Emne

erhvervsuddannelse

Klumme
11. november 2022

Det danske samfund mangler stadig at anerkende værdien af kloge hænder

Jeg undrer mig over, at lærlingenes oprør ikke får større opmærksomhed. Deres kamp for bedre uddannelsesforhold er nemlig en af samfundets vigtige kampe. For de faglærte er altafgørende for, at vi rent faktisk kan sætte gang i den grønne omstilling
Noget, der kan skræmme unge væk fra erhvervsuddannelserne, er frygten for ikke at få en læreplads. Hvad hvis det var gymnasieelever, der kun kunne gennemføre, hvis de selv fandt en læreplads?
Kronik
29. oktober 2022

Vi bliver fremmedgjorte over for de praktiske fag, hvis ikke vores forældre er håndværkere

Jeg troede, at jeg skulle læse antropologi, men et sabbatårsjob åbnede mine øjne for uddannelsen som dyrepasser. Mange kan ikke forstå mit valg – selv om jeg nu kan se frem til et mere lystbetonet arbejdsliv end det klassiske fra ni til fem
At erhvervsskoler er uhipt, skyldes først og fremmest uddannelsessnobberi, skriver Astrid Weng Maktabi i denne kronik.
Læserbrev
15. september 2022

På erhvervsuddannelserne skabes fremtidens klimahelte. Vi bør investere mere i dem

Det bliver de faglærte, der kommer til at gå forrest, når vi skal omstille samfundet. Derfor skal vi både investere massivt i dem og tale dem op, hvis vi vil sikre de kompetencer, der skaber løsningerne på klimakrisen
Her er det et arkivfoto af elever i svejseværksted under erhvervsuddannelse på NEXT i Ishøj. 
Læserbrev
11. juli 2022

Når ikkevestlige indvandrere vælger erhvervsuddannelserne fra, skyldes det dansk kultur

Få unge fra det rige Nordsjælland vælger erhvervsuddannelser. Derfor er det oplagt, at unge indvandrere og efterkommere også fravælger erhvervsuddannelserne – ikke på grund af kulturen i mellemøstlige lande, men grundet danske tendenser
Læserbrev
20. maj 2022

Vi faglærte er råstoffet i en grøn omstilling. Men vi mangler lærere og ordentlige maskiner

Politikerne siger, de vil have flere faglærte, men har skåret ned på erhvervsuddannelserne i årevis. Det skaber en fornemmelse af andenrangsuddannelser og gør det mindre attraktivt at blive faglært – og det skader i sidste ende den grønne omstilling, skriver grafisk tekniker og medstiller af borgerforslaget om lærlingeoprøret Helene Glundholt i dette debatindlæg
Leder
17. maj 2022

Det kan styrke erhvervsuddannelserne, hvis man flytter 10. klasse væk fra folkeskolen

At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
At placere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, som KL foreslår, vil potentielt kunne få flere unge til at vælge håndværks-, sosu- eller pædagoguddannelserne. Derfor er forslaget interessant. Det er dog mere tvivlsomt, om forslaget løser problemet med udsatte unge uden uddannelse og job
Ungdomsuddannelse
11. april 2022

Du skal kunne blive tømrer på et gymnasium og kunne få en studenterhue på en erhvervsuddannelse

Regeringen lægger op til, at gymnasier skal kunne udbyde erhvervsuddannelser og uddele svendebreve. Men det vækker kritik både i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne, som frygter, at det vil svække erhvervsuddannelserne
Gymnasier og erhvervsuddannelser skal have lov til at udbyde hinandens fag på kryds og tværs, foreslår regeringen. Gymnasier skal kunne uddele svendebreve til tømrer- og sosu-elever, mens erhvervsuddannelserne skal kunne give studenterhuer til elever på naturvidenskabelige og samfundsfaglige studieretninger.
Kommentar
29. januar 2022

Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed

Unge lærer i skolen, at idealet er at udvikle sig livet igennem og være ’akademisk klog’. Derfor preller argumenter om god løn og høj jobsikkerhed for faglærte af på dem. De vil ikke binde sig til en bestemt faglig identitet allerede efter 9. klasse, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kommentar
Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen.
Klumme
21. januar 2022

Vi skal se det faglærte potentiale i de unge allerede i 7. klasse

Jeg er selv en af de mange, der blev rådet til at vælge gymnasiet, selv om det slet ikke var det rigtige for mig. Folkeskolen skal være bedre til at spotte elever, der har brug for at kunne se, hvad de i virkeligheden kan bruge gymnasiet til. Og måske hjælpe dem i retning af en erhvervsuddannelse, der passer til dem, skriver social- og sundhedsassistent Rikke Riis Jensen i dette debatindlæg
I folkeskolen tages det for givet, at de unge skal videre i gymnasiet, og derfor bør der sættes ind tidligt for at spotte dem, der måske vil få mere ud af en erhvervsuddannelse. Som det er nu, kræver det stor indsigt i sig selv og et stort mod at sige fra over for samlebåndsmodellen, skriver social-og sundhedsassistent Rikke Riis Jensen i denne klumme.
Kronik
19. januar 2022

Her er otte grunde til, at det er fedt at blive faglært

Gennem mange år har alt for få unge valgt en erhvervsuddannelse, selv om uddannelserne giver god løn og gode muligheder for både karriere og videreuddannelse. Det er tid til et opgør med både forældrenes og de unges fordomme om erhvervsuddannelserne, skriver tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, i denne kronik
Vejen til flere unge på erhvervsuddannelser går uden tvivl både via forældrene og de unge selv.

Sider

  • Klumme
    11. november 2022

    Det danske samfund mangler stadig at anerkende værdien af kloge hænder

    Jeg undrer mig over, at lærlingenes oprør ikke får større opmærksomhed. Deres kamp for bedre uddannelsesforhold er nemlig en af samfundets vigtige kampe. For de faglærte er altafgørende for, at vi rent faktisk kan sætte gang i den grønne omstilling
    Noget, der kan skræmme unge væk fra erhvervsuddannelserne, er frygten for ikke at få en læreplads. Hvad hvis det var gymnasieelever, der kun kunne gennemføre, hvis de selv fandt en læreplads?
  • Kronik
    8. december 2008

    Kan adoption hjælpe de glemte børn?

    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
    Børn understimuleres ofte på et børnehjem i modsætning til, hvis de adopteres, viser forskning. Her et dansk børnhjem i 1958 i Gentoftemed 20-25 småbørn, som fik besøg af sangerinden Josephine Baker.
  • Kommentar
    29. januar 2022

    Unge vil ikke låses fast i en identitet som murer eller frisør, uanset løn og jobsikkerhed

    Unge lærer i skolen, at idealet er at udvikle sig livet igennem og være ’akademisk klog’. Derfor preller argumenter om god løn og høj jobsikkerhed for faglærte af på dem. De vil ikke binde sig til en bestemt faglig identitet allerede efter 9. klasse, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kommentar
    Man behøver ikke være raketforsker for at se de udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for, når de skal afsætte en fast identitet som for eksempel murer eller frisør til en målgruppe, der lever med kravet om, at ens identitet er flydende, og at man løbende skaber en selviscenesættelse og et narrativ om sig selv, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen.
  • Baggrund
    10. september 2014

    Ekspert: Det er svært at være mønsterbryder i dag

    Gruppen af unge med ufaglærte forældre har i dag sværere ved at bryde den sociale arv end tidligere, vurderer eksperter. Det vil i fremtiden forhindre dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor bør det prioriteres at øge mulighederne for at blive mønsterbryder
    Gennem 00’erne blev det mindre relevant for især drengene at tage en uddannelse. Der var vi inde i en periode, hvor man kunne tage et ufaglært job i stedet for en uddannelse, så man på kort sigt fik mere ud af det rent økonomisk.
  • Klumme
    20. februar 2014

    Hvor dum skal man være for at blive håndværker?

    Politikerne kappes om at erklære deres kærlighed til Danmarks håndværkere. De holder skåltaler om, at erhvervsskolerne er nøglen til at fremtidssikre dansk konkurrenceevne. Men kærligheden er ubehageligt forloren
  • Kronik
    29. oktober 2022

    Vi bliver fremmedgjorte over for de praktiske fag, hvis ikke vores forældre er håndværkere

    Jeg troede, at jeg skulle læse antropologi, men et sabbatårsjob åbnede mine øjne for uddannelsen som dyrepasser. Mange kan ikke forstå mit valg – selv om jeg nu kan se frem til et mere lystbetonet arbejdsliv end det klassiske fra ni til fem
    At erhvervsskoler er uhipt, skyldes først og fremmest uddannelsessnobberi, skriver Astrid Weng Maktabi i denne kronik.
  • 23. august 2008

    Hr. og fru Hakkebøf kan da sagtens lytte til opera

    Efter at hr. og fru Hakkebøf har indtaget operaen, går den kulturelle elite nye veje for at distancere sig kulturelt fra de lavere sociale lag. Men finkultur handler stadig mest om viden og penge. Information går på jagt efter finkulturen anno 2008
    Ned med et brag. Det var De Tre Tenorer, José Carreras, Placido Domingo og Luciano Pavarotti, der med et brag fik operaen til at falde ned fra den finkluturelle hylde. I dag er opera en folkeforlystelse. Her er det publikum ved Den Kongelige Operas koncert sidste weekend i Fælledparken i Købenahavn.
  • Kronik
    23. juni 2021

    Fra eleverne træder ind i folkeskolen, antager lærerne, at gymnasiet er det naturlige mål

    Folkeskolen er gennemsyret af en antagelse om, at det eneste naturlige mål er at få eleverne videre til gymnasiet. Men dette går faktisk imod konkurrencestatens logik i en tid, hvor vi mangler faglærte, skriver uddannelsesvejleder Jens Lauge Johannesen i denne kronik
    En større del af den gruppe af elever, der bliver vurderet uddannelsesparate, godt kunne være tilbøjelige til at vælge noget andet end gymnasiet, hvis blot de fik noget vejledning, der kunne udfordre dem og sætte en refleksion i gang, skriver dagens kronikør.