Emne

efteruddannelse

Slut med at køre arbejdslivet hjem på rutinen – de 50-årige skal tilbage på skolebænken

I fremtiden vil de fleste blive 100 år. Derfor er det ikke nok at ændre pensionssystemet. Vi skal også reformere uddannelses- og arbejdslivet, og folk i 50’erne skal vænne sig til, at uddannelse ikke er en fase, der ligger bag dem, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg

Opkvalificering parkerer ikke ledige på skolebænken, det sikrer dem et godt job i fremtiden

Landbrugets arbejdsgivere vil ikke opkvalificere ledige. Når folk sidder på skolebænken, kan de jo ikke plukke jordbær, mistænker man dem i at tænke. Men uddannelse betaler sig – både på kort og lang sigt, skriver Søren Heisel og Peter K. Holm fra 3F i dette debatindlæg

Brevkassen: Skylder jeg samfundet at bruge min uddannelse?

Mand, slutningen af 30’erne

Ufaglærte er ikke motiverede for uddannelse

Det er en fin begyndelse, at arbejdsmarkedsorganisationerne har afsat midler til efter- og videreuddannelse. Men de ufaglærte, der trænger mest til indsatsen, er vanskelige at lokke på kursus

Efteruddannelse for alle

Læserbrev

De kortest uddannede får mere efteruddannelse, men resten må vente

De faglærte og ufaglærte fik med weekendens trepartsaftale bedre vilkår for opkvalificering og efteruddannelse, mens resten af arbejdsmarkedet må vente. Men det er kortsigtet, for efteruddannelse er helt afgørende for både højt- og lavtuddannedes fremtid på arbejdsmarkedet
Ny bog

Efteruddannelse er nøglen til fremtidens jobmarked – for tømrere såvel som læger

Prognoserne om, at der vil komme til at mangle tusindvis af faglærte eller ingeniører, kommer næppe til at holde stik, fordi ny teknologi kommer til at forvandle vores arbejdsmarked langt hurtigere end nogensinde før. Til gengæld bliver evnen til at lære nyt hele livet igennem afgørende, lyder budskabet i en ny bog af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet

Dårlige læsere er et voksende problem

Selv om ni ud af ti ledere er opmærksomme på, at de har ansatte med læsevanskeligheder, så er det stadig et tabu på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. Og det er problematisk, for de 600.000 danskere med læsevanskeligheder er et voksende problem, vurderer ekspert

Mangel på efteruddannelse går ud over arbejdet i det offentlige

Sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger har fået så lidt efteruddannelse det seneste år, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde. Det mener 42 procent af lederne i en ny undersøgelse lavet af de offentlige ansattes hovedorganisation FTF. Eksperter ser med alvor på udviklingen

Gebyr på medicinansøgninger kan finansiere lægers efteruddannelse

Medicinrådets nye habilitetspolitik har gjort det svært at tiltrække eksperter til rådet, fordi lægerne er afhængige af at få deres efteruddannelser betalt af medicinalindustrien. Enhedslisten foreslår en ny finansieringsmodel, der kan gøre lægerne uafhængige – flere partier i Danske Regioner bakker op om forslaget, mens industrien er kritisk

Sider

Mest læste

  1. I fremtiden vil de fleste blive 100 år. Derfor er det ikke nok at ændre pensionssystemet. Vi skal også reformere uddannelses- og arbejdslivet, og folk i 50’erne skal vænne sig til, at uddannelse ikke er en fase, der ligger bag dem, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
  2. Skal mænd gå på barsel? Skal kvinder gå længere hjemme? Sandheden er, at dansk yngelpleje er et eksperiment uden kontrolgruppe. Det er nu, vi kan gøre noget ved det
  3. Hvad er det for noget? Kronikken byder blandt andet på forslag til nationalt forskningsprojekt om dansk religion, kultur og identitet
  4. Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  5. De skal hjælpe folk i job eller uddannelse, men hver femte jobkonsulent har ikke selv papir på sine kompetencer. Ifølge et notat fra Undervisningsministeriet har 48 procent af konsulenterne en faglig uddannelse, mens 32 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse...
  6. Ja, det er synd for Ulla Tørnæs, ’kotyme’, ’kutyme’, ’kotume’, ’kostyme’, hvad betyder det – her får hun stukket et dejligt nemt lille lydret ord ud, og så kan hun ikke stave det rigtigt...
  7. Kandidatuddannede med en professionsbachelor kæmper for at få det samme i løn som andre højtuddannede. Fagforeningerne har været for sløve, mener kandidaterne, mens fagforeningerne skyder skylden på de offentlige arbejdsgivere
  8. På private uddannelser herhjemme er titlen som professor til fri afbenyttelse, mens uddannelse og karriere i udlandet gør det muligt at smykke sig med fine akademiske titel uden at have de helt store meritter