Emne

erhvervsskoler

Dem erhvervsskolereformen spænder ben for i dag, kan vi komme til at frygte i morgen

Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud

Erhvervsskoleelever: Lad skolepraktikanter løse reelle arbejdsopgaver

Erhvervskoleelever i skolepraktik skal varetage reelle arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet, foreslår Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation. Det vil højne kvaliteten af praktikken for det stigende antal elever, som ikke kan finde en praktikplads

Daglejerne

Det er på tide, at parterne i første omgang imødekommer DA’s forslag om at forhindre, at den samme elev flere gange kan komme på den samme virksomhed. Dermed kan der blive dæmmet op for, at en virksomhed for eksempel kan slutte elevens kontrakt, når eleven i korte perioder er på skolebænken, for at tage den op igen, når eleven igen skal ud i praktik, og hvis der er ordrer i virksomhedens ordrebog.

Erhvervsuddannelser med potentiale

Alt for mange unge vælger gymnasiet som følge af forældrenes uddannelsessnobberi. De hænger i, forsøger at leve op til forventningerne, men tre år på den forkerte hylde går hårdt ud over selvtilliden

Elever kritiserer nyt skolepraktikforslag

’Det er vigtigt, at vi afsøger alle muligheder for at skabe flere praktikpladser’, begrunder undervisnings-ministeren nyt praktikforslag. Elevorganisation kalder forslaget ’svinsk og uretfærdigt’

Unge skal dufte erhversskolerne

Vi er udfordret, fordi en stor gruppe unge ikke ved, hvad en erhvervsuddannelse er og kan føre til

’Skal vi ikke uddanne verdens bedste håndværkere?’

Reformen af erhvervsuddannelserne indeholder gode elementer, men er blottet for visioner, mener Helga Mathiassen, der selv er tømrerelev. Hun efterlyser mere fokus på fremtidens udfordringer og mindre snak om karakterer

Håb for erhvervsskolerne

Trods knaster i reformen er der lagt op til at højne niveauet på erhvervsskolerne og gøre uddannelserne til et springbræt til videreuddannelse, som de burde have været længst

Fagbevægelsen gør klar til bunkebryllup

Et af de største forbund i LO, HK, vil efter weekendens kongres arbejde for en stor, fælles organisation i Danmark, så LO og FTF på sigt smelter sammen. I løbet af fire-seks år kan fagbevægelsen tale med en samlet stemme

De unge skal have attraktive tilbud

Undervisningen inden for fagretningerne skal give eleverne de samme grundlæggende kompetencer – dog med udgangspunkt i det faglige område, de vælger

Sider

Mest læste

  1. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  2. Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
  3. Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
  4. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  5. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  6. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  7. Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker
  8. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg