Emne

essays

Efterladte essays fra vor tids største historiker

Med humor og elegance satte han ord på flere hundrede års europæisk historie. Eric Hobsbawm døde sidste år i en alder af 95 – posthum udgivelse slår fast, at han helt frem til det sidste brillerede med sin viden og sit vid

Alice i Borges-land

Borges er et levende system af litterære referencer, som aldrig forældes. Han er tidløs i en grad, som er forundt de færreste. Borges fornyer litteraturen ved at holde sig til traditionen, uddybe den, lege med den. Enhver af hans fiktioner udgør en uudtømmelig brønd, skriver Ib Michael i dette essay

Litteraturen og det onde

Der går for tiden en nymoralistisk bølge hen over Skandinavien, hvor litterære værker, i fuldt alvor og med stor iver, bliver evalueret i forhold til moral, ikke kvalitet, skriver Karl Ove Knausgård i dette essay

Den værste og den bedste Grøndahl

Når Jens Christian Grøndahl bevæger sig ud over sig selv og skriver om andre kunstnere er han en fortrinlig essayist. Når han ikke gør, er det slemt. Det viser han i sin nye essaysamling om kunst og litteratur

Essay: Om at gå i Schweiz

Tavshed: Vi blev uenige om vejen, stod fast på hver vores, men havde ikke ilt nok til at gennemføre et skænderi

Tyk og forstuvet arkitekturhistorie

Bogen om en ny dansk arkitekturbølge er skabt til at lade ligge og flyde i både hjemlige og oversøiske loungesofaer. Eller er den snarere et humpende politisk statement?

Et værk der sprænger alle grænser

Nybrud: Med sin store roman ’Parallelhistorier’ har ungarske Péter Nádas kastet alle kulturelle bindinger bort og skrevet et epokeværk, der favner hele den nyere europæiske kulturhistorie

Jordnære essays om noget meget svært

Lousianas direktør Poul Erik Tøjner kæmper bravt med begge ben tæt på jorden i en række tekster om store værker der ellers er svære at styre i et tekstuelt univers

Louisiana ABC og billedpraksis

I en ny bog om udvalgte værker fra Louisianas faste samling skriver Poul Erik Tøjner sig pædagogisk ind på billedernes ydre og indre fremtræden

Biblioteket blev ødelagt, bøgerne reddet

Hans Magnus Enzensbergers litterære essays balancerer fornemt mellem samtidighed og historiebevidsthed

Sider

Mest læste

  1. En af de første tegninger, man ser, når man træder ind i Galleri Spans Junji Ito-udstilling ’Ikei Sekai’ i Ginza, er inspireret af Munchs ’Skriget’. ’Skriget’, hvor det ikke er mennesket, der skriger, men naturen
  2. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Der går for tiden en nymoralistisk bølge hen over Skandinavien, hvor litterære værker, i fuldt alvor og med stor iver, bliver evalueret i forhold til moral, ikke kvalitet, skriver Karl Ove Knausgård i dette essay
  4. I sine essaybøger har Jens Christian Grøndahl undersøgt vores europæiske identitet og brugt essayet til at undersøge grundlæggende sandheder, tvivle, bevæge sig ned i sprækkerne, se sig selv inde- og udefra. Det samme gør han i den tredje i samlingen ’Europa er ikke et sted’. Det er kompliceret, men han mestrer formen
  5. Den økonomiske udfordring handler om, hvordan mennesker kan få tilfredsstillet deres behov gennem andre former for forbrug end blot indkøb af varer. Det kræver blandt andet en ny definition af begreberne ’arbejde’ og ’indkomst’. Og det kræver mod
  6. Der er ingen bipersoner i Jakob Ejersbos forfatterskab. For ham var alle mennesker hovedpersoner, skriver forfatteren Carsten Jensen om Jakob Ejersbo
  7. Hannah Arendts 70 år gamle tanker om en flygtningeverden af i går fungerer som et knækket spejl. Meget er anderledes og ser ud til at være til det bedre, men det er stadig temmelig vanskeligt at være gæst
  8. Inger Christensens essays i 'Hemmelighedstilstanden' bygger broer til fortid og fremtid Essays En ny bog af Inger Christensen er og bliver en stor begivenhed. Siden hun i 1981 udsendte alfabet, har vi læst den igen og igen, alt imens tiden på én gang nådigt og ubønhørligt bragte os på højde mentalt med dens særlige bevidsthedsform: den omsorgsfulde besyngelse af verden i dens forsvinden og trodsige beståen...