Emne

erhvervsuddannelse

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg

Piger fra lavindkomstfamilier bryder den sociale arv. Det gør drengene ikke

Langt færre ender i dag som ufaglærte, når de rammer 35-årsalderen, end for 15 år siden. Det gælder både mænd og kvinder, rige og fattige – lige med undtagelse af en gruppe: Mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. Det er den eneste gruppe, hvor færre i dag uddanner sig, viser et nyt notat fra Tænketanken DEA

Socialdemokratiet: Løkke glemmer de svage og de unge på arbejdsmarkedet

Regeringen forringer erhvervsuddannelser og efteruddannelse med den ene hånd og indbyder arbejdskraft med den anden, siger Mattias Tesfaye, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet

10.-klasseelev: »Hvorfor skal undervisningen foregå på en erhvervsskole? Hvad skulle det gøre godt for?«

Regeringen vil gøre 10. klasser mere erhvervsrettede for at vende tendensen med dalende tilstrømning til erhvervsuddannelserne. Det kan ske ved at flytte 10. klasser over på erhvervsskolerne, mener regeringen, der nu nedsætter et ekspertudvalg. Information har spurgt et alternativt ekspertudvalg bestående af 10.-klasseelever om deres holdning til initiativerne

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Gør det oplagt for studenter at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning

AE-rådet: »Uddannelserne ender med et stort fedt minus«

Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv

Elevnedgang på erhvervsskolerne giver økonomiske problemer og dalende kvalitet

Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole

Sider

Mest læste

  1. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  2. I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt
  3. Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
  4. Langt færre ender i dag som ufaglærte, når de rammer 35-årsalderen, end for 15 år siden. Det gælder både mænd og kvinder, rige og fattige – lige med undtagelse af en gruppe: Mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. Det er den eneste gruppe, hvor færre i dag uddanner sig, viser et nyt notat fra Tænketanken DEA
  5. Danske unge fravælger i højere grad de erhvervsrettede uddannelser til fordel for de akademiske. Men ikke SOSU-hjælper Sara Creemers Norn. Her fortæller hun, hvorfor hun gik imod strømmen
  6. Politikerne kappes om at erklære deres kærlighed til Danmarks håndværkere. De holder skåltaler om, at erhvervsskolerne er nøglen til at fremtidssikre dansk konkurrenceevne. Men kærligheden er ubehageligt forloren
  7. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  8. Gymnasierne er ikke gode nok til at sortere eleverne fra, og taxametersystemet risikerer at øge frafaldet, mener leder af Center For Ungdomsvejledning i København