Emne

erhvervsskoler

Studenter skal kunne blive faglærte på ét år

Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk

Statistikken fortæller, at det bliver svært

Onsdag kom endnu en reform af erhvervsskolerne rettet mod den del af uddannelserne, hvor eleverne bliver undervist på skolen. Praktiktiden har arbejdsmarkedets parter og politikere derimod ikke justeret meget på. I et årti har de været ude af stand til at bekæmpe manglen på praktikpladser, selv om den er en af de vigtigste årsager til, at eleverne snubler i systemet

Erhvervsskolerne skal halvere grunduddannelse

Regeringens reformudspil vil halvere erhvervsskolernes grunduddannelser indenfor handel. Det vil gøre eleverne langt mindre attraktive, mener Dansk Erhverv, og det er direkte kontraproduktivt i forhold til at tiltrække flere unge til skolerne

Erhvervsskoler må skære ned før reform

Politikerne vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Alligevel står skolerne på grund af besparelser på finansloven overfor at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen her forud for en bebudet reform af skolerne

Erhvervsskoleledere foreslår at sænke lærlingeløn

At sænke lønnen, mens erhvervsskoleeleverne er i lære, ville hjælpe på problemet med manglende praktikpladser, mener en række erhvervsskoledirektører. Hverken blandt arbejdsgiverne eller lønmodtagerne er der dog interesse for at sænke lærlingelønnen

’Vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord’

Trods den brede politiske intention om at løfte erhvervsskolerne står skolerne lige nu i en virkelighed, hvor de risikerer at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen på grund af besparelser på finansloven, fortæller en række erhvervsskoleledere. Det skaber demotivation og frustration på skolerne her før reformen

Erhvervsskoler skal spare før reform

Erhvervsskolerne skal næste år spare langt mere end de øvrige ungdomsuddannelser. Det er en klar nedprioritering, mener LO og Dansk Erhverv. Nedskæringerne udhuler millionerne til regeringens kommende reform, og skaber tvivl om fremtiden på erhvervsskolerne

Erhvervsskoler ønsker sig basisår og ’funny money’

Direktøren for Danske Erhvervsskoler venter i spænding på regeringens udspil til en reform. I mellemtiden er han kommet med sit eget

Ud af kassen

Klarer du dig bare nogenlunde i skolen, skal du selvfølgelig i gymnasiet. Resten kan erhvervsskolerne få. Derfor er ikke så underligt, at der fra erhvervsskolelederes, faglige organisationers og nu også regeringens side er et ønske om at indføre minimumskrav til eleverne

Erhvervsskoler: Svage unge rammes af kommunal kassetænkning

Kommunerne henviser for mange unge, der ikke er parate, til erhvervsskolerne, fordi de så kan slippe for at betale selv, lyder kritikken fra erhvervsskolerne. KL’s formand afviser, at kommunerne tænker i økonomi, når det drejer sig om svage unge

Sider

Mest læste

  1. Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
  2. Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
  3. Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
  4. I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  5. Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  6. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  7. Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
  8. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag