Emne

erhvervsskoler

Måske kan erhvervsskolernes problem løses med en fælles indgang til ungdomsuddannelserne

Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne

Lad være med at gå i panik over, om unge vælger erhvervsskolen eller gymnasiet

Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg

Erhvervsskolerne slipper med ny aftale af med fejlslagne politiske påfund. Men politikerne har fundet på et par nye

Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker

Erhvervsskolerne slipper for besparelser, men de får ikke noget stort løft

Regeringen dropper de omstridte besparelser på erhvervsskolerne, og det er godt nyt. Men reelt set får de faglige uddannelser ikke flere penge ud af den aftale. Til gengæld kan skolerne i det mindste håbe på lidt færre og forhåbentlig mere realistiske politiske tiltag

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole

Uddannelse er godt – og dobbeltuddannelse er dobbelt så godt

At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi

Min tekniske skole er en synkende skude

Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag

Ny uddannelse for udsatte unge risikerer at ende med for få lærere

Reformen af de forberedende tilbud for unge uden ungdomsuddannelse risikerer at blive vingeskudt fra start. Produktionsskolerne, som sammen med VUC skal stå for det nye forberedende tilbud, står nemlig over for fyringer og lukninger efter en kraftig reduktion i skoleydelsen. Et flertal uden om regeringen vil have ydelsen sat op hurtigst muligt
Læserbrev

Mangel på faglærte kan afspore opsvinget

Læserbrev

Dem erhvervsskolereformen spænder ben for i dag, kan vi komme til at frygte i morgen

Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud

Sider

Mest læste

  1. Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
  2. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  3. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
  4. Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk
  5. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  6. Reformen af erhvervsuddannelserne indeholder gode elementer, men er blottet for visioner, mener Helga Mathiassen, der selv er tømrerelev. Hun efterlyser mere fokus på fremtidens udfordringer og mindre snak om karakterer
  7. Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker
  8. Regeringen svigter integrationen, mener Socialdemokratiet og foreslår at bruge nogle af de mange penge, der spares på asylområdet til at afskaffe starthjælpen