Emne

erhvervsskoler

Erhvervsskoler ønsker sig basisår og ’funny money’

Direktøren for Danske Erhvervsskoler venter i spænding på regeringens udspil til en reform. I mellemtiden er han kommet med sit eget

Ud af kassen

Klarer du dig bare nogenlunde i skolen, skal du selvfølgelig i gymnasiet. Resten kan erhvervsskolerne få. Derfor er ikke så underligt, at der fra erhvervsskolelederes, faglige organisationers og nu også regeringens side er et ønske om at indføre minimumskrav til eleverne

Erhvervsskoler: Svage unge rammes af kommunal kassetænkning

Kommunerne henviser for mange unge, der ikke er parate, til erhvervsskolerne, fordi de så kan slippe for at betale selv, lyder kritikken fra erhvervsskolerne. KL’s formand afviser, at kommunerne tænker i økonomi, når det drejer sig om svage unge

Uddannelseskløft fordrer kvalitetsløft

De der vælger erhvervsuddannelsen oplever ofte, at skolens udstyr slet ikke svarer til virksomhedernes. Man kan ikke uddanne unge til fremtiden med fortidens maskiner

Skoler som sociale skraldespande?

»Jeg syntes ikke at nogen, uanset alder, har godt af at gå rundt på kontanthjælp uden udsigt til, eller planer for noget. Men når folk ikke ved, hvad de vil, eventuelt er skoletrætte eller på andre måder er umotiverede, er det sidste sted, vi skal sende dem hen erhvervsskolerne. Uddannelserne på Erhvervsskolerne er så konkrete, så strømlinede, så målrettede at hvis du skal gå der, skal du, om nogen, vide hvad du vil.«

Reform øger pres på erhvervs-skoler

Regeringens kontanthjælpsreform vil presse flere unge fra kontanthjælp over i en uddannelse. Men det risikerer at gøre erhvervsuddannelserne endnu mindre attraktive og øge frafaldet, siger eksperter og fagfolk, der efterspørger en ny type mellemuddannelse

Uddannelser binder sig til at tage flere faglærte ind

Fra næste år skal flere faglærte læse videre, og pædagoger og sygeplejersker skal have mere direkte adgang til universitetet. Det akademiske hovmod over for ’de andres’ uddannelser står for fald, lyder det fra en rektor

Regeringen vil øge adgangs-begrænsning på erhvervsskoler

Regeringens nye praktikpladspakke begrænser adgangen til en femtedel af erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne kalder det problematisk: Det kan føre til, at færre får en uddannelse

Corydon fortsætter kampen mod lærerne

I går udvekslede finansministeren og de statsligt ansatte krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Kampen kommer til at stå om en ’normalisering’ af arbejdstiden for lærere på gymnasier og erhvervsskoler og et opgør med de offentligt ansattes lønreguleringsordning

Goddag mand, skolepraktik

De lokale virksomheder og faglige organisationer kræver nemlig de fleste steder i landet, at skolernes elever ikke konkurrerer med dem. Mekanikereleverne på skolen må derfor kun reparere erhvervsskolens egne biler, og skiltetekniker-eleverne må nøjes med at dekorere skolens vægge og bygninger. Igen og igen og igen

Sider

Mest læste

  1. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  2. Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
  3. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  4. Reformen af de forberedende tilbud for unge uden ungdomsuddannelse risikerer at blive vingeskudt fra start. Produktionsskolerne, som sammen med VUC skal stå for det nye forberedende tilbud, står nemlig over for fyringer og lukninger efter en kraftig reduktion i skoleydelsen. Et flertal uden om regeringen vil have ydelsen sat op hurtigst muligt
  5. Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker
  6. Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
  7. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  8. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg