Emne

erhvervsskoler

Reform skærper oprør

Velfærdsreformen kan forandre det politiske klima

Tosprogede elever misser studenterhuen

Hver femte gymnasieelev forlader uddannelsen i utide. På skoler med mange indvandrere gennemfører kun hver anden elev, viser nye opgørelser. Et politisk krav om 12 års skole-gang er nødvendig, mener eksperter

Studenterhuens skygge

Behovet for gode kvalifikationer for at klare sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked har aldrig været større, og det stiger år for år i takt med, at den internationale arbejdsdeling sender flere lavt kvalificerede arbejdsfunktioner til lavtlønslande. Derfor skal der gøres alt for at få flest muligt med på uddannelsesvognen. Og her svigter de nuværende ungdomsuddannelser i foruroligende grad. Det politiske fokus har i flere år været på folkeskolen og dens evne til at skabe et sikkert fundament i uddannelsessystemet. Og folkeskolen bærer givetvis sin store del af ansvaret for, at alt for mange falder fra og aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst når det gælder de tosprogede elever, har stribevis af analyser vist, at det er kniber alvorligt med helt almindelige kvalifikationer og danskkundskaber, når de forlader skolen. Det skal der naturligvis gøres en stor indsats for at rette op på. Men lige så vigtigt er det at sikre, at teenagere ikke farer vild i ungdomsuddannelserne. En grundlæggende reform af systemet ville kunne løse mange af problemerne og samtidig være med til at skabe større lighed

Hvad skygger huen for?

"Studenterhuens skygge" er overskriften på Informations leder den 14. juli; den kritiserer "politikere, journalister og beslutningstagere, der selv har en studentereksamen," for at have hjulpet det almene gymnasium til at vinde "kampen om opmærksomheden"...

Dårligt miljø på erhvervsskoler

oMange erhvervsskoler har så dårligt socialt miljø, at eleverne stopper i utide. Hver tredje elev falder fra uddannelsen, og det skyldes især utryghed, dårligt sammenhold og mobning...

Gymnasie-rektorer vil ikke fusionere med håndværksuddannelser

Ungdomskulturen på gymnasier og erhvervsskoler er alt for forskellig til, at uddannelserne kan lægges ind under samme tag, mener formanden for Rektorforeningen, Peter Kuhlmann. Han advarer mod Socialdemokraternes forslag om at fusionere stort set samtlige ungdomsuddannelser

Mistillid

Tendenserne til mistillid over for regeringens intentioner med den offentlige sektor forstærkes af, at en stribe forskellige reformer er i gang med at blive implementeret samtidig. På uddannelsesområdet er der gennemført eller ved at blive gennemført store reformer på næsten alle områder - folkeskolen, gymnasier og erhvervsskoler, videregående uddannelser og universiteter. Og disse ret omfattende reformer falder sammen med de overordnede strukturreformer af hele det kommunale danmarkskort. Det skaber stress, frustrationer og tvivl om, hvor man i virkeligheden er på vej hen. Derfor er der god grund til at overveje en reformpause i de kommede år, som det er foreslået fra flere sider. Ellers er der ingen tvivl om, at de bitre talkrige og mistilliden vil tage til i de kommende år.

Det var endt som en ulighedsskole

Klare krav til eleverne er nødvendige for at skabe mere lighed i skolen, siger Bertel Haarder, der glæder sig over, at "de radikales langvarige dominans over folkeskolen" er væk

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Efterskoler føler sig truet på eksistensen

Regeringen vil målrette 10. klasse mod ’de svageste elever’. Landets efterskoler frygter for deres liv, mens DF maner til besindighed

Sider

Mest læste

  1. Lærerne og vejlederne i grundskolen skal sørge for at fremme erhvervsuddannelsernes ry og tale dem op, så de ikke bare ender med at være et alternativ til dem, der ikke har snittet til at gå i gymnasiet, skriver Julie Madsen og Carl Wengel Frauballe i dette debatindlæg
  2. Gymnasierne skal optage de rigtige, ikke de mange. Det kræver en ændring i statens tilskudssystem, så optaget ikke er det afgørende for uddannelsernes økonomi, skriver næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, i dette debatindlæg
  3. I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  4. Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
  5. Hver anden elev, der har et fysisk eller psykisk handicap, og som går på en erhvervsskole, falder fra, viser en ny undersøgelse. Organisationer kræver mere fleksibilitet på uddannelserne
  6. De britiske erfaringer viser, at Danmark må opgive at følge en dagsorden om frit valg, privatiseringer, udliciteringer og sociale nedskæringer, hvis udviklingen mod større ulighed skal stoppes. Erfaringerne viser desværre også, at det er meget svært at vende tilbage, hvis man først har forladt velfærdsstatens principper om et solidarisk samfund
  7. På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge
  8. Byggebranchen er i rivende udvikling, og Danmark har brug for dygtige teknikere. Alligevel har regeringen år efter år valgt at spare benhårdt på deres uddannelser. Som lærer mærker jeg konsekvenserne for mine kolleger, de studerende og mig selv hver dag