter ens død.
Baggrund
17. juni 2019

Ville du modtage et donorhjerte fra en gris? Genteknologien CRISPR kan gøre det muligt

Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
Den kinesiske forsker Lin Link har de seneste år viet sin akademiske karriere til at gøre de firbenede husdyr til organdonorer.
Anmeldelse
22. december 2018

En fantastisk indføring i genernes verden

I sin omfattende bog ’Genet’ fortæller Siddartha Mukherjee levende og engageret om de veje og vildveje, der har ført os til i dag at have en dyb forståelse af, hvordan en enkelt celle kan blive til et menneske ud fra den information, der ligger i generne
I sin omfattende bog ’Genet’ fortæller Siddartha Mukherjee levende og engageret om de veje og vildveje, der har ført os til i dag at have en dyb forståelse af, hvordan en enkelt celle kan blive til et menneske ud fra den information, der ligger i generne
Baggrund
8. december 2018

CRISPR: En genetisk schweizerkniv, som kan ændre menneskeheden for altid

CRISPR, der med kirurgisk præcision redigerer i dna, kan potentielt kurere alt fra kræft til blodpropper. Men ved genetisk at ændre to tvillingepiger, mens de kun var fostre, har en kinesisk forsker vist teknologiens skræmmende muligheder. For CRISPR kan også udrydde uønskede dyrearter eller skabe designerbabyer. Og det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at styre udviklingen
I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.
Læserbrev
15. maj 2018

Godt med klarhed om adgang til DNA-oplysninger

Ellen Trane Nørby sætter klare juridiske begrænsninger for politiets adgang til danskernes dna
Interview
11. januar 2018

Biohacker: ’Jeg vil hjælpe mennesker til at genmodificere sig selv’

Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
Josiah Zayner er den første person i verden, som har brugt et revolutionært gen-redigeringsværktøj i et forsøg på at ændre på sine egne gener. Vi overbeskytter mennesker, men millioner må dø i stedet for, at vi giver dem en chance, siger han i et interview om, hvorfor folk selv skal have lov at eksperimentere med deres gener
Baggrund
16. december 2017

Kina indsamler systematisk dna-materiale fra borgere i Xinjiang

Under dække af en regional helbredsundersøgelse har de lokale myndigheder i Xinjiang indsamlet dna-materiale fra knap 19 millioner indbyggere. Den selvstyrende region er befolket af det muslimske mindretal uighur, der over de seneste år har oplevet flere begrænsninger på sin personlige frihed

Sider

  • Naturvidenskab
    11. september 2021

    Sådan ser det ud, når to videnskaber ryger i totterne på hinanden over lidt gammelt dna

    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
    For et årti siden begyndte genetikere at trække fortids-dna ud af gamle knogler og komme med bombastiske konklusioner om menneskets forhistorie. Imens stod arkæologerne på sidelinjen og så, hvordan deres kundskab blev verfet til side. To meget forskellige videnskaber var på kollisionskurs
  • Naturvidenskab
    18. september 2021

    Du bliver hele tiden tændt og slukket – det hedder epigenetik, og uden det var du død

    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
    Menneskets grundopskrift finder vi i dna’et. Men dna er ikke nok i sig selv – for at livet skal kunne udvikles i al sin variation, kræver det et styresystem. Noget, der sørger for, at de rigtige gener tændes og slukkes på de rigtige tidspunkter. Epigenetik, kalder man det, og da man for omtrent 25 år siden opdagede, hvor komplekst og dynamisk det er, fik forskerne virkelig travlt
  • Naturvidenskab
    4. september 2021

    De kaldte det et dumt molekyle, men dna viste sig at være vores vigtigste arvegods

    Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
    Uden dna, intet liv. Ikke for os i hvert fald. Alligevel tog det videnskaben ekstremt mange år at finde frem til, hvad det egentlig er, der bærer vores gener, og hvordan dna-molekylet ser ud. For i bund og grund syntes man, at det var et alt for uraffineret molekyle til, at det kunne være nøglen til vores nedarvning
  • 20. marts 2006

    Du kan selv vælge dit barns køn

    Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
  • Kronik
    1. september 2007

    Gud bevist eller modbevist?

    Fra flere sider hævdes det i disse år, at verden omkring os indeholder forskellige former for naturvidenskabelige beviser på Guds eksistens. Men beviserne holder ikke til en kritisk revision. Tværtimod indeholder naturen nærmere beviser på, at Gud ikke findes
    At man ved at se på noget vanvittig kompliceret i naturen, f.eks. DNA, intuitivt kan konkludere, at det må være skabt på overnaturlig vis, er det rene vås. For hvorfor udelukke naturlige forklaringer?
  • Nyhed
    18. august 2010

    Stor stigning i brugen genmodificerede dyr

    Videnskaben strides stadig om nytteværdien af for eksempel muterede kyllinger og mus
    I Israel har forskere eksperimenteret med at 
 skabe genmanipulerede, fjerløse kyllinger, der bl.a. skulle være mere velegnede til lande med varmt klima.
  • Anmeldelse
    22. december 2018

    En fantastisk indføring i genernes verden

    I sin omfattende bog ’Genet’ fortæller Siddartha Mukherjee levende og engageret om de veje og vildveje, der har ført os til i dag at have en dyb forståelse af, hvordan en enkelt celle kan blive til et menneske ud fra den information, der ligger i generne
    I sin omfattende bog ’Genet’ fortæller Siddartha Mukherjee levende og engageret om de veje og vildveje, der har ført os til i dag at have en dyb forståelse af, hvordan en enkelt celle kan blive til et menneske ud fra den information, der ligger i generne
  • 19. november 2010

    Dna-profiler har revolutioneret krimi-efterforskning

    Det er blevet meget nemmere at finde en gerningsmand, siden dna-spor blev indført som bevismateriale i politiets efterforskning i starten af 1990erne. Metoden er mindre sikker end et fingeraftryk, men mere end et vidneudsagn
    En retsmediciner står med små prøver på vævs- og andet organisk materiale fra et mordsted. Prøverne vil senere blive underkastet dna-profilanalyser med henblik på at have bedre beviser mod gerningsmanden i en retssag.