Emne

erhvervslivet

FTF foreslår afgiftslettelser for 700 mio. kr.

Hovedorganisationen FTF sætter nu navn og beløb på de afgifter, som man mener, vil kunne skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Alle forslag er velkomne, lyder det fra regeringspartierne SF og Radikale Venstre

SU til erhvervslivet

Regeringens hidtil bedste argument for at skære i støtten til de studerende er, at SU’en er en omvendt Robin Hood-ydelse, som primært går til rige og langsomme akademikerbørn, mens de fattigere faglærtes børn spurter igennem studierne eller slet ikke får nogen uddannelse

Humanistisk business

Et for stort fokus på erhvervsretning sker på bekostning af grundforskning og kernefaglighed. Hvis bare samfundet tager sig af at uddanne kandidater på højeste niveau, skal virksomhederne nemlig nok sørge for at give dem retning

Giv erhvervslivet bindende mål

Det er svært ikke at få en mistanke om, at når erhvervslivet hele vejen rundt øjensynligt har udtrykt sig så ’omstillingsparate’ på mødet i Davos, så skyldes det, at der her ikke træffes forpligtende beslutninger

Fagbevægelsen til erhvervslivet: Investér Danmark ud af krisen

Mens regeringen forsøger at finde på initiativer, der skal styrke den danske konkurrenceevne, kommer fagbevægelsen med en klar opfordring til erhvervslivet: Brug jeres opsparing til at skabe vækst. Erhvervslivet har 165 milliarder kroner på bankbogen

Erhvervslivet gemmer på pengene

Det danske erhvervsliv investerer alt for lidt i både maskiner og mennesker, mener en række fagbosser. Opgørelser viser også, at erhvervslivets investeringsniveau svarer til niveauet i 1980’erne

Vækst versus virkelighed

Hvis vi ignorerer de sociale konsekvenser af uhæmmet og ulige vækst, medvirker vi til at skabe samfund, som de færreste af os vil have lyst til at leve i. Regeringens måde at tænke bistand og dansk erhvervsstøtte sammen på peger i forkert retning, skriver Mellemfolkeligt Samvirkes formandskab

Den dårlige, den dygtige og den dyre forskel

Ideen om, at de dårligst uddannede skal have mindre i løn for at styrke konkurrenceevnen, er tvivlsom. Danmarks fordel er netop, at lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede er relativt små

I selskabelig mistillid

Politikerlede behøver ikke betyde lede ved politikere som sådan, men snarere lede ved det system, politikerne er en del af, strukturelt noget nær urørligt, og som hensætter borgerne i magtesløshed

Når det regner på kapitalisten

Drypper det på lønmodtageren – Den socialdemokratiske drøm og Vilhelmsens kvaler

Sider

Mest læste

  1. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  2. For 20 år siden blev kopper som første og – ind til videre – eneste sygdom udryddet. Hvorfor går sygdomsudryd-delse så trægt? Kopper I september 1970 døde den sidste patient af kopper i Danmark, men inden da havde han formået at sætte landet på den anden ende...
  3. Jokeren er splittergal, men slet ikke gal, som han selv tror. Derfor hader han Batmans etiske alvor med en intensitet, der egentlig kun burde optræde under det religiøse stadies fortegn
  4. Det er blevet tid til selverkendelse på direktionsgangene, hvor maskuline normer opretholder en skæv kønsfordeling. En svensk personalechef har taget første skridt og er gået til bekendelse
  5. Nuanceret billede af Poul Johan Svanholm med ros og ridser i lakken Biografi Svanholm - det er her hverken en cricket klub eller et økologisk arbejdende gods på Sjæland. Svanholm - det er Poul Johan...
  6. Forfatteren Mircea Dinescu var en central figur i oprøret, der førte til Ceausescu-regimets fald. 17 år efter kæmper han stadig for fuld offentlig adgang til det hemmelige politi, Securitates, arkiver. 'Vi fik aldrig ryddet op blandt systemets mænd, og ligegyldighed blev en folkesport,' siger Dinescu
  7. Vær med i julelegen om, hvad der er det store regeringspartis principper
  8. Er verdensøkonomien pludselig kastet ud i flere parallelle, indbyrdes afhængige kriser, som truer civilisationen, som vi kender den? Magter politiske beslutningstagere på tværs af nationale grænser at forstå systemkrisen og levere et koordineret svar?