Emne

erhvervsskoler

Tosprogede skal testes i folkeskolen

Regeringen vil sprogteste tosprogede i folkeskolen. Eksperter roser initiativet, men peger på nødvendigheden af pædagogisk opfølgning

KL kritiserer regeringen for at svigte unge

'Sorteperspil', når mange unge ikke får en uddannelse, mener Kommunernes Landsforening i nyt udspil, der anbefaler, at skolepraktikken genindføres. Heller ikke Dansk Handel og Service mener, at erhvervslivet kan løfte uddannelsesbyrden

DF vælter regeringens 10. klassesforslag

Regeringen kommer ikke igennem med sit forslag om at nedlægge 10. klasse. Dansk Folkeparti og flere medlemmer af Venstres Folketingsgruppe siger fra over for regeringens planer

S: Mindst 12 års gratis uddannelse

Socialdemokraterne vil sikre voksne ret til gratis ungdomsuddannelse. Partiet foreslår desuden at samle gymnasier og erhvervsskoler - både ministeren og DI er positive

Reform skærper oprør

Velfærdsreformen kan forandre det politiske klima

Tosprogede elever misser studenterhuen

Hver femte gymnasieelev forlader uddannelsen i utide. På skoler med mange indvandrere gennemfører kun hver anden elev, viser nye opgørelser. Et politisk krav om 12 års skole-gang er nødvendig, mener eksperter

Studenterhuens skygge

Behovet for gode kvalifikationer for at klare sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked har aldrig været større, og det stiger år for år i takt med, at den internationale arbejdsdeling sender flere lavt kvalificerede arbejdsfunktioner til lavtlønslande. Derfor skal der gøres alt for at få flest muligt med på uddannelsesvognen. Og her svigter de nuværende ungdomsuddannelser i foruroligende grad. Det politiske fokus har i flere år været på folkeskolen og dens evne til at skabe et sikkert fundament i uddannelsessystemet. Og folkeskolen bærer givetvis sin store del af ansvaret for, at alt for mange falder fra og aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst når det gælder de tosprogede elever, har stribevis af analyser vist, at det er kniber alvorligt med helt almindelige kvalifikationer og danskkundskaber, når de forlader skolen. Det skal der naturligvis gøres en stor indsats for at rette op på. Men lige så vigtigt er det at sikre, at teenagere ikke farer vild i ungdomsuddannelserne. En grundlæggende reform af systemet ville kunne løse mange af problemerne og samtidig være med til at skabe større lighed

Hvad skygger huen for?

"Studenterhuens skygge" er overskriften på Informations leder den 14. juli; den kritiserer "politikere, journalister og beslutningstagere, der selv har en studentereksamen," for at have hjulpet det almene gymnasium til at vinde "kampen om opmærksomheden"...

Dårligt miljø på erhvervsskoler

oMange erhvervsskoler har så dårligt socialt miljø, at eleverne stopper i utide. Hver tredje elev falder fra uddannelsen, og det skyldes især utryghed, dårligt sammenhold og mobning...

Gymnasie-rektorer vil ikke fusionere med håndværksuddannelser

Ungdomskulturen på gymnasier og erhvervsskoler er alt for forskellig til, at uddannelserne kan lægges ind under samme tag, mener formanden for Rektorforeningen, Peter Kuhlmann. Han advarer mod Socialdemokraternes forslag om at fusionere stort set samtlige ungdomsuddannelser

Sider

Mest læste

  1. Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  2. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag
  3. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  4. Regeringen svigter integrationen, mener Socialdemokratiet og foreslår at bruge nogle af de mange penge, der spares på asylområdet til at afskaffe starthjælpen
  5. At unge først tager en gymnasial- og siden en erhvervsuddannelse kan både være en gevinst for den enkelte og for samfundet. Men sådan ser Finansministeriet ikke på det. Her opfatter man blot uddannelse som en udgift – ikke en værdi
  6. Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
  7. Vi råber og skriger til de unge, at de skal tage på erhvervsskole. Alligevel er den skole, de møder, så bogligt tilrettelagt, at den ikke fordrer andet end boglighed. Vi glemmer erhvervsskolerne i karakterdebatten, skriver Kasper Philbert i dette debatindlæg
  8. Det skal være slut med at smide millioner af offentlige kroner efter store reklamekampagner for uddannelsesinstitu-tioner, mener SF. Men forslaget afvises af både politikere og rektorer