Emne

erhvervsuddannelse

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Gør det oplagt for studenter at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning

AE-rådet: »Uddannelserne ender med et stort fedt minus«

Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv

Elevnedgang på erhvervsskolerne giver økonomiske problemer og dalende kvalitet

Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Det er sværere at tage valget om at blive elektriker end at tage gymnasiet

Min søn har netop overstået folkeskolens afgangsprøve, og han har helt sikkert lært mere i skolen end jeg. Men de praktisk-kreative fag har været stort set fraværende, og derfor virker gymnasievejen som det oplagte valg

Elendig journalistik om manglen på faglærte

Arbejdsgivere – kom ind i kampen – begynd med at tage ansvar for 30 års mangel på praktikpladser!

Der skal mere end 50.000 kr. til for at få flere faglærte i fremtiden

Mette Frederiksen har ret i, at fremtiden er faglært. Men vi skal sikre lærerpladser og åbne op for flere forskellige veje igennem uddannelsessystemet, hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  3. Min søn har netop overstået folkeskolens afgangsprøve, og han har helt sikkert lært mere i skolen end jeg. Men de praktisk-kreative fag har været stort set fraværende, og derfor virker gymnasievejen som det oplagte valg
  4. At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole
  5. Siden erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2015 har erhvervsskolerne fået 1,2 milliarder kroner mindre alene på aktivitetsnedgang. Det har betydet dalende kvalitet og lukning af uddannelser. Fjern omprioriteringsbidraget og lav en garantipulje, lyder sektorens og politikeres opfordring til regeringen
  6. Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv
  7. Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme
  8. Det tårnhøje frafald på erhvervsuddannelserne og stigningen i antallet af uengagerede unge på gymnasierne er udtryk for en motivationskrise blandt danske studerende, siger uddannelseseksperter. Men der er ingen vej uden om konkurrencestatens nye dannelsesideal, hvor samfundsansvar er lig med evnen til at motivere sig selv til at blive selvforsørgende