Menu
Log ind

Emne

dystopi

Historien er et punktnedslag i en ufortalt histories klimaks uden de mellemregninger, der hjælper på indlevelsen. Tonen er episk, men også postuleret – karaktererne står for svagt, engagementet i dem er for vegt, skriver Matthias Wivel.

Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst skriver og tegner dystopisk om klimaforandringernes konsekvenser

I ’Reservat’ har klimaforandringerne oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået

Folk

FOLK fra dagens avis.
Det er et evigt interessant tankeeksperiment, hvordan man ville og kunne bære sig ad med at leve mutters alene, skriver Lone Nikolajsen.

Hvis ’Palle alene i verden’ handlede om en voksen mand med Peter Pan-syndrom

I Ulrich Köhlers ’In My Room’ tvinges en mand, der er ved at blive for gammel til sin livsstil, til at tage sit liv op til revision, da alle andre mennesker pludselig en morgen er forsvundet. Eller næsten alle: Der findes stadig én (jævnaldrende og smuk) kvinde, så han har nogen at lære noget nyt om kærlighed sammen med

’Solens kerne’ er kønspolitisk sci-fi i fremtidens Finland

Hæsblæsende kønspolitisk sci-fi løber af sporet, når den forsøger at være krimidrama og kosmisk trip på samme tid
I kampåret 2019 virker vi mest optaget af dystopier om alles undertrykkelse – som Margaret Atwoods Handmaid’s Tale, der blev til et seriefænomen og popkulturel reference i virkelighedens modstandskampe. Men er vi også nu bedre i stand til at forestille os en feministisk utopi, der kunne skabe en lige verden for alle? skriver Katrine Hornstrup Yde.

De feministiske utopier handler ikke om overkvindedømme. De handler om lighed og frihed

De første feministiske utopier var på godt og ondt bundet til deres tid, og i 2019 virker vi mest optaget af dystopier om alles undertrykkelse. Men er vi blevet bedre i stand til at forestille os en feministisk utopi, der kunne skabe en lige verden for alle?

Manden som forudså Brexit-afstemningen er nøglen til at forstå den aktuelle udvikling

Den britiske historiker Andrew Roberts forudså i 1995 briternes folkeafstemning om EU i sin dystopiske fremtidsthriller ’The Aachen Memorandum’. Den foregår i et Storbritannien, som er underlagt Europas Forenede Stater og er god at læse, hvis man vil forstå de konservative Brexit-tilhængeres nej til Theresa Mays Brexit-aftale

Med dystopien er litteraturen igen blevet samfundsengagerende

Den dystopiske roman kommer ind i billedet, for den er anvisende og aktivistisk. Den forstærker tendenser i vores egen tid, men gør det ved at forskyde dem ud i en tænkt fremtid. Derfor kan man sige, at dystopien er med til at advare os mod os selv og tendenser i tiden

Tidslinje: Dystopiens evolution set gennem de største klassikere

Utopi blev til dystopi i det 20. århundrede, hvor genrens største klassikere fulgte menneskets største ondskab. Frygten for den totalitære undertrykkelse er senere kravlet ind på teenageværelset, og i de seneste år har klimaforandringerne været i fokus
Såvel utopien som dystopien tager over fra profetien, der betonede det skæbnebestemte. Utopien og dystopien er moderne genrer, der betoner menneskelig handlekraft til at skabe sig en verden i sit billede, godt eller ondt. Dystopien er der, hvor vi tænker over vores destruktionskraft

Fremtiden er åben – også for katastrofen

Såvel utopien som dystopien tager over fra profetien, der betonede det skæbnebestemte. Utopien og dystopien er moderne genrer, der betoner menneskelig handlekraft til at skabe sig en verden i sit billede, godt eller ondt. Dystopien er der, hvor vi tænker over vores destruktionskraft
Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden

Vi lever i dystopiske tider

Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden

Sider

Mest læste

  1. Dennis Gade Kofod og Emil Friis Ernst skriver og tegner dystopisk om klimaforandringernes konsekvenser
    I ’Reservat’ har klimaforandringerne oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået
  2. Vi lever i dystopiske tider
    Dystopien påvirker vores tidsånd mere i dag end i nogen anden epoke – i hvert fald hvis man ser på tidens mange pessimistiske fremtidsromaner og film. Historieprofessor Gregory Claeys har forsket i utopier og dystopier i 40 år og har efterhånden fået dystopien så langt ind under huden, at han er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved historien og i stedet se mod fremtiden
  3. Instruktør før afgangsforestilling: »Vi har gjort alting samtidigt«
    I disse dage tager teaterinstruktøren Amanda Linnea Ginman afgang fra Teaterhögskolan Malmö med den dystopiske sci-fi-forestilling 'Er tågen her også i morgen'. Hun fortæller her om sin kreative slutspurt i sidste del af serien 'De næsten færdige'
  4. ’The Handmaid’s Tales’ seersucces er et tegn på, at samfundskritikken trives
    Dystopier som ’The Handmaid’s Tale’ kan både underholde og skabe nye kritiske perspektiver på vores egen virkelighed
  5. Litteratur i en dystopisk samtid dyrker fremtiden
    Med udgivelsen af Olga Ravns science fiction-roman ’De ansatte’ kan man med rette sige, at en tendens i dansk samtidslitteratur har nået sin foreløbige kulmination. Her er fire afgørende værker, der enten er aktuelle eller har inspireret den nye science fiction-bølge
  6. Fremtiden er åben – også for katastrofen
    Såvel utopien som dystopien tager over fra profetien, der betonede det skæbnebestemte. Utopien og dystopien er moderne genrer, der betoner menneskelig handlekraft til at skabe sig en verden i sit billede, godt eller ondt. Dystopien er der, hvor vi tænker over vores destruktionskraft
  7. Science fiction er lige så relevant for samfundsdebatten som identitetspolitisk litteratur
    Mere end nogensinde er der i dag brug for science fiction-genrens evne til at skabe bud på alternative livs- eller samfundsformer. Men fortællinger om fremtiden er hverken politisk neutrale eller uskyldige. Det er forløbet omkring Kaspar Colling Nielsens seneste roman et glimrende eksempel på
  8. De feministiske utopier handler ikke om overkvindedømme. De handler om lighed og frihed
    De første feministiske utopier var på godt og ondt bundet til deres tid, og i 2019 virker vi mest optaget af dystopier om alles undertrykkelse. Men er vi blevet bedre i stand til at forestille os en feministisk utopi, der kunne skabe en lige verden for alle?