Emne

eksaminer

Leder
26. juni 2013

Lige muligheder

Når 24-timers-eksamenen efter alt at dømme stiller elever fra bogligt svage hjem dårligere end deres kammerater, må det være en bunden opgave at rette op på den sociale slagside
Kronik
20. juni 2013

Censor skal behandle alle lige

Håndtrykssagen handler ikke om tolerance mellem mennesker eller accept af andre religiøse praksisser. Det centrale aspekt er, at censors funktion er at være elevens neutrale garant imod en lærers sym- og antipatier, og derfor må der naturligvis ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved censors neutralitet
Modelfoto: Sigrid Nygaard
Leder
15. juni 2013

Håndtryk til eksamen

Danmark bør være et kulturelt rummeligt og mangfoldigt samfund. Dette realiseres dog hverken gennem gradbøjning af principper eller ved hjælp af stive regler, men ved at skabe forudsætninger for sameksistens gennem pragmatiske løsninger
Nyhed
15. juni 2013

Ministre opfordrer til at klage over censor

Kvindelige studerende, der føler sig krænket eller utrygge ved, at censor af religiøse årsager ikke vil give dem hånden ved eksamen, bør klage til Ligebehandlingsnævnet, mener ministre. V vil have censoren til at trække sig
Ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer de piger, som censoren ikke ønskede at give hånd, til at klage til Ligebehandlingsnævnet.
Nyhed
15. juni 2013

Professor: Ville vi acceptere en censor, der er racist?

Sagen om censoren, der ikke vil give kvindelige eksaminander hånden, illustrerer, at vi i tolerancens navn er tilbøjelige til at acceptere intolerance, så snart religion kommer i spil, mener Frederik Stjernfelt
14. juni 2013

Minister opfordrer piger til at klage over censor

Ligestillingsminister Manu Sareen opfordrer piger til at klage over censor, der ikke vil give kvinder håndtryk
Ud fra en ligestillingsvinkel kan jeg sagtens forstå, at piger kan blive utrygge, når en censor ikke vil give dem hånd. Jeg kan godt forstå deres argument med, at de føler sig bagud på point fra starten, siger den radikale ligestillingsminister Manu Sareen. Foto: Scanpix
Interview
14. juni 2013
Nyhed
14. juni 2013

Censor nægtede at trykke kvindelige elever i hånden

En mandlig censor ville af religiøse årsager ikke give hånd til kvindelige eksaminander. Er det i orden? Det mener eleverne ikke, og en af dem går nu videre med sagen. Undervisningsministeriet afviste at skride ind, men Ligebehandlingsnævnet bør inddrages, mener ekspert
Modelfoto: Sigrid Nygaard
4. maj 2013

Hvor går den etiske grænse?

En række vestlige lande har indført eksaminer for ansøgere om statsborgerskab, hvor der også spørges ind til værdinormer. Men kan vi f.eks. kræve, at nye statsborgere skal tiljuble en homoseksuel livsstil?
Den årlige fest for nye danske statsborgere på Christiansborg. Hvor går grænsen mellem at teste de medborgeres viden  og færdigheder – og så en egentlig sindelagskontrol. Er der holdninger man ikke må have som ny dansker: Foto: Thorkild Adsersen/Scanpix
Kommentar
3. april 2013

Studerende spekulerer i reeksamen

De studerende på landets universiteter kan i dag frit vælge at gå til reeksamen, hvis den ordinære prøve ikke passer i deres kalender. Grundet taxametersystemet gør universiteterne ingenting, hvorfor der må politisk handling til for at gøre op med sløseriet

Sider

  • Baggrund
    7. september 2018

    Syv tips: Sådan styrer du uden om fremdriftsreformen

    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
    Du mærker opdriften i midten af rusugen, når din nye klasse forvandler sig fra fremmede mennesker til venskaber og læsegrupper. Så rammer kravene om fremdrift dig, og du bliver helt svedig, når du hører politikere prædike om maksimale studietider og begrænsede SU-klip. Men tag det roligt. Information guider dig til, hvordan du omgår fremdriftsreformen
  • 24. juni 2000

    12 år i en ungkommunists liv

    Helle Rabøl var nærmest født ind i den kommunistiske bevægelse. Det var ikke blot et politisk fællesskab, men omfattede hele livet. Fra 'røde nat-diskoteker' i Albertslund over 'kadre'-uddannelsen i DDR til desillusion og udmeldelse i 1989 Der var kun én grund til, at Helle Rabøl Hansen ikke blev medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) før sit fyldte 14...
  • 10. maj 2001

    Den bestialske morder som falleret småborger

    Fransk bog udfordrer journalistikkens monopol på at skrive ’sande historier’
  • Nyhed
    15. juni 2010

    'Study drugs' er en leg med helbredet

    Studerende løber en stor risiko, når de tager 'study drugs'. Det siger medicinske eksperter, der advarer mod alvorlige bivirkninger. Desuden sås der tvivl om pillernes virkning
  • 15. februar 2002

    Den symbolske vold er overalt

    For Bourdieu var sociologiens felter struktureret som et forhold mellem en dominerende og en domineret part. Hans måde at tænke på er umiddelbart let at overtage – men har også problematiske arvtagere
  • Interview
    3. juli 2013

    ’Siden er jeg blevet omtalt på en måde, så jeg har følt mig kriminel’

    Youssef Minawi endte som midtpunkt for en ophedet debat om islam og kvindeundertrykkelse, fordi han som censor ikke ville give hånd til kvindelige eksaminander. Da sagen eksploderede i medierne, og journalister opsøgte hans hjem og ringede til hans børn, følte den 47-årige matematiklærer sig for første gang malplaceret i Danmark
    Youssef Minawi endte som midtpunkt for en ophedet debat om islam og kvindeundertrykkelse, fordi han som censor ikke ville give hånd til kvindelige eksaminander. Da sagen eksploderede i medierne, og journalister opsøgte hans hjem og ringede til hans børn, følte den 47-årige matematiklærer sig for første gang malplaceret i Danmark
  • Interview
    5. december 2008

    Da jeg først havde besluttet mig, var det som at have vinger

    Efter at være bortført af FARC-guerillaer i 2002 og tilbageholdt som gidsel frem til juli i år er den fransk-colombianske politiker Ingrid Betancourt tilbage i Paris. Her fortæller hun om den åndelige selvdisciplin, hun måtte udvikle for at udholde seks års tortur og ydmygelser i junglen - og om frihedens søde glæder
    Valg. Jeg var nødt træffe en beslutning: jeg kunne slå ind på kynismens vej, eller ind på en eller anden form for åndelig disciplin eller tro. Den første vej handler om dit eget jeg, og hvad der sker foran dig. Den anden om kampen i dig selv for at se ud over den situation, du står i, og frem til det, der giver livet mening og værdi. Jeg valgte den sværeste vej, fortæller Ingrid Betancourt det grundlæggende valg hun måtte tage som fange.
  • Kronik
    30. januar 2002

    Vi er sociale dyr

    Et blik på cd-hylden røber alt om vores trang til anerkendelse – og held til at opnå den. Hvor mange ved, at Bourdieu, der døde for præcis en uge siden, var Mesteren i netop denne disciplin?