Emne

erhvervsskoler

Erhvervsskolereformen er ikke det, de unge vil have

På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge

Giv os en uddannelse, vi kan være stolte af

I stedet for at snakke om taberuddannelser, adgangskrav og umotiverede elever burde politikerne hæve kvaliteten af erhvervsuddannelsernes indhold. Nyskabende, eksperimenterende uddannelser med et højt fagligt niveau skal nok vinde prestige med tiden

En forbedring for de få

Det er letkøbt, at DA og LO side om side med undervisningsministeren taler varmt for erhvervsskolereformen, da den ikke rører et komma ved de to tredjedele af de faglige uddannelser, som arbejdsmarkedets parter har ansvar for, nemlig praktikken

Studenter skal kunne blive faglærte på ét år

Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk

Statistikken fortæller, at det bliver svært

Onsdag kom endnu en reform af erhvervsskolerne rettet mod den del af uddannelserne, hvor eleverne bliver undervist på skolen. Praktiktiden har arbejdsmarkedets parter og politikere derimod ikke justeret meget på. I et årti har de været ude af stand til at bekæmpe manglen på praktikpladser, selv om den er en af de vigtigste årsager til, at eleverne snubler i systemet

Erhvervsskolerne skal halvere grunduddannelse

Regeringens reformudspil vil halvere erhvervsskolernes grunduddannelser indenfor handel. Det vil gøre eleverne langt mindre attraktive, mener Dansk Erhverv, og det er direkte kontraproduktivt i forhold til at tiltrække flere unge til skolerne

Erhvervsskoler må skære ned før reform

Politikerne vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Alligevel står skolerne på grund af besparelser på finansloven overfor at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen her forud for en bebudet reform af skolerne

Erhvervsskoleledere foreslår at sænke lærlingeløn

At sænke lønnen, mens erhvervsskoleeleverne er i lære, ville hjælpe på problemet med manglende praktikpladser, mener en række erhvervsskoledirektører. Hverken blandt arbejdsgiverne eller lønmodtagerne er der dog interesse for at sænke lærlingelønnen

’Vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord’

Trods den brede politiske intention om at løfte erhvervsskolerne står skolerne lige nu i en virkelighed, hvor de risikerer at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen på grund af besparelser på finansloven, fortæller en række erhvervsskoleledere. Det skaber demotivation og frustration på skolerne her før reformen

Erhvervsskoler skal spare før reform

Erhvervsskolerne skal næste år spare langt mere end de øvrige ungdomsuddannelser. Det er en klar nedprioritering, mener LO og Dansk Erhverv. Nedskæringerne udhuler millionerne til regeringens kommende reform, og skaber tvivl om fremtiden på erhvervsskolerne

Sider

Mest læste

  1. Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
  2. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  3. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  4. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  5. Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
  6. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  7. Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker
  8. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg