Menu
Log ind

Emne

erhvervsskoler

Fordi bevillingerne til de tekniske skoler forhandles på årsbasis, er de bange for at bruge alle deres midler.

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer

I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Man kan spare ‘betydelige midler’ ved at nedsætte tilskuddet pr. elev, vurderer ekspert, mens LO vil give skolerne endnu flere penge. SF og Enhedslisten vil i stedet sikre, at de eksisterende midler bliver brugt til undervisning
På Herningsholm Erhvervsskole i Herning er frafaldet gået ned mere end 30 procent fra 2010 til 2011, efter at man er begyndt at bruge erhvervscoaches

Forskere: Undervisningsministeriet svigter de unge

Det skader direkte de unge, når Undervisningsministeriet ikke er i stand til at måle, hvilke indsatser på erhvervsskoleområdet der virker. Går ministeriet ikke i gang med en mere effektiv løbende registrering af frafaldet, lades de unge totalt i stikken

Kritik af nyt initiativ mod frafald

Danske Erhvervsskoler kritiserer Undervisningsministeriet for at handle for langsomt på frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Et ministerudvalg løser ikke nødvendigvis problemerne, siger formand

Ufaglærte og lavtuddannede slås mest med studiegæld

Studiegælden i Danmark har en social slagsside, viser nye tal fra Uddannelsesstyrelsen. De højtuddannede skylder godt nok mest, men det er især eleverne fra erhvervsskolerne, der optager mere gæld og ikke kan betale pengene tilbage

Regeringens tiltag for at bremse frafald på uddannelser har fejlet

Skiftende undervisningsministre har i ti år bebudet, at frafaldet på erhvervsskolerne skal mindskes. Alligevel droppede 30.370 unge ud i 2009, hvilket er rekord for perioden. Ministeren erkender, at indsatsen ikke har virket og vil tage diskussionen på Sorømødet, der indledes i dag
Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er stort set uændret de sidste ti år, selv om regeringen har postet milliarder i at vende udviklingen. Dansk Industri foreslår en radikal stramning af reglerne, så kun de egnede kommer ind

Milliardtilskud til erhvervsskoler har slået fejl

Frafaldet på landets erhvervsuddannelser er stort set uændret de sidste ti år, selv om regeringen har postet milliarder i at vende udviklingen. Dansk Industri foreslår en radikal stramning af reglerne, så kun de egnede kommer ind

Glemte uddannelser

Et rekordstortantal unge har netop fået besked om, at de kan begynde deres universitetsstudier, når sommeren går på hæld. Imens står erhvervsledere og erhvervsorganisationer i kø for understrege, at der er brug for endnu flere højtuddannede, hvis dansk vækst og innovation skal fremtidssikres. Men i debatten om uddannelsernes rolle i jagten på vækst og konkurrenceevne synes en vigtig del af uddannelsessektoren at være glemt: erhvervsskolerne
Mange 15-16-årige har svært ved at beslutte sig for, hvad de vil. Men løsningen er ikke en fælles ungdomsuddannelse som Danske Erhversskoler foreslår, mener Konservative.

Erhvervsskoler foreslår fælles ungdomsuddannelse

Alt for mange unge får aldrig en ungdomsuddannelse, og derfor er der behov for en ny type uddannelse, mener erhvervsskolelederne. De foreslår en fælles toårig grunduddannelse, der skal omfatte alle unge

Vi tager talent alvorligt

Kritikerne rammer skævt, når de påstår, at regeringens talentstrategi kun kommer de mest talentfulde elever til gavn. En styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet
Talent kan fås i mange forme. For eksempel som et håndværk, her udført af Kenneth Clausen, der er i praktik på Lund maskinfabrik

Talentudvikling er ikke et eliteprojekt

Da regeringen for næsten et år siden nedsatte en 'talentarbejdsgruppe', var målet at skabe bedre udviklingsmuligheder for den mest begavede elite i det danske uddannelsessystem, men ifølge arbejdsgruppen, der præsenterede sine anbefalinger i går, kan talentudvikling også være et lighedsprojekt

Sider

Mest læste

  1. Erhvervsskoleelev: »Vi får et problem, for meget af det, vi skal lære, er praktisk«
    Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
  2. Dansk Industri: Erhvervsskoleeleverne skal prioriteres højt ved genåbning
    Erhvervsskoleeleverne kan ikke lære de nødvendige praktiske færdigheder i onlineundervisningen. Derfor er der behov for at genåbne, så eleverne kan komme på skolens værksteder. Alternativt skal uddannelserne forlænges. Det mener erhvervsskolerne og Dansk Industri
  3. Venstres vision for velfærd er virkelighed - i Storbritannien
    De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  4. Erhvervsskolerne skal uddanne fremtidens faglærte til at arbejde grønt
    I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  5. Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi
    Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker
  6. Min tekniske skole er en synkende skude
    Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  7. Uddannelse er godt – og dobbeltuddannelse er dobbelt så godt
    At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  8. Studenter skal kunne blive faglærte på ét år
    Unge med studentereksamen skal kunne tage en erhvervsuddannelse efter blot et års praktik. Det lægger regeringen op til i sin reform, men det giver unge endnu mindre grund til at vælge en erhvervsuddannelse, mener skolefolk