Menu
Log ind

Emne

dystopi

Den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg fik et overraskende godt valg i Iowa. Men den nyeste teknologi gjorde det umuligt at fastslå, hvor godt valget egentlig var.

Center for Vild Analyse: Negativ teknologi

Vi bliver lovet en tur med rumskibet Enterprise, men det, vi får, er besværet med at slæbe på ekstra batterier

Fire nye fortællinger fra Ursula Scavenius viser mennesker på flugt

Scavenius’ skævvredne verden
Gileads døtre er en gedigen, gennemført og elementært spændende bog af en stor forfatter, som tydeligvis er oppe at køre på fortællelyst og fiktiv verdensbyggetrang.

Margaret Atwoods ’Gileads døtre’ kan dårligt undgå at blegne ved siden af forgængeren

Opfølgeren til en dybt original roman som Margaret Atwoods ’Tjenerindens fortælling’ fra 1986 er dømt til at være noget helt andet og mere forudsigeligt, og det er ’Gileads døtre’ så også: en veloplagt spændingsroman om et totalitært samfund, hvor alle valg fører til lidelse
Forfatter Jonas Eika skabte en del virak med sin tale, da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris, men måske den virkelige gerning ligger et andet sted. Hvad er den horror at ytre sig kritisk om den førte politik til fest mod den horror, der ligger i at beskrive selve den politiske virkeligheds uhyggelige understrøm?

Center for Vild Analyse: Politik efter solen

For at skrive vor tids politiske vision må man overskride genrer – og måske endda virkeligheden selv
Historien er et punktnedslag i en ufortalt histories klimaks uden de mellemregninger, der hjælper på indlevelsen. Tonen er episk, men også postuleret – karaktererne står for svagt, engagementet i dem er for vegt, skriver Matthias Wivel.

Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst skriver og tegner dystopisk om klimaforandringernes konsekvenser

I ’Reservat’ har klimaforandringerne oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået

Folk

FOLK fra dagens avis.
Det er et evigt interessant tankeeksperiment, hvordan man ville og kunne bære sig ad med at leve mutters alene, skriver Lone Nikolajsen.

Hvis ’Palle alene i verden’ handlede om en voksen mand med Peter Pan-syndrom

I Ulrich Köhlers ’In My Room’ tvinges en mand, der er ved at blive for gammel til sin livsstil, til at tage sit liv op til revision, da alle andre mennesker pludselig en morgen er forsvundet. Eller næsten alle: Der findes stadig én (jævnaldrende og smuk) kvinde, så han har nogen at lære noget nyt om kærlighed sammen med

’Solens kerne’ er kønspolitisk sci-fi i fremtidens Finland

Hæsblæsende kønspolitisk sci-fi løber af sporet, når den forsøger at være krimidrama og kosmisk trip på samme tid
I kampåret 2019 virker vi mest optaget af dystopier om alles undertrykkelse – som Margaret Atwoods Handmaid’s Tale, der blev til et seriefænomen og popkulturel reference i virkelighedens modstandskampe. Men er vi også nu bedre i stand til at forestille os en feministisk utopi, der kunne skabe en lige verden for alle? skriver Katrine Hornstrup Yde.

De feministiske utopier handler ikke om overkvindedømme. De handler om lighed og frihed

De første feministiske utopier var på godt og ondt bundet til deres tid, og i 2019 virker vi mest optaget af dystopier om alles undertrykkelse. Men er vi blevet bedre i stand til at forestille os en feministisk utopi, der kunne skabe en lige verden for alle?

Manden som forudså Brexit-afstemningen er nøglen til at forstå den aktuelle udvikling

Den britiske historiker Andrew Roberts forudså i 1995 briternes folkeafstemning om EU i sin dystopiske fremtidsthriller ’The Aachen Memorandum’. Den foregår i et Storbritannien, som er underlagt Europas Forenede Stater og er god at læse, hvis man vil forstå de konservative Brexit-tilhængeres nej til Theresa Mays Brexit-aftale

Sider

Mest læste

  1. Center for Vild Analyse: Negativ teknologi
    Vi bliver lovet en tur med rumskibet Enterprise, men det, vi får, er besværet med at slæbe på ekstra batterier
  2. Vi lever i dystopiske tider
    Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden
  3. Science fiction er lige så relevant for samfundsdebatten som identitetspolitisk litteratur
    Mere end nogensinde er der i dag brug for science fiction-genrens evne til at skabe bud på alternative livs- eller samfundsformer. Men fortællinger om fremtiden er hverken politisk neutrale eller uskyldige. Det er forløbet omkring Kaspar Colling Nielsens seneste roman et glimrende eksempel på
  4. Margaret Atwoods ’Gileads døtre’ kan dårligt undgå at blegne ved siden af forgængeren
    Opfølgeren til en dybt original roman som Margaret Atwoods ’Tjenerindens fortælling’ fra 1986 er dømt til at være noget helt andet og mere forudsigeligt, og det er ’Gileads døtre’ så også: en veloplagt spændingsroman om et totalitært samfund, hvor alle valg fører til lidelse
  5. Litteratur i en dystopisk samtid dyrker fremtiden
    Med udgivelsen af Olga Ravns science fiction-roman ’De ansatte’ kan man med rette sige, at en tendens i dansk samtidslitteratur har nået sin foreløbige kulmination. Her er fire afgørende værker, der enten er aktuelle eller har inspireret den nye science fiction-bølge
  6. Center for Vild Analyse: Politik efter solen
    For at skrive vor tids politiske vision må man overskride genrer – og måske endda virkeligheden selv
  7. Øen Lindholm er allerede blevet en dystopisk fortælling
    Når virkelighedens politik overhaler litteraturens dystopi
  8. Fire nye fortællinger fra Ursula Scavenius viser mennesker på flugt
    Scavenius’ skævvredne verden