Emne

efteruddannelse

Læserbrev
11. juli 2022

Når ikkevestlige indvandrere vælger erhvervsuddannelserne fra, skyldes det dansk kultur

Få unge fra det rige Nordsjælland vælger erhvervsuddannelser. Derfor er det oplagt, at unge indvandrere og efterkommere også fravælger erhvervsuddannelserne – ikke på grund af kulturen i mellemøstlige lande, men grundet danske tendenser
Kronik
5. januar 2021

Hvordan skal mekanikeren kunne reparere fremtidens elbiler uden efteruddannelse?

Med de teknologiske forandringer og den grønne omstilling har virksomhederne brug for uddannede medarbejdere med de rette kompetencer. Coronakrisen er en gylden mulighed for at ruste Danmark til fremtiden, skriver Mie Dalskov Pihl og Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette debatindlæg
De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør efteruddannelse vigtigere end nogensinde, skriver dagens kronikører – for ellers ender vi med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance.
Kommentar
9. oktober 2020

Klasser med 28 elever og lærere, der mangler efteruddannelse, gør undervisningen vanskelig

Det er ikke kun læreres samvittighed, der afgør kvaliteten af undervisningen. Når vi underviser 28 elever og samtidig skal tage hensyn til tosprogede og diagnosticerede elever uden relevant videre- og efteruddannelse, påvirker det kvaliteten af undervisningen, skriver lærer Mia Lodberg Nielsen i dette debatindlæg
Kronik
18. september 2020

Slut med at køre arbejdslivet hjem på rutinen – de 50-årige skal tilbage på skolebænken

I fremtiden vil de fleste blive 100 år. Derfor er det ikke nok at ændre pensionssystemet. Vi skal også reformere uddannelses- og arbejdslivet, og folk i 50’erne skal vænne sig til, at uddannelse ikke er en fase, der ligger bag dem, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
Vi skal i fremtiden bedre kunne veksle mellem uddannelse og arbejde – og vi skal bedre kunne skrue op og ned for arbejdsintensitet og -indhold i forskellige livssituationer. Ellers bliver arbejdslivet for udmattende og helt ærligt også for kedeligt, når vi skal arbejde så længe, skriver Claus Holm.
Læserbrev
18. juni 2020

Opkvalificering parkerer ikke ledige på skolebænken, det sikrer dem et godt job i fremtiden

Landbrugets arbejdsgivere vil ikke opkvalificere ledige. Når folk sidder på skolebænken, kan de jo ikke plukke jordbær, mistænker man dem i at tænke. Men uddannelse betaler sig – både på kort og lang sigt, skriver Søren Heisel og Peter K. Holm fra 3F i dette debatindlæg
Læserbrev
25. maj 2019
Kommentar
6. december 2017

Ufaglærte er ikke motiverede for uddannelse

Det er en fin begyndelse, at arbejdsmarkedsorganisationerne har afsat midler til efter- og videreuddannelse. Men de ufaglærte, der trænger mest til indsatsen, er vanskelige at lokke på kursus
Læserbrev
2. november 2017
Analyse
31. oktober 2017

De kortest uddannede får mere efteruddannelse, men resten må vente

De faglærte og ufaglærte fik med weekendens trepartsaftale bedre vilkår for opkvalificering og efteruddannelse, mens resten af arbejdsmarkedet må vente. Men det er kortsigtet, for efteruddannelse er helt afgørende for både højt- og lavtuddannedes fremtid på arbejdsmarkedet
For store dele af den arbejdende befolkning vil det efteruddannelsesløft, der er resultatet af weekendens trepartsaftale, formentlig ikke gøre den store forskel.
Interview
18. september 2017

Efteruddannelse er nøglen til fremtidens jobmarked – for tømrere såvel som læger

Prognoserne om, at der vil komme til at mangle tusindvis af faglærte eller ingeniører, kommer næppe til at holde stik, fordi ny teknologi kommer til at forvandle vores arbejdsmarked langt hurtigere end nogensinde før. Til gengæld bliver evnen til at lære nyt hele livet igennem afgørende, lyder budskabet i en ny bog af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet
Vi får alle - tømrere, lærere og læger - brug for efteruddannelse for at klare os på fremtidens arbejdsmarked, mener professor Bent Greve. 

Sider

  • Kommentar
    19. december 2012

    Uddannelse styrker lighed og vækst

    Hvis vi vil sætte gang i væksten på lang sigt, bør vi investere endnu mere i uddannelse og tage regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, alvorligt. Det er vejen til et rigere såvel som mere lige samfund
  • 2. marts 2007

    Fra mimrekort til studiekort

    Flere end 1.200 stude-rende på Københavns Universitet er i dag over 60 år. Og der bliver flere af dem. De ældres indtog på universiteterne stiller spørgsmål ved hele vores idé om uddannelse som rettet mod arbejds-markedet, mener ældreforsker
  • 21. december 2004

    Kotyme, kutyme, kotume, kostyme

    Ja, det er synd for Ulla Tørnæs, ’kotyme’, ’kutyme’, ’kotume’, ’kostyme’, hvad betyder det – her får hun stukket et dejligt nemt lille lydret ord ud, og så kan hun ikke stave det rigtigt...
  • Læserbrev
    11. juli 2022

    Når ikkevestlige indvandrere vælger erhvervsuddannelserne fra, skyldes det dansk kultur

    Få unge fra det rige Nordsjælland vælger erhvervsuddannelser. Derfor er det oplagt, at unge indvandrere og efterkommere også fravælger erhvervsuddannelserne – ikke på grund af kulturen i mellemøstlige lande, men grundet danske tendenser
  • Kronik
    5. januar 2021

    Hvordan skal mekanikeren kunne reparere fremtidens elbiler uden efteruddannelse?

    Med de teknologiske forandringer og den grønne omstilling har virksomhederne brug for uddannede medarbejdere med de rette kompetencer. Coronakrisen er en gylden mulighed for at ruste Danmark til fremtiden, skriver Mie Dalskov Pihl og Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i dette debatindlæg
    De løbende teknologiske forandringer, den grønne omstilling og coronakrisen gør efteruddannelse vigtigere end nogensinde, skriver dagens kronikører – for ellers ender vi med et arbejdsmarked, der er polariseret og i ubalance.
  • 14. juni 2006

    Einstein og Bohr led også

    Som det eneste universitet i Norden tilbyder Aarhus Universitet en højt specialiseret hjælp til ordblinde studerende
  • Kronik
    18. september 2020

    Slut med at køre arbejdslivet hjem på rutinen – de 50-årige skal tilbage på skolebænken

    I fremtiden vil de fleste blive 100 år. Derfor er det ikke nok at ændre pensionssystemet. Vi skal også reformere uddannelses- og arbejdslivet, og folk i 50’erne skal vænne sig til, at uddannelse ikke er en fase, der ligger bag dem, skriver leder af DPU, Claus Holm, i dette debatindlæg
    Vi skal i fremtiden bedre kunne veksle mellem uddannelse og arbejde – og vi skal bedre kunne skrue op og ned for arbejdsintensitet og -indhold i forskellige livssituationer. Ellers bliver arbejdslivet for udmattende og helt ærligt også for kedeligt, når vi skal arbejde så længe, skriver Claus Holm.
  • 16. februar 2008

    Regeringen vil gøre vejen til en teknisk uddannelse kortere for at mindske frafald

    Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser
    Regeringens forsøg på at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne er slået fejl. Nu dropper undervisningsministeren 11 af 23 uddannelser og forsøger i stedet at trindele de eksisterende uddannelser