Trods knaster i reformen er der lagt op til at højne niveauet på erhvervsskolerne og gøre uddannelserne til et springbræt til videreuddannelse, som de burde have været længst
Et af de største forbund i LO, HK, vil efter weekendens kongres arbejde for en stor, fælles organisation i Danmark, så LO og FTF på sigt smelter sammen. I løbet af fire-seks år kan fagbevægelsen tale med en samlet stemme
På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge
I stedet for at snakke om taberuddannelser, adgangskrav og umotiverede elever burde politikerne hæve kvaliteten af erhvervsuddannelsernes indhold. Nyskabende, eksperimenterende uddannelser med et højt fagligt niveau skal nok vinde prestige med tiden
Det er letkøbt, at DA og LO side om side med undervisningsministeren taler varmt for erhvervsskolereformen, da den ikke rører et komma ved de to tredjedele af de faglige uddannelser, som arbejdsmarkedets parter har ansvar for, nemlig praktikken
Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk
Onsdag kom endnu en reform af erhvervsskolerne rettet mod den del af uddannelserne, hvor eleverne bliver undervist på skolen. Praktiktiden har arbejdsmarkedets parter og politikere derimod ikke justeret meget på. I et årti har de været ude af stand til at bekæmpe manglen på praktikpladser, selv om den er en af de vigtigste årsager til, at eleverne snubler i systemet
Regeringens reformudspil vil halvere erhvervsskolernes grunduddannelser indenfor handel. Det vil gøre eleverne langt mindre attraktive, mener Dansk Erhverv, og det er direkte kontraproduktivt i forhold til at tiltrække flere unge til skolerne
Politikerne vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Alligevel står skolerne på grund af besparelser på finansloven overfor at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen her forud for en bebudet reform af skolerne
Debatten om skærpede karakterkrav for optagelse på gymnasiet bygger på forkerte præmisser – afgørende er ikke, om de unge gennemfører en erhvervsuddannelse eller en gymnasial, men at de i det hele taget gennemfører en uddannelse
Vi bør ikke piske unge væk fra de uddannelser, de gerne vil prøve kræfter med. I stedet skal det gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse – for eksempel ved at styrke det sociale, understøtte det frie valg og værdsætte alle uddannelser
Når erhvervsskoleeleverne dyster i de forskellige fag ved DM i Skills, er det et vigtigt udstillingsvindue til at få tiltrukket flere unge til uddannelserne. Information har fulgt 20-årige Mikkeline Bæch i klejnsmedenes konkurrence
Carl Emil Lind Christensen overvejede både filosofi og retorik efter gymnasiet. I stedet gik han i lære som industritekniker og står i dag bag Lærlingeoprøret, som han ser som en kulturel klassekamp mod vores »uddannelsessnobberi«
Regeringen havde lagt op til, at der nu skulle satses flere penge på erhvervsuddannelserne, men det kan de kigge langt efter i årets finanslovsforslag. Erhvervsskolerne er »meget skuffede« over, at de igen kommer bag i køen. Også Dansk Erhverv er bekymret
Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen falder, mens behovet for pædagogiske hænder stiger og stiger. Alligevel må erhvervsskolerne stadig afvise hundredvis af unge, der vil uddanne sig til pædagogisk assistent. Kommunerne fastholder, at der ikke bør uddannes flere, mens FOA ønsker at øge antallet
Elever på hovedforløbet af en erhvervsuddannelse bør også have mulighed for at købe ungdomskort, selv om vi modtager elevløn, for vi har gennemsnitligt dobbelt så langt til uddannelse og praktik som elever i gymnasiet, skriver formand for EEO, Julie Madsen, og regionsordfører for EEO, Sofus Johannes Otto, i dette debatindlæg
