Emne

erhvervslivet

Skal forskning udforske eller udvikle?

Kravet til forskere i dag er, at de ikke blot skal udforske, men også udvikle. Den tendens rejser en lang række nye spørgsmål for forskerne og øger samarbejdet med forskere med sociale og kulturelle fagligheder

Småt er godt

I Danmark dyrker vi det nære, de små mennesker og velfærdsstaten. De store danske virksomheder betragtes derimod med skepsis. Det fik Carlsberg at føle i Politiken i sidste uge

Kloge hoveder – kloge hænder

Højtuddannet arbejdskraft er ikke længere noget vestlige universiteter har patent på. Her er derfor tre problemer, som dansk uddannelsespolitik bør adressere i fremtiden: uddannelseskvalitet, bureaukrati og frafald på erhvervsskolerne

Øget boligbeskatning vil gavne konkurrenceevnen

Hvis politikerne flytter beskatningen af indkomst til ejendom, vil det gavne den danske konkurrenceevne, vurderer to økonomiprofessorer

Industrilobby skærper kamp mod CO2-forslag

Dansk Industri støtter den europæiske industrilobbys arbejde for at bremse effektiviseringen af EU’s lammede CO2-kvotesystem. DI’s grønne medlemsvirksomheder forholder sig tavse

Partilederen anno 2012: akademiker, tidligere ungdomspolitiker og sparsom erhvervserfaring

Politikerhvervet var før et kald, men er blevet en karriere, hvor det er farligt at lade idealismen stå i vejen for partilinjen

Udfordringens selvhørm

Når den falske positivitet tager livet af kritikken

Konsulenter har kronede dage

Erhvervslivet presser Venstre for at få klimalov

Venstre afviser en klimalov med henvisning til, at erhvervslivet ikke har råd. Men netop erhvervslivet byder nu ind på, hvordan det kan ske – uden at det koster arbejdspladser

Et fornuftigt studievalg

Det fornuftige valg er i DI’s manual de tekniske uddannelser til f.eks. ingeniør. Og selvom 16 procent flere unge i år har søgt ind på de tekniske uddannelser, og arbejdsløsheden for nyuddannede ingeniører i juni lå på 25 procent, så er det altså stadig det mest rigtige og fornuftige valg. Humaniora er derimod det »ærgerlige« valg, fordi chancerne for at få ens drømmejob bagefter er betydeligt dårligere

Sider

Mest læste

  1. Aylansøgeres liv som underholdning og så alligevel ikke. Med teatralsk socialrealisme vil Mungo Park vil give menneskene bag hegnet liv
  2. Selvom Arne Astrup har tjent godt på at sige, at øl og sukker ikke feder, er hans stjerne ikke dalende
  3. DET KAN godt virke patetisk, at mens verden brænder, er der store voksne mænd, der lidenskabeligt går op i noget så småt som store begyndelsesbogstaver. Ikke desto mindre er det, hvad læsere af Information har kunnet erfare noget om på det sidste, hvor den tidligere dansklærer fra Aarhus Katedralskole, Finn Stein Larsen, oplevede, hvad det vil sige at blive anmeldt af Erik Skyum-Nielsen, når denne har haft den røde blyant helt fremme...
  4. den værste synd (16.817 bytes)__ Af KAREN SYBERG Men er det også danskernes nationalsynd? Det mener indvandreren. Men hvad siger teologen, filosoffen, psykiateren, lægen og direktøren? Og hvad siger kunsten? "Det danske nationalkompleks er hovmod, klædt i mindreværdets klæder"...
  5. Der skal tales mere dansk, både på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Det konkluderer en ny rapport fra regeringens sprogudvalg. Sproget er ikke truet, siger dansklærerne selv
  6. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  7. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  8. Det er blevet tid til selverkendelse på direktionsgangene, hvor maskuline normer opretholder en skæv kønsfordeling. En svensk personalechef har taget første skridt og er gået til bekendelse