Emne

erhvervsuddannelse

Flere universitetsuddannelser bør omlægges til professionsbachelorer

Selv om jeg reelt er kvalificeret til at undervise i gymnasiet efter en bachelor, tvinges jeg til at tage en kandidatuddannelse. En del universitetsuddannelser kan med fordel omlægges til professionsbachelorer, så vi får mere virkelighedsnære uddannelser, skriver studerende Rosemarie Nørgaard Visby i dette debatindlæg

Eksport går tabt, når vi ikke har råd til at lære elever fransk på handelsgymnasierne

Det er ikke billigere at drive et handelsgymnasium end et alment gymnasium. Dette burde reflekteres i taxametertilskuddet. Fordi fordelingsnøglen er forældet, må vi nu lukke franskfaget, skriver Morten Weiss-Pedersen og Lotte Nyboe, hhv. direktør og rektor for Campus Vejle, i dette debatindlæg

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg

Piger fra lavindkomstfamilier bryder den sociale arv. Det gør drengene ikke

Langt færre ender i dag som ufaglærte, når de rammer 35-årsalderen, end for 15 år siden. Det gælder både mænd og kvinder, rige og fattige – lige med undtagelse af en gruppe: Mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. Det er den eneste gruppe, hvor færre i dag uddanner sig, viser et nyt notat fra Tænketanken DEA

Socialdemokratiet: Løkke glemmer de svage og de unge på arbejdsmarkedet

Regeringen forringer erhvervsuddannelser og efteruddannelse med den ene hånd og indbyder arbejdskraft med den anden, siger Mattias Tesfaye, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet

10.-klasseelev: »Hvorfor skal undervisningen foregå på en erhvervsskole? Hvad skulle det gøre godt for?«

Regeringen vil gøre 10. klasser mere erhvervsrettede for at vende tendensen med dalende tilstrømning til erhvervsuddannelserne. Det kan ske ved at flytte 10. klasser over på erhvervsskolerne, mener regeringen, der nu nedsætter et ekspertudvalg. Information har spurgt et alternativt ekspertudvalg bestående af 10.-klasseelever om deres holdning til initiativerne

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme

Gør det oplagt for studenter at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning

AE-rådet: »Uddannelserne ender med et stort fedt minus«

Regeringen giver med den ene hånd 600 millioner kroner mere om året til en »styrkelse« af universiteter, erhvervsuddannelser og Disruptionrådet. Men med den anden hånd fortsættes de årlige besparelser for milliarder. »Det er en klar degradering af vores uddannelser,« mener Dansk Erhverv

Sider

Mest læste

  1. Antallet af unge, der fuldførte en erhvervsuddannelse, var i 2020 det laveste, Danmarks Statistik har målt. Det handler blandt andet om mangel på praktikpladser, siger smedelærling Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation ElevOrganisation, EEO
  2. Gruppen af unge med ufaglærte forældre har i dag sværere ved at bryde den sociale arv end tidligere, vurderer eksperter. Det vil i fremtiden forhindre dem i at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor bør det prioriteres at øge mulighederne for at blive mønsterbryder
  3. Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg
  4. Politikerne kappes om at erklære deres kærlighed til Danmarks håndværkere. De holder skåltaler om, at erhvervsskolerne er nøglen til at fremtidssikre dansk konkurrenceevne. Men kærligheden er ubehageligt forloren
  5. Det tårnhøje frafald på erhvervsuddannelserne og stigningen i antallet af uengagerede unge på gymnasierne er udtryk for en motivationskrise blandt danske studerende, siger uddannelseseksperter. Men der er ingen vej uden om konkurrencestatens nye dannelsesideal, hvor samfundsansvar er lig med evnen til at motivere sig selv til at blive selvforsørgende
  6. Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  7. Gymnasier åbner onsdag for de elever, der afslutter deres eksaminer til sommer. Det gælder imidlertid ikke for erhvervsskolerne, og det møder nu kritik fra erhvervsskolerne, som kalder det for urimelig forskelsbehandling
  8. Langt færre ender i dag som ufaglærte, når de rammer 35-årsalderen, end for 15 år siden. Det gælder både mænd og kvinder, rige og fattige – lige med undtagelse af en gruppe: Mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. Det er den eneste gruppe, hvor færre i dag uddanner sig, viser et nyt notat fra Tænketanken DEA