Emne

erhvervsskoler

Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne

Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne

Karakterskalaen passer ikke til erhvervsskolerne

Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg

Måske kan erhvervsskolernes problem løses med en fælles indgang til ungdomsuddannelserne

Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne

Lad være med at gå i panik over, om unge vælger erhvervsskolen eller gymnasiet

Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg

Erhvervsskolerne slipper med ny aftale af med fejlslagne politiske påfund. Men politikerne har fundet på et par nye

Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker

Erhvervsskolerne slipper for besparelser, men de får ikke noget stort løft

Regeringen dropper de omstridte besparelser på erhvervsskolerne, og det er godt nyt. Men reelt set får de faglige uddannelser ikke flere penge ud af den aftale. Til gengæld kan skolerne i det mindste håbe på lidt færre og forhåbentlig mere realistiske politiske tiltag

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole

Uddannelse er godt – og dobbeltuddannelse er dobbelt så godt

At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi

Min tekniske skole er en synkende skude

Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag

Ny uddannelse for udsatte unge risikerer at ende med for få lærere

Reformen af de forberedende tilbud for unge uden ungdomsuddannelse risikerer at blive vingeskudt fra start. Produktionsskolerne, som sammen med VUC skal stå for det nye forberedende tilbud, står nemlig over for fyringer og lukninger efter en kraftig reduktion i skoleydelsen. Et flertal uden om regeringen vil have ydelsen sat op hurtigst muligt

Sider

Mest læste

  1. Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  2. Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk
  3. Politikerne og borgerne har glemt at forny den kontrakt, der binder velfærdsstaten sammen, mener Helle Thorning-Schmidt. Ydelser, som f.eks. børnecheck, skal reguleres efter indkomst, og en ny enhedsskole med folkeskole, gymnasium og erhvervsfag skal afprøves
  4. Behovet for gode kvalifikationer for at klare sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked har aldrig været større, og det stiger år for år i takt med, at den internationale arbejdsdeling sender flere lavt kvalificerede arbejdsfunktioner til lavtlønslande. Derfor skal der gøres alt for at få flest muligt med på uddannelsesvognen. Og her svigter de nuværende ungdomsuddannelser i foruroligende grad. Det politiske fokus har i flere år været på folkeskolen og dens evne til at skabe et sikkert fundament i uddannelsessystemet. Og folkeskolen bærer givetvis sin store del af ansvaret for, at alt for mange falder fra og aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst når det gælder de tosprogede elever, har stribevis af analyser vist, at det er kniber alvorligt med helt almindelige kvalifikationer og danskkundskaber, når de forlader skolen. Det skal der naturligvis gøres en stor indsats for at rette op på. Men lige så vigtigt er det at sikre, at teenagere ikke farer vild i ungdomsuddannelserne. En grundlæggende reform af systemet ville kunne løse mange af problemerne og samtidig være med til at skabe større lighed
  5. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  6. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  7. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  8. Et rekordstortantal unge har netop fået besked om, at de kan begynde deres universitetsstudier, når sommeren går på hæld. Imens står erhvervsledere og erhvervsorganisationer i kø for understrege, at der er brug for endnu flere højtuddannede, hvis dansk vækst og innovation skal fremtidssikres. Men i debatten om uddannelsernes rolle i jagten på vækst og konkurrenceevne synes en vigtig del af uddannelsessektoren at være glemt: erhvervsskolerne