Emne

erhvervsskoler

Goddag mand, skolepraktik

De lokale virksomheder og faglige organisationer kræver nemlig de fleste steder i landet, at skolernes elever ikke konkurrerer med dem. Mekanikereleverne på skolen må derfor kun reparere erhvervsskolens egne biler, og skiltetekniker-eleverne må nøjes med at dekorere skolens vægge og bygninger. Igen og igen og igen

Uddannelsesgaranti kræver strukturelle ændringer

Manglen på praktikpladser til erhvervsskoleelever er ikke et nyt problem, tværtimod. Men den nye praktikpladsaftale er et skridt i den rigtige retning, mener eksperter

Ny aftale kan give flere praktikpladser

På Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe glæder instruktører og elever sig til, at regeringens praktikpladsaftale vil gøre det muligt at stykke en praktikperiode langt mere fleksibelt sammen. Hovedproblemet med skolepraktikken og manglende lærepladser laver aftalen dog ikke om på

Hurtig indsats er nøglen til succes

Mens regeringen varmer op til ungepakke og kontanthjælpsreform, drog beskæftigelsesministeren på inspirationstur til Roskilde. Information tog med

Egenkapital bliver kastebold

Når nogle politikere vil give erhvervsskolerne mere sikkerhed for deres økonomi i form af flerårige rammer, står det i grel modsætning til statens styringssystem med etårige finanslove og årlige politiske tovtrækkerier om bevillingerne

Tekniske skoler har sat milliarder til side

Mens LO kræver flere midler til de tekniske skoler, har skolerne selv polstret sig økonomisk af frygt for besparelser, fordi der hvert år forhandles nye bevillinger. SF og Enhedslisten vil give skolerne langsigtet økonomisk sikkerhed, så de tør bruge pengene på deres elever

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer

I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Man kan spare ‘betydelige midler’ ved at nedsætte tilskuddet pr. elev, vurderer ekspert, mens LO vil give skolerne endnu flere penge. SF og Enhedslisten vil i stedet sikre, at de eksisterende midler bliver brugt til undervisning

Forskere: Undervisningsministeriet svigter de unge

Det skader direkte de unge, når Undervisningsministeriet ikke er i stand til at måle, hvilke indsatser på erhvervsskoleområdet der virker. Går ministeriet ikke i gang med en mere effektiv løbende registrering af frafaldet, lades de unge totalt i stikken

Kritik af nyt initiativ mod frafald

Danske Erhvervsskoler kritiserer Undervisningsministeriet for at handle for langsomt på frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Et ministerudvalg løser ikke nødvendigvis problemerne, siger formand

Ufaglærte og lavtuddannede slås mest med studiegæld

Studiegælden i Danmark har en social slagsside, viser nye tal fra Uddannelsesstyrelsen. De højtuddannede skylder godt nok mest, men det er især eleverne fra erhvervsskolerne, der optager mere gæld og ikke kan betale pengene tilbage

Sider

Mest læste

  1. Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  2. Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
  3. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
  4. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  5. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  6. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  7. Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
  8. Erhvervsskolerne slipper med sidste uges politiske aftale af med nogle af de seneste års værste politiske påfund. Til gengæld får de en række nye, som lider under de samme onder, som de hidtidige forsøg på at rette op på den vigende søgning til håndværksfagene: For lidt viden om, hvad der virker, og for få penge til det, der rent faktisk virker