Menu
Log ind

Emne

embedsmænd

Det er et demokratisk problem, hvis regeringen er for svag. Det har Mette Frederiksen ret i

Med placeringen af Martin Rossen i Statsministeriet og regeringens magtfulde udvalg vil Mette Frederiksen styrke regeringen over for embedsværket. Det er fornuftigt. Men diskussionen om Rossen bør åbne for en bredere diskussion om parlamentarisk kontrol.
Mette Frederiksens beslutning om at styrke statsministeriet vakte kritik i forbindelse med ansættelsen af Martin Rossen (billedet) som stabschef i juli. Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt, at regeringen vil styrke den politiske ledelse af embedsværkedet, spørger debatredaktør Gry Inger Reiter om.

Politiske embedsmænd er måske en kur mod politikerlede

Den generelle mistillid til politikerne spiller en afgørende rolle for, at Mette Frederiksens beslutning om at styrke den politiske ledelse fremstår så kontroversiel. Men måske øger hun faktisk chancen for, at vi ikke bliver lige så skuffede denne gang, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Folketingsmedlemmer skal tage stilling til stadig flere komplicerede problemstillinger, der kræver både en dyb indsigt på meget forskellige områder samt koordination med politikere i EU og resten af verden. Det gør det umuligt for folketingsmedlemmerne at træffe kvalificerede valg – der er simpelthen ikke tid, skriver medlemmer af Demokratikommissionen Lisbeth Knudsen og Chris Preuss.

Folketinget og civilsamfundet står stadigt svagere over for regeringen og embedsværket

Folketingsmedlemmerne kan umuligt nå i dybden med de 38.588 dokumenter om året, der er en vigtig del lovgivningsarbejdet, og interesseorganisationer inddrages mindre i lovprocessen. Er det demokratisk forsvarligt, spørger medlemmer af Demokratikommissionen Lisbeth Knudsen og Chris Preuss i dette debatindlæg

Debatten om Martin Rossen er borgerligt spin

Medier som Information bør ikke overgive sig til det borgerlige spin om Martin Rossen. Det er ikke et stort demokratisk problem, bare nødvendig politik, skriver Dick Webb i dette debatindlæg
43-årige Martin Rossen (th.) bliver stabschef for det nye strategiske sekretariat i Statsministeriet, som Mette Frederiksen har oprettet. Derudover bliver Rossen også fast medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg.

Mette Frederiksen koncentrerer magten hos sig selv

Statsminister Mette Frederiksen (S) opretter nyt strategisk sekretariat i Statsministeriet. Samtidig træder hendes nærmeste rådgiver Martin Rossen ind som en slags vicestatsminister med fast sæde i regeringens mest magtfulde udvalg – men uden for parlamentarisk kontrol
Lys mod mørket: Demonstration mod den dengang nye offentlighedslov i 2013.

Ændringen af den udskældte offentlighedslov er skudt ud i mørket

Der er ikke udsigt til en ændring af offentlighedsloven i den forståelsesaftale, den nyindsatte S-regering og støttepartierne har offentliggjort. Partierne, der er for en ændring af loven, bør dog blive med at kæmpe for ændring af mørkelægningen
Offentlighedsloven
De Radikales Zenia Stampe er optimistisk i forhold til at få ændret offentlighedsloven her efter valget. Det er ellers ikke lykkedes de seneste fire år, hvor der har været et flertal i Folketinget for at ændre loven.

Kampen mod mørklægning er svækket efter valget

Med tilsammen 91 mandater står Socialdemokratiet og Venstre ikke længere over for et flertal i Folketinget, der vil have markante lempelser af offentlighedsloven. De sandsynlige støttepartier for en kommende regering vil rejse sagen under de igangværende forhandlinger
Inden de nye ministre går i gang med at udvikle ny politik, burde de rydde op i deres ministerier og tage kritisk stilling til de opgaver, som medarbejderne i ministeriet og de tilhørende styrelser er ansvarlige for, skriver managementkonsulent Louise Siv Ebbesen.

Det nye ministerholds første opgave: Ryd op i pseudoarbejde på egne områder

Som tidligere embedsmand har jeg selv brugt timevis på overflødigt arbejde. De nye ministre bør starte med at mindske det spild af ressourcer, der hver dag finder sted på deres egne ressortområder, skriver managementkonsulent Louise Siv Ebbesen i dette debatindlæg
Pia Kjærsgaard vil styrke Folketingets muligheder med nyt udspil, men der er nogle væsentlige begrænsninger. Blandt andet foreslår Kjærsgaard, at eksterne undersøgere ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for ministre, og at folketingsudvalg ikke må sættes til at vurdere retligt ansvar for embedsmænd.

Pia Kjærsgaard forsøger varsomt at give Folketinget en mindre tandløs måde at undersøge ministre og embedsmænd

Spøgelset fra Tamilsagen får folketingsformanden til at foreslå en forsigtig mellemvariant af folketingssamråd og kommissioner til at afdække misligheder begået af ministre og embedsmænd
Daværende justitsminister Morten Bødskovs ’nødløgn’ om, hvorfor Retsudvalgets besøg på Christiania måtte aflyses, var i 2013 medvirkende til at genstarte debatten om at indføre parlamentariske høringer af embedsmænd.

Afhøring af embedsmænd bryder med princippet om en ministerledet forvaltning

Folketingets kontrol med regering og ministre er en demokratisk kerneopgave. Spørgsmålet er, om adgangen til at indkalde embedsmænd til afhøring er formålstjenlig kontrolpolitik

Sider

Mest læste

  1. Kina og kulturrevolutionen
    Følelserne dominerer den aktuelle kritik af den kinesiske Kulturrevolution, som på den ene side beskrives som den mest ufri epoke, på den anden huskes for sin ukontrollerede frihed Den kinesiske kulturrevolution er en historisk begivenhed, som altid har været genstand for en følelsesladet debat...
  2. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  3. Tøgers triste testamente
    I posthum samtalebog taler Politikens chefredaktør grimt om kolleger og samarbejdspartnere. Et etisk kiks, som forlaget burde have forhindret
  4. 25 år efter Mao
    Lige lidt til alle – eller en ulige fordeling af mere? Det blev de to linier i Kinas politik gennem halvtreds år – Mao Zedongs og Deng Xiaopings
  5. Politiske embedsmænd og demokratisk tusmørke
    Med ’Mørkelygten’ gør Jesper Tynell op med myten om den rent fagligt funderede embedsmand og viser, hvordan embedsværket deltager i at vildlede Folketinget og offent-ligheden. Afdækningen bør føre til en debat om dette fundamentale demokratiske problem, skriver juraprofessorerne Michael Gøtze og Jens Elo Rytter, der anmelder bogen for Information
  6. Hvorfor skal Iran ikke have atomvåben?
    De er blevet truet med krig og invasion. De har ingen allieredemed atomvåben. De er omringet af lande med atomvåben. Irak uden atomvåben blev invaderet, Nordkorea med atomvåben blev ikke angrebet. Ifølge en ekspert ville enhver rationel iransk ledelse gøre alt for at få atomvåben
  7. Børnene regerer i japanske skoler
    Japanerne klager over, at deres skolesystem er for ensrettet, og at det går ud over kreativiteten. Men japanske børn får fremragende færdigheder og stor ansvarsbevidsthed Skolen på kloden Klokken ringer, og eleverne på Takihara-skolen løber i fuldt firspring fra den græsklædte legeplads, hvor de har tilbragt frokostpausen, til deres klasseværelser - bevæbnede med koste og svabere og klude...
  8. Tyrkernes indtog
    Det tyrkiske Osmannerriges fald har udløst en række af de konflikter, som i dag er på verdenssamfundets dagsorden