Emne

efterløn

Artikler
Kommentar
19. oktober 2022

Arne-pensionen er en discountudgave af efterlønnen, som skaber mere fattigdom

Det er lykkedes Socialdemokratiet at sælge fortællingen om, at Arne-pensionen tager værdig hånd om de mest nedslidte. Men sandheden er, at ydelsen på 13.740 kroner før skat er så lav, at den fører til mere fattigdom. Og fagtoppen accepterer det
Ingen af dem, der taler Arne-pensionen op og betegner ordningen som en værdig pension, ved reelt, hvad de taler om, skriver Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger.
politik
8. oktober 2022

»Du er en skid, Anker«: Det var ikke let at lede SV-regeringen i ’78. Men måske var den bedre end sit rygte

Mette Frederiksen taler om en ny regering hen over midten. Kun én gang før har Socialdemokraterne og Venstre reelt siddet i samme regering – og siden har ingen af dem turdet prøve det. Men måske har eftertiden været for hård ved Anker Jørgensens ’arbejder-bonde-regering’ fra 1978
Mette Frederiksen taler om en ny regering hen over midten. Kun én gang før har Socialdemokraterne og Venstre reelt siddet i samme regering – og siden har ingen af dem turdet prøve det. Men måske har eftertiden været for hård ved Anker Jørgensens ’arbejder-bonde-regering’ fra 1978
Leder
13. august 2022

Det er næsten komisk, at De Radikale vil hjælpe velfærdspersonalet ved at forringe dets pensionsvilkår

De Radikale vil løse manglen på hænder i den offentlige sektor ved at afskaffe efterlønnen helt. Det vil nemlig betyde, at ældre sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er må blive længere tid i arbejde for at hjælpe deres yngre kolleger. Det er en forsimplet måde at gribe velfærdskrisen an på
De Radikale vil løse manglen på hænder i den offentlige sektor ved at afskaffe efterlønnen helt. Det vil nemlig betyde, at ældre sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er må blive længere tid i arbejde for at hjælpe deres yngre kolleger. Det er en forsimplet måde at gribe velfærdskrisen an på
Interview
11. august 2022

De Radikale: ’Det er ikke for at genere dem, der vil på efterløn, det er for at hjælpe dem, der ikke er’

De Radikale vil med en ny 2030-plan finde både finansiering og medarbejdere til at løse det danske samfunds tre største problemer: Klimakrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Det kræver ifølge partiet en afskaffelse af efterlønnen
»Det, vi opfatter som den største risiko for vores velfærdsstat, er, at manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor fører til, at endnu flere flygter fra den,i« sagde De Radikales Martin Lidegaard på partiets sommergruppemøde i Viborg.
Kommentar
2. december 2021

Højrefløjen og De Radikale vil snyde befolkningen for den velfærd, som de har lovet

Venstre, De Konservative og De Radikale bad borgerne blive længere på arbejdsmarkedet, fordi der skulle være penge til fremtidens velfærd. Pensionsalderen blev hævet, og efterlønnen afskaffet. Pengene er der. Men nu blokerer de for den lov, der skal sikre, at pengene rent faktisk bruges på velfærd, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Tilbage i maj 2019 præsenterede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og Herlevs borgmester, Thomas Gyldal (S), partiets velfærdsudspil på SOSU C i Herlev. Der blev blandt andet fremlagt udspil til en velfærdslov, der skal sikre, at det offentlige forbrug på ældre og børn automatisk følger udviklingen i antallet af ældre og børn.
Analyse
4. maj 2019

Seniorpensionen er De Radikale og DF’s forsøg på at fange S i en ny efterlønsfidus

Med aftalen om seniorpension forsøger statsminister Lars Løkke Rasmussen at lokke Dansk Folkeparti og De Radikale med i et parlamentarisk baghold på en kommende S-regering. Men fidusen vil næppe virke lige så effektivt som i 2011
Seniorpensionsaftalen mellem regeringen, DF og De Radikale er Lars Løkkes forsøg på at trække Mette Frederiksen med ned i faldet. Aftalen skal bane vejen for, at et styrket Venstre kan genvinde regeringsmagten efter Socialdemokratiets forestående sejr og valgperiode.
Interview
20. august 2018

Historien om det grå guld på arbejdsmarkedet er kun den halve sandhed: Flere ældre går på førtidspension

Flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. Det er ifølge regeringen en positiv konsekvens af reformer, der har udskudt efterlønsalderen. Men reformerne har tilsyneladende også betydet, at flere ældre går på førtidspension, hvilket ifølge AE-Rådet er en mindre værdig tilbagetrækning
En stor del af dem, der før ville være gået på efterløn, fortsætter nu i stedet med at arbejde. Finansministeriets tal viser, at beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-64-årige steget med 11 procentpoint på fire år. Her er det Arne Bo Nissen (th) og Finn Andersen fotograferet i Finns Autoservice, Odense. Arne Bo Nissen var egentlig gået på efterløn, men savnede at arbejde.

 
Læserbrev
1. august 2016

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
Baggrund
19. juli 2016

’De sidder bare og trykker på nogle taster’

Selv om en række reformer allerede har hævet tilbagetrækningsalderen, taler politikerne nu om at give den endnu et nyk opad efter sommerferien. Debatten om pensionsalderen afslører en dyb kløft i det danske samfund – en kløft mellem akademikere og arbejdere
Henning Pedersen går og løsner kloakdæksler i det centrale København, selv om han egentlig er i pensionsalderen. Det, der holder ham kørende, er, at han kunne få folkepension, hvis han ville.
Klumme
15. september 2012

Skal – skal ikke?

Dilemmaet er stort. Vestager vil nok melde sig ud – Thorning vil nok blive. Jeg er splittet med hensyn til et valg, jeg ikke troede, jeg havde. Skal jeg på efterløn om 34 år?

Sider

  • Kronik
    4. januar 2011

    Danskerne forventer mere velfærd

    Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring
    Den største udfordring for velfærdssamfundet er, at forventningerne vokser. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svar på den udfordring
  • Baggrund
    27. oktober 2007

    Græshoppe generationen

    Forkælet? Det handler ikke kun om de hippier, der engang var hyllet ind i patchwork og socialistiske slogans, og som nu er endt i 2900 Happiness. Hele 68-generationen, fra venstre til højre, er møgforkælet. Nu fejres de med en ny skattelettelse
    68-generationen har fået tilnavnet -græshoppe-generationen-, fordi nogle mener, at de fortærer alt på deres vej - uden at dele eller efterlade noget til deres efterkommere.
  • Læserbrev
    8. december 2010

    Ungdommen nu til dags

    Glem alt om ungdomsoprør. De unge har nok at gøre med at hjælpe de ældre med at holde balancen
    Glem alt om ungdomsoprør. De unge har nok at gøre med at hjælpe de ældre med at holde balancen
  • Nyhed
    27. november 1998

    Nyrup har slagtet efterlønnen

    SiD'ere over hele landet raser mod finansloven.Den har i praksis lagt efterlønsordningen fuldstændig i ruiner, mener de
  • 2. januar 2003

    Skat er tvang

    Den liberalt sindede hader ikke regeringen og staten, men er kritisk overfor nogle af de aktiviteter, som den moderne stat påtager sig. Staten skal gøre alt dét, som kun staten kan gøre
  • Kronik
    29. december 2007

    Ulighed er ikke retfærdig - men spild

    Martin Ågerups opskrifter om at skabe dynamik ved at øge skellene i samfundet stammer fra en ideologi, som hører hjemme i 1800-tallets gamle industri-samfund. Det er et forsøg på at løse fremtidens problemer med fortidens opskrifter. Det vil ikke virke, tværtimod
    Vi skal opruste det danske samfund, og vi skal have flere med. Det kræver investeringer i bedre og bredere uddannelse, bedre og bredere sundhed og mindre udstødning og øget beskæftigelse. Vi skal investere i større lighed, fordi det skaber menneskelig trivsel og bedre materielle levevilkår. Men også fordi det skaber øget samfundsøkonomisk vækst og velstand, skriver dagens kronikør, der afviser CEPOS-direktør Martin Ågerups medicin i gårsdagens kronik.
  • 16. november 2001

    Tak – er kun et fattigt ord

    Men med det må CASA og SFlade sig nøje – i al oprigtig sentimentalitet
  • 1. februar 2003

    ’De er jo ganske kløgtige, de fyre der...’

    Hvad blev der af typograferne? Engang var de frygtet på grund af deres sammenhold og høje løn – i dag er de stort set forsvundet fra dagbladene. Svaret ligger ifølge en ny bog i en ni uger lang arbejdskonflikt i 1981. Og ikke mindst i den rolle, daværende cheføkonom i LO, Poul Nyrup Rasmussen, spillede