Menu
Log ind

Emne

erhvervsskoler

’Det her lugter langt væk af, at regeringen gør det samme, som man har gjort de seneste mange år, og propper endnu flere af de svageste unge ind på erhvervsskolerne uden den store succes,’ siger Peter Koudahl, lektor ved Aalborg Universitet, om regeringens kontanthjælpsreform.

Reform øger pres på erhvervs-skoler

Regeringens kontanthjælpsreform vil presse flere unge fra kontanthjælp over i en uddannelse. Men det risikerer at gøre erhvervsuddannelserne endnu mindre attraktive og øge frafaldet, siger eksperter og fagfolk, der efterspørger en ny type mellemuddannelse
Allerede i år skal der være en vækst på flere hundrede faglærte på akademiernes deltidsuddannelser, og samtidig har seks akademier lovet at optage flere fra erhvervsskolerne direkte på deres heltidsuddannelser.

Uddannelser binder sig til at tage flere faglærte ind

Fra næste år skal flere faglærte læse videre, og pædagoger og sygeplejersker skal have mere direkte adgang til universitetet. Det akademiske hovmod over for ’de andres’ uddannelser står for fald, lyder det fra en rektor
Fremover vil der være adgangsbegrænsning på uddannelsen som mekaniker på erhvervsskolerne, og det kan ifølge kritikere føre til at færre får en uddannelse Arkiv

Regeringen vil øge adgangs-begrænsning på erhvervsskoler

Regeringens nye praktikpladspakke begrænser adgangen til en femtedel af erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne kalder det problematisk: Det kan føre til, at færre får en uddannelse
Finansminister Bjarne Corydon (S) mener, at lærernes arbejdstid skal ’normaliseres’, fordi det ellers ikke er muligt at foretage et løft af uddannelsessystemet i Danmark.

Corydon fortsætter kampen mod lærerne

I går udvekslede finansministeren og de statsligt ansatte krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Kampen kommer til at stå om en ’normalisering’ af arbejdstiden for lærere på gymnasier og erhvervsskoler og et opgør med de offentligt ansattes lønreguleringsordning

Goddag mand, skolepraktik

De lokale virksomheder og faglige organisationer kræver nemlig de fleste steder i landet, at skolernes elever ikke konkurrerer med dem. Mekanikereleverne på skolen må derfor kun reparere erhvervsskolens egne biler, og skiltetekniker-eleverne må nøjes med at dekorere skolens vægge og bygninger. Igen og igen og igen
Praktikpladsaftalen, som for nylig blev indgået, afsætter 3,1 mia. kroner i perioden 2013-2016 til en række forbedringer på området.

Uddannelsesgaranti kræver strukturelle ændringer

Manglen på praktikpladser til erhvervsskoleelever er ikke et nyt problem, tværtimod. Men den nye praktikpladsaftale er et skridt i den rigtige retning, mener eksperter
Rasmus Nørregaard og Jakob Nielsen er sammen med 65 andre elever i skolepraktik som skilteteknikere på Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe.

Ny aftale kan give flere praktikpladser

På Teknisk Erhvervsskole Center i Gladsaxe glæder instruktører og elever sig til, at regeringens praktikpladsaftale vil gøre det muligt at stykke en praktikperiode langt mere fleksibelt sammen. Hovedproblemet med skolepraktikken og manglende lærepladser laver aftalen dog ikke om på
Information var inviteret med, da beskæftigelsesministeren besøgte Stifinder, som har stor succes med at få Roskildes unge ledige i arbejde og uddannelse.

Hurtig indsats er nøglen til succes

Mens regeringen varmer op til ungepakke og kontanthjælpsreform, drog beskæftigelsesministeren på inspirationstur til Roskilde. Information tog med

Egenkapital bliver kastebold

Når nogle politikere vil give erhvervsskolerne mere sikkerhed for deres økonomi i form af flerårige rammer, står det i grel modsætning til statens styringssystem med etårige finanslove og årlige politiske tovtrækkerier om bevillingerne
Mens LO kræver flere midler til de tekniske skoler, har skolerne selv polstret sig økonomisk af frygt for besparelser, fordi der hvert år forhandles nye bevillinger. SF og Enhedslisten vil give skolerne langsigtet økonomisk sikkerhed, så de tør bruge pengene på deres elever

Tekniske skoler har sat milliarder til side

Mens LO kræver flere midler til de tekniske skoler, har skolerne selv polstret sig økonomisk af frygt for besparelser, fordi der hvert år forhandles nye bevillinger. SF og Enhedslisten vil give skolerne langsigtet økonomisk sikkerhed, så de tør bruge pengene på deres elever

Sider

Mest læste

  1. Erhvervsskoleelev: »Vi får et problem, for meget af det, vi skal lære, er praktisk«
    Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
  2. Dansk Industri: Erhvervsskoleeleverne skal prioriteres højt ved genåbning
    Erhvervsskoleeleverne kan ikke lære de nødvendige praktiske færdigheder i onlineundervisningen. Derfor er der behov for at genåbne, så eleverne kan komme på skolens værksteder. Alternativt skal uddannelserne forlænges. Det mener erhvervsskolerne og Dansk Industri
  3. Venstres vision for velfærd er virkelighed - i Storbritannien
    De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  4. Erhvervsskolerne skal uddanne fremtidens faglærte til at arbejde grønt
    I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  5. Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi
    Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker
  6. Ingen tager ansvar for erhvervsskolerne
    Politikernes krav til erhvervsskolerne hænger ikke sammen med skolernes økonomiske rammer, og ingen politikere tager ansvaret for de forringelser, som besparelserne medfører. Det er årets finanslov endnu et eksempel på
  7. Min tekniske skole er en synkende skude
    Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  8. Uddannelse er godt – og dobbeltuddannelse er dobbelt så godt
    At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi