Emne: Ekko

Seneste artikler

En mærkelig aftale

En noget for noget-aftale er indgået mellem filmmagasinet Ekko og Zentropas Peter Aalbæk Jensen. Men hvorfor giver han ikke Ekko den uforbeholdne undskyldning, bladet har fortjent?

Barnlig opførsel

Det er svært at gennemskue, hvad der driver Peter Aalbæk, bortset altså fra en udtalt vrede over Ekko og chefredaktør Claus Christensen

Selvfølgelig var Zentropa involveret

Sagen Aalbæk vs. Ekko har antaget absurde proportioner. Ironien er, at Ekko aldrig har skrevet, at Aalbæk har franarret skuespillerne penge, som Aalbæk ellers hævder er sagens kerne. Sagens kerne er derimod, at Zentropa var involveret – selvom Aalbæk nu ikke længere vil indrømme det

Smuk terror

Anders Rønnow Klarlunds seneste og sidste film, ’The Secret Society of Fine Arts’, har været fem år undervejs, og ser man bort fra det dybe ubehag ved dens sværmerisk-patetiske holdning til terroristbegrebet, er den på flere måder en original tour de force, der ikke blot imponerer rent teknisk, men også visuelt artistisk

Bagsiden: Indspist i kokain

En livagtig historie om lobbyvirksomhed på et herretoilet kan inspirere andre brancher

Kunststøtteudvalg beskyldt for inhabilitet

Filmmagasinet Ekko beskylder Kulturministeriets Tidsskriftsstøtteudvalg for inhabilitet, men hovedmålet for beskyldningerne mener, at Ekko 'skyder gråspurve med kanoner'

Stå frem!

Om udsendelsen af danske jægersoldater er en nyhed af samfundsmæssig betydning, vil der være delte meninger om. Men det bliver ikke nogen let sag for TV 2 at overbevise den næste retsinstans om, at jægersoldaternes afrejse var en nyhed af stor væsentlighed, som retfærdiggør, at man dækker over en alvorlig lovovertrædelse

Ekko om biografhjerner

Filmmagasinet Ekko stiller i deres nyeste udgave spørgsmålet 'Hvorfor ser vi film?' - og bringer selv tre svar. Filmforskeren Torben Grodal har fundet svaret i den menneskelige hjerne

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Pygmæ-kvinder med deres spædbørn kommer mistænksomt frem mod en besøgende sygeplejerske. Antallet af batwa-er er faldet drastisk de seneste fem år fra 600.000 til 270.000 omkring De Store Søer (Uganda, DR Congo, Rwanda).

Afrikas pygmæer på vej til at forsvinde

På fem år er antallet af batwa-pygmæer i det centrale Afrika mere end halveret. Trods hjælpeprojekter og alverdens goodwill er de små folks overlevelse truet af diskrimination og sygdomme

Sider

Mest læste

  1. Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet
  2. Ind med kvindekamp, kollektiver og konebytning og ud med monogami, skaffedyr og klasseskel. 70'erne var forandringernes årti og er i øjeblikket under fornyet fokus, særligt i litteraturen, men også i for eksempel DR's tv-serie 'Album'. Det er de børn, der voksede op med frigørelsen, som nu tegner deres billede af årtiet
  3. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  4. Historikeren Brian Patrick McGuire yder et kærligt forsvar for en tidsalder, som andre kalder mørk
  5. Cecil Bødker skriver om mennesker, der frigør sig fra den givne systematik, går på vandring, finder nyt liv og etablerer en anden eksistensform PRISTALE Cecil Skaar var et navn, man kunne læse under fint ciselerede digte af den 26-årige sølvsmed og debutant i tidsskriftet Hvedekorn i 1953, og de dukkede op i de to digtsamlinger, der blev redigeret til udgivelse i 1955 og 56 under navnet Cecil Bødker, Luseblomster og Fygende heste...
  6. Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
  7. Skuespiller Zlatko Buric er kult efter sin rolle i filmen Pusher og nu aktuel i tv-serien Taxa. Han vil bruges til at få danskernes øjne op for at indvandrere er som du og jeg Zlatko Buric er kult...
  8. Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak