Emne

epidemier

Efter den spanske syge festede man og drømte om normalitet. Den drøm har vi også i dag

Det er langtfra første gang i verdenshistorien, at vi længes efter afslutningen på en pandemi. Information har spurgt to epidemiologer, en arkæolog og en historiker, hvordan man for 100 år siden vendte tilbage til normalen

Coronanedlukningen er slet ikke så ekstraordinær set i et historisk perspektiv

Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik

Historien kan lære os meget om epidemier. For vi begår de samme fejl igen og igen

Historien rummer vigtig viden om, hvordan vi reagerer på epidemier. Og den viser os, hvordan vores stadigt mere intensive landbrug afstedkommer nye vira, der kan få katastrofale konsekvenser for os. Det siger museumsinspektør Jeanette Varberg, der er medforfatter til en ny bog om emnet

Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik

»Ret vildt« og »vanvittigt vidtgående«. Det forslag til en ny epidemilov, som sundhedsminister Magnus Heunicke har sendt i høring, vækker bekymring hos blandt andre Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Folketinget skal inddrages mere, end lovforslaget lægger op til, mener de

Hvor bekymrede skal vi være for coronasituationen i Danmark? Eksperterne er uenige

Coronasmitten stiger herhjemme, men der er stadig god plads på de danske hospitaler. Situationen er alvorlig, men under kontrol, mener en ekspert, der i øjeblikket ikke ser behov for de nye restriktioner. En anden ekspert vurderer, at det er helt rigtigt at sætte ind nu for at undgå, at epidemien kommer ud af kontrol

Stanford-historiker frygter, at historien vil gentage sig selv: Pandemien både udstiller og forværrer de nuværende uligheder

En eventuel immunitet over for COVID-19 risikerer at skabe et klart A- og B-hold, mens vi venter på en vaccine, mener Kathryn Olivarius, der er historiker ved Stanford University og har forsket i samspillet mellem epidemier og klasseforhold

Homer, Sofokles og Thukydid viser, hvor grænsen for den politiske leders magt går i en nødsituation

Tre skildringer af epidemier hos de gamle grækere viser, hvor sårbare politiske ledere er i de politiske kriser, som følger af smitsomme sygdomsudbrud

Daniel Defoe skrev med ’Pestens år’ europæisk litteraturs første store pestfortælling

’Pestens år’ er en mærkelig klassiker fra det tidlige 1700-tal beretter om det sidste store pestudbrud i England. Det er både skræmmende og umådelig interessant læsning

For dommedagslitteraturen kom coronapandemien ikke som en overraskelse

Den uventede trussel har i tidens løb fundet mange udtryk i amerikansk litteratur, senest med en nærmest profetisk romanskildring af et virusangreb, der truer med at lamme USA. Dommedagslitteraturen er rig på værker, der om ikke besvarer, så i hvert fald stiller spørgsmålene: Hvordan kunne det ske? Hvor finder vi håb? Hvad blev der af civilisationen?

Mens alt handler om corona: Her er de fem mest markante historiske sygdomsudbrud

Coronavirus optager hele verden, og hver dag kommer der nye smittetal og politiske forsøg på at inddæmme smitten. Endnu ved ingen, hvornår smittespredningen klinger af, og hvordan verdensøkonomien bliver påvirket. Men vi kan se, hvordan sygdomsudbrud historisk set har ramt os. Vi gennemgår her fem af de mest markante

Sider

Mest læste

  1. Det er langtfra første gang i verdenshistorien, at vi længes efter afslutningen på en pandemi. Information har spurgt to epidemiologer, en arkæolog og en historiker, hvordan man for 100 år siden vendte tilbage til normalen
  2. Den ellers så skræmmende svineinfluenza ikke er så farlig endda. Men hvorfor har panikken så grebet om sig? Den amerikanske professor Barry Glassner mener, svaret er, at der er både penge og stemmer at hente hos en angst befolkning
  3. Efter alt at dømme er det kun mellem 0,3 og én procent coronasmittede, der vil dø af sygdommen, forklarer professor, som her guider gennem nogle af de vigtigste fakta om det frygtede virus
  4. Coronavirus optager hele verden, og hver dag kommer der nye smittetal og politiske forsøg på at inddæmme smitten. Endnu ved ingen, hvornår smittespredningen klinger af, og hvordan verdensøkonomien bliver påvirket. Men vi kan se, hvordan sygdomsudbrud historisk set har ramt os. Vi gennemgår her fem af de mest markante
  5. Det er ikke et spørgsmål, om verden igen vil blive ramt af en pandemisk virus – spørgsmålet er udelukkende, hvornår det sker. Ny bog gennemgår vores viden om virus, og hvad mennesket har gjort og kan gøre i fremtiden for at afdæmpe de værste konsekvenser
  6. Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik
  7. I Frankrig er Camus’ klassiker ’Pesten’ pludselig blevet en bestseller, 73 år efter den først udkom. Men sygdomsudbrud og epidemier findes overalt i litteraturen. Både som skrækindjagende virkemidler, dramatisk plot eller iscenesættelse af dommedag, og i lige så høj grad som afsæt for kulturkritik og som mulighed for at omkalfatre de gældende litterære former
  8. Tre indbyggere fra en lille landsby i Leicestershire er døde af den menneskelige variant af kogalskab, Kreutzfeldt-Jakob sygdommen, og briterne frygter nu en epidemi. LONDON - Britiske myndigheder er i færd med en større undersøgelse af en række dødsfald i den lille landsby Queniborough i Leicestershire...