Menu
Log ind

Emne

eliten

Medlemskab af en privat klub er en tradition i det britiske samfund, og sådan har det været i århundreder. Her er det et håndkoloreret kobberstik af Robert Cruikshank fra 1825, der forestiller et drikkekilde for medlemmer af en klub for eliten fra Eton.

De engelske klubber er en vigtig del af det britiske liv. Også Boris Johnsons

Storbritanniens kommende premierminister, Boris Johnson, er naturligvis medlem af indtil flere private klubber. Det er rigtig mange briter. De private klubber lever i bedste velgående, og klubmentaliteten præger det britiske samfund

Da populismen trådte ind på scenen, blev venstrefløjen elitens ven

Venstrefløjen har lært at afvise alt, hvad populisterne har at byde på – inklusive retorikken om ’folket mod eliten’. Med denne tilgang er venstrefløjen på paradoksal vis endt med at stille sig på elitens side og overser, hvordan populismen blot er en forvrænget udgave af den marxistiske analyse
Bruxellesboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af europæerne meget dårligt. Det påvirker måden, EU fungerer på

Der bor 200.000 mennesker i en boble i Bruxelles. Spørgsmålet er, hvad det gør ved Europa

Bruxellesboblen er en by i byen, en ideologi og en forsamling af mennesker, som ligner resten af europæerne meget dårligt. Det påvirker måden, EU fungerer på
En ny analyse fra Tænketanken DEA og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA) viser, at danske forskningsmidler er koncentrerede på få hænder. I det lys er det ikke eliten, der har brug for midlerne, og favoriseringen gør ikke nødvendigvis forskningen bedre.

Satser vi kun på eliten, får vi ikke nye forskertalenter og videnskabelige gennembrud

20 procent af de mest succesfulde danske forskere får knap 90 procent af de konkurrenceudsatte forskningsmidler. Det skaber dårlige vilkår for nye danske Nobelpriser, skriver analysechef i DEA og to forskere i dette debatindlæg
Christophe Guilluys grundlæggende tese er, at den franske middel- og overklasse har ghettoiseret sig selv ved at afskærme sig fra almindelige mennesker. Derved erflertallets problemerne forsvundet ud af elitens synsfelt.

De Gule Vestes ’tolk’ forudså oprøret for flere år siden

Frankrigs voldsomme protestbevægelse kom som et chok for nationens eliter og middelklasse – men ikke for geografen Christophe Guilluy, der i fraværet af intellektuelle gule veste efterhånden er blevet bevægelsens førende fortolker
I sidste uge kaldte Politiken Viktor Orbán for »populismens hærfører«, og lignende billeder står i kø. Men der findes ikke to afgrænsede hære. Det betyder ikke, at Orbáns politik er lige så god som Løkkes, men det betyder, at vi tænker forkert om europæisk politik – og det skaber en række problemer, skriver Christian Bennike i sin leder.

Europæisk politik er ikke en scene fra ’Ringenes Herre’

Vi taler, som om der står to hære over for hinanden i Europa: Orbán og højrepopulisterne mod Macron og de tolerante europæere. Men det er en dårlig måde at forstå det europæiske demokrati på, for det reducerer politik til en kamp mellem de gode og de onde. Det er også forkert – begge grupper er dybt splittet

Finansbranchen skal selv gøre op med grådigheden

Selvfølgelig kan man ikke lade mennesker bestemme deres egen løn selv. Det er utroligt, at nogle stadig finder det helt naturligt, at det fortsat sker i topstillinger
Emmanuel Macron er et skræmmebillede på det, som eliteforsker Michael Hartmann kalder for en virkelighedsfjern elite.

I eliten ligner de hinanden, bogstaveligt talt. De er mænd over 1,80 meter

Eliten reproducerer sig selv ved at udvælge folk, der ligner dem selv, mener den tyske eliteforsker Michael Hartmann, der er aktuel med bogen ’De virkelighedsfjerne’. Problemet er, at de stadig mere lukkede eliter har mistet forbindelsen til virkeligheden og fået de fleste af os andre til at købe den neoliberale fortælling. Hans politiske skræmmebillede er Emmanuel Macron, som han ser som »elitær og eksklusiv i enhver hensigt«
En ung mand har anklaget sin verdenskendte kvindelige professor for seksuelle krænkelser. Siden har en lang række intellektuelle og feminister skrevet et forsvarsskrift for hende. For nogle er sagen derfor blevet symbolet på alt, hvad der er galt med #MeToo og feminismen. For andre er det historien om syge magthierarkier på et af verdens fineste universiteter

Sagen om en kvindelig professors sexchikane har rejst spørgsmål om feministisk hykleri og syge magtspil i den akademiske verden

En ung mand har anklaget sin verdenskendte kvindelige professor for seksuelle krænkelser. Siden har en lang række intellektuelle og feminister skrevet et forsvarsskrift for hende. For nogle er sagen derfor blevet symbolet på alt, hvad der er galt med #MeToo og feminismen. For andre er det historien om syge magthierarkier på et af verdens fineste universiteter
Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, blev inviteret til at tale ved fejringen af 100-året for Island som en suveræn stat, men blev af formanden for Islands socialdemokrati kaldt for »en af de fremmeste repræsentanter for had mod udlændinge i Europa.« Ifølge Kjærsgaard var det udemokratisk, men autoritet er noget, man skal gøre sig fortjent til, skriver Rune Lykkeberg.

Pia Kjærsgaard er som et pubertetsbarn, der råber: Kan I ikke se, jeg er blevet voksen?

Pia Kjærsgaard har ikke forstået, at autoritet ikke er noget, man får med en titel, men noget man skal gøre sig fortjent til

Sider

Mest læste

  1. Populismen styrker demokratiet
    Kritikken af populismen betyder, at det bliver stadigt vanskeligere at kritisere status quo og den elite, der sidder på magten. Og det er i sandhed farligt for det demokrati, som kritikerne hævder at ville forsvare
  2. De engelske klubber er en vigtig del af det britiske liv. Også Boris Johnsons
    Storbritanniens kommende premierminister, Boris Johnson, er naturligvis medlem af indtil flere private klubber. Det er rigtig mange briter. De private klubber lever i bedste velgående, og klubmentaliteten præger det britiske samfund
  3. Det danske demokrati kunne blive langt mere demokratisk
    Med indførelsen af et såkaldt Borgerting og af samfundsrepræsentanter i de store virksomhedsbestyrelser kunne det danske demokrati blive langt mere demokratisk, argumenterer eliteforskere i ny debatbog
  4. Medieeliten bruger fake news-anklager til at forsvare sin status
    Falske nyheder er ikke problemet. Problemet er nyhedseliten. Falske nyheder er symptom på nye uligheder og den arrogance, der kendetegner samfundets nye, fremvoksende magtelite
  5. Pia Kjærsgaard er som et pubertetsbarn, der råber: Kan I ikke se, jeg er blevet voksen?
    Pia Kjærsgaard har ikke forstået, at autoritet ikke er noget, man får med en titel, men noget man skal gøre sig fortjent til
  6. For fremtidige generationer er vi den forsvundne klimaelite
    Ingen kan kalde sig elite uden at have klimaet på sin side. Og selv ikke de superrige vil gå ram forbi, uanset hvor godt de bygger deres beskyttelsesbunkere. Så måske vil fremtidige generationer se på os nulevende som den dominerende elite, der udstak deres livschancer – eller mangel på samme
  7. Da populismen trådte ind på scenen, blev venstrefløjen elitens ven
    Venstrefløjen har lært at afvise alt, hvad populisterne har at byde på – inklusive retorikken om ’folket mod eliten’. Med denne tilgang er venstrefløjen på paradoksal vis endt med at stille sig på elitens side og overser, hvordan populismen blot er en forvrænget udgave af den marxistiske analyse
  8. I eliten ligner de hinanden, bogstaveligt talt. De er mænd over 1,80 meter
    Eliten reproducerer sig selv ved at udvælge folk, der ligner dem selv, mener den tyske eliteforsker Michael Hartmann, der er aktuel med bogen ’De virkelighedsfjerne’. Problemet er, at de stadig mere lukkede eliter har mistet forbindelsen til virkeligheden og fået de fleste af os andre til at købe den neoliberale fortælling. Hans politiske skræmmebillede er Emmanuel Macron, som han ser som »elitær og eksklusiv i enhver hensigt«