Emne

erhvervsskolereformen

Elevnedgang på erhvervsskolerne giver økonomiske problemer og dalende kvalitet

Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft

VUC forbereder unge til erhvervsuddannelserne

Læserbrev

Forsker: Karakterkrav vil ændre folkeskolen dramatisk

Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet

Min skoleleder er ved at lette af varm luft

’Skriv en ansøgning, mens du venter,’ siger han. ’Men der er jo ingen lærepladser,’ svarer jeg. På teknisk skole bliver du behandlet som et uansvarligt barn, mens ledelsen kløjes i fancy reformpolitik

Incitament til hvad?

Politikerne har skabt en såkaldt incitamentsstruktur, der skal få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet. Men de unge kan ikke gennemskue den, og derfor snubler mange, før de overhovedet begynder på en uddannelse

Erhvervsskolereform lukker indvandrere ude

Højere adgangskrav til erhvervsskolerne rammer især gruppen af indvandrere og deres efterkommere, der i forvejen har svært ved at få uddannelse og job. De fleste ville klare sig fint på erhvervsskolerne, mener eksperter

’Skal vi ikke uddanne verdens bedste håndværkere?’

Reformen af erhvervsuddannelserne indeholder gode elementer, men er blottet for visioner, mener Helga Mathiassen, der selv er tømrerelev. Hun efterlyser mere fokus på fremtidens udfordringer og mindre snak om karakterer

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  3. Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen
  4. Politikerne har skabt en såkaldt incitamentsstruktur, der skal få unge hurtigt gennem uddannelsessystemet. Men de unge kan ikke gennemskue den, og derfor snubler mange, før de overhovedet begynder på en uddannelse
  5. ’Skriv en ansøgning, mens du venter,’ siger han. ’Men der er jo ingen lærepladser,’ svarer jeg. På teknisk skole bliver du behandlet som et uansvarligt barn, mens ledelsen kløjes i fancy reformpolitik
  6. Gymnasie- og erhvervsskolereformens skærpede karakterkrav vil ifølge uddannelsesforskere føre til mere social udskillelse og flere psykiske problemer blandt unge. S nægter at have indført et karakterkrav på 5,0 for at komme i gymnasiet
  7. Læserbrev
  8. Højere adgangskrav til erhvervsskolerne rammer især gruppen af indvandrere og deres efterkommere, der i forvejen har svært ved at få uddannelse og job. De fleste ville klare sig fint på erhvervsskolerne, mener eksperter