Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

erhvervsskoler

Vi tager talent alvorligt

Kritikerne rammer skævt, når de påstår, at regeringens talentstrategi kun kommer de mest talentfulde elever til gavn. En styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet
Talent kan fås i mange forme. For eksempel som et håndværk, her udført af Kenneth Clausen, der er i praktik på Lund maskinfabrik

Talentudvikling er ikke et eliteprojekt

Da regeringen for næsten et år siden nedsatte en 'talentarbejdsgruppe', var målet at skabe bedre udviklingsmuligheder for den mest begavede elite i det danske uddannelsessystem, men ifølge arbejdsgruppen, der præsenterede sine anbefalinger i går, kan talentudvikling også være et lighedsprojekt

Ingen tager ansvar for erhvervsskolerne

Politikernes krav til erhvervsskolerne hænger ikke sammen med skolernes økonomiske rammer, og ingen politikere tager ansvaret for de forringelser, som besparelserne medfører. Det er årets finanslov endnu et eksempel på

Professionshøjskole skal fyre 50 ansatte

Professionshøjskolen Metropol må fyre 50 ud af 900 ansatte. Det går ud over kvaliteten af undervisningen, erkender rektor
Regeringens finanslovforslag lægger op til at skære drastisk på AMU-uddannelserne. Det vil svække kvaliteten af den danske arbejdsstyrke.

Nu skal AMU-succes ødelægges

Vækst bør være øverste punkt på dagsordnen i de kommende år, hvis vi vil bevare og finansiere vores velfærdssamfund
I løbet af nogle år kan der komme alvorlig mangel på faglærte murere og tømrere. Det kniber nemlig stadig med at skaffe praktikpladser, og det er stadig den største forhindring for at få eleverne gennem erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne mindsker frafald

Efter flere år med katastrofalt frafald har erhvervsskolerne nu succes med at mindske problemet. Ved hjælp af individuelle handlingsplaner og strukturerede grundforløb har skolerne brudt den onde cirkel. Men problemet med manglende praktikpladser fortsætter

Opmagasinering

Ifølge nye tal dropper hver anden ung, som begynder på en erhvervsuddannelse, ud af skolen – et tal der er steget voldsomt på 10 år
Ingen pladser. Der er ikke meget perspektiv i at give tilskud, til virksomheder, der tager lærlinge. Tilskud kan nemlig ikke rokke ved den kendsgerning, at der i krisetider ikke er arbejde at udføre.

Når de unge sætter sig, rejser de sig ikke igen

Ungdomsarbejdsløsheden er mere end fordoblet på et år, og med udsigt til et voldsomt behov for arbejdskraft om 10 år, vil det være fatalt at tabe en generation til langtidsledighed. Hverken politikere, økonomer, analytikere eller arbejdsmarkedskommissionen har en løsning på problemet, og de unge selv vender nederlaget indad. Vi tog opturen som individualister. Sådan tager vi også nedturen

Ledighed presser Obama

USA's kommende præsident opfordrer Kongressen til hurtig ekspedition af hans redningsplan for USA's økonomi. Men det ambitiøse program møder modstand

Haarder fastholder usikker spareplan

Undervisningsminister-en fastholder sparekrav på 312 mio. kr. til ungdomsuddannelser trods massiv kritik af regnegrundlaget. Rektorformand advarer om forringelser af uddannelser

Sider

Mest læste

  1. Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse – grundskolen må tage ansvar
    Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
  2. Ungdomsuddannelserne skal belønnes for at optage de rigtige, ikke de mange
    Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
  3. Erhvervsskolerne skal uddanne fremtidens faglærte til at arbejde grønt
    I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  4. Erhvervsskoleelev: »Vi får et problem, for meget af det, vi skal lære, er praktisk«
    Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
  5. Ny rapport: Hver anden elev med psykisk eller fysisk handicap dropper ud af erhvervsskolerne
    Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  6. Venstres vision for velfærd er virkelighed - i Storbritannien
    De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  7. Erhvervsskolereformen er ikke det, de unge vil have
    På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge
  8. Min tekniske skole er en synkende skude
    Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag