Emne

erhvervsuddannelse

Baggrund
11. oktober 2021

Efterkommere vælger erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasiet

Mange unge efterkommerdrenge meldes ikkeuddannelsesparate efter folkeskolen, men vælger alligevel gymnasiet frem for erhvervsskolen. Sammenlignet med andre unge falder de oftere fra igen. »Det er et massivt problem«, at efterkommerdrenge lander på den forkerte hylde, mener Danmarks Videnscenter for Integration, mens eksperter peger på det positive i, at langt størstedelen klarer sig gennem gymnasiet
Høje forventninger samt opbakning og hjælp fra familien kan have betydning for, at anden etniske drenge klarer gymnasiet trods dårlige karakterer i folkeskolen.
Feature
13. september 2021

Vi får brug for flere grønne praktikere. Regeringens klimaerhvervsskoler kan være noget af vejen frem

Regeringens forslag om at skabe klimaerhvervsskoler og sikre ufaglærte bedre økonomisk under uddannelse skal sikre flere faglærte til den grønne omstilling. Men der skal mere til, mener eksperter. Den bæredygtige viden eksisterer allerede i mange håndværksfag, og de unge er klar, lyder det fra grøn tømreruddannelse
Johan Zinn Hansen og Rasmus Bonde Kristensen er elever på NEXT Nørrebro, hvor eleverne allerede har fokus på genbrug og bæredygtighed. De mener begge, at klimaerhvervsskoler kan skabe et »paradigmeskift i byggebranchen, hvis der kommer flere faglærte ud, som har lært om bæredygtighed.«
Kronik
23. juni 2021

Fra eleverne træder ind i folkeskolen, antager lærerne, at gymnasiet er det naturlige mål

Folkeskolen er gennemsyret af en antagelse om, at det eneste naturlige mål er at få eleverne videre til gymnasiet. Men dette går faktisk imod konkurrencestatens logik i en tid, hvor vi mangler faglærte, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kronik
En større del af den gruppe af elever, der bliver vurderet uddannelsesparate, godt kunne være tilbøjelige til at vælge noget andet end gymnasiet, hvis blot de fik noget vejledning, der kunne udfordre dem og sætte en refleksion i gang, skriver dagens kronikør.
Kommentar
17. maj 2021

De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.
Kommentar
1. maj 2021

Den grønne omstilling kan blive en jobfest for faglærte. Men snart mangler vi 99.000 af dem

Det er en bombe under Danmarks klimamål, at alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. Frem mod 2030 risikerer vi at stå med masser af penge og byggeplaner, men ingen faglærte til at føre omstillingen ud i livet, skriver Monika Skadborg fra Ungeklimarådet og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i dette debatindlæg
Når for få unge tager en erhvervsuddannelse, opstår der mangel på faglærte. Og den mangel truer vores grønne omstilling, for den krver, at der eksempelvis er nok håndværkere til at energirenovere bygninger.
Uddannelse
10. april 2021

Smedelærling om, at rekordfå tager en erhvervsuddannelse: Er du klog, bliver du vejledt til gymnasiet

Antallet af unge, der fuldførte en erhvervsuddannelse, var i 2020 det laveste, Danmarks Statistik har målt. Det handler blandt andet om mangel på praktikpladser, siger smedelærling Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation ElevOrganisation, EEO
19-årige Julie Kølskov Madsen begyndte uddannelsen som smed i sommeren 2018.
Læserbrev
18. februar 2021

Smedelærling: Man kan ikke lære at smede gennem onlineundervisning

Onlineundervisning på erhvervsuddannelserne er en katastrofe, da man ikke kan lære fysisk håndværk via en skærm. Hvis vi vil undgå at tabe en hel generation af smede, vvs’ere og sosu’er, skal de foran i genåbningskøen
Nyhed
23. november 2020

Ny forskning: Adgangskrav til erhvervsskoler førte til mere ungdomskriminalitet

Kriminaliteten steg blandt de drenge, der blev ramt af karakterkravet til erhvervsskolerne i 2015, viser ny forskning. Resultatet er ifølge eksperter ikke overraskende, for vi har i årtier vidst, at skole og uddannelse har en kriminalpræventiv effekt
»Det er frustrerende, at man vedtager lovgivning, der gør, at unge, der i forvejen har en svag uddannelsesmæssig baggrund, får endnu sværere ved at komme ind på en uddannelse, når forskningen viser, at uddannelse har en kriminalpræventiv effekt,« siger Linda Kjær Minke, der er professor mso i kriminologi på Syddansk Universitet.
Baggrund
2. november 2020

Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’

Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter
Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.
Baggrund
26. oktober 2020

Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi

Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker
I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne.

Arkivfoto.

Sider

  • Kommentar
    17. maj 2021

    De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

    Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
    Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.
  • Kronik
    8. december 2008

    Kan adoption hjælpe de glemte børn?

    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
    Børn understimuleres ofte på et børnehjem i modsætning til, hvis de adopteres, viser forskning. Her et dansk børnhjem i 1958 i Gentoftemed 20-25 småbørn, som fik besøg af sangerinden Josephine Baker.
  • Kronik
    23. juni 2021

    Fra eleverne træder ind i folkeskolen, antager lærerne, at gymnasiet er det naturlige mål

    Folkeskolen er gennemsyret af en antagelse om, at det eneste naturlige mål er at få eleverne videre til gymnasiet. Men dette går faktisk imod konkurrencestatens logik i en tid, hvor vi mangler faglærte, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kronik
    En større del af den gruppe af elever, der bliver vurderet uddannelsesparate, godt kunne være tilbøjelige til at vælge noget andet end gymnasiet, hvis blot de fik noget vejledning, der kunne udfordre dem og sætte en refleksion i gang, skriver dagens kronikør.
  • Klumme
    20. februar 2014

    Hvor dum skal man være for at blive håndværker?

    Politikerne kappes om at erklære deres kærlighed til Danmarks håndværkere. De holder skåltaler om, at erhvervsskolerne er nøglen til at fremtidssikre dansk konkurrenceevne. Men kærligheden er ubehageligt forloren
  • Kommentar
    1. maj 2021

    Den grønne omstilling kan blive en jobfest for faglærte. Men snart mangler vi 99.000 af dem

    Det er en bombe under Danmarks klimamål, at alt for få unge tager en erhvervsuddannelse. Frem mod 2030 risikerer vi at stå med masser af penge og byggeplaner, men ingen faglærte til at føre omstillingen ud i livet, skriver Monika Skadborg fra Ungeklimarådet og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation i dette debatindlæg
    Når for få unge tager en erhvervsuddannelse, opstår der mangel på faglærte. Og den mangel truer vores grønne omstilling, for den krver, at der eksempelvis er nok håndværkere til at energirenovere bygninger.
  • Baggrund
    10. september 2014

    Ekspert: Det er svært at være mønsterbryder i dag

    Gruppen af unge med ufaglærte forældre har i dag sværere ved at bryde den sociale arv end tidligere, vurderer eksperter. Det vil i fremtiden forhindre dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor bør det prioriteres at øge mulighederne for at blive mønsterbryder
    Gennem 00’erne blev det mindre relevant for især drengene at tage en uddannelse. Der var vi inde i en periode, hvor man kunne tage et ufaglært job i stedet for en uddannelse, så man på kort sigt fik mere ud af det rent økonomisk.
  • Baggrund
    2. november 2020

    Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’

    Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter
    Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.
  • 27. februar 2007

    Tysklands tabere går i Hauptschule

    De tyske skoler deler i fjerde klasse sine elever op i vindere og tabere. De svageste samles i den såkaldte Hauptschule, der sjældent fører til uddannelse og arbejde. Det rammer især indvandrerbørnene, som i visse kvarterer udgør 90 procent af eleverne. Eleverne risikerer at blive Tysklands nye underklasse, mener kritikere og efterlyser et opgør med det tredelte skolesystem