Emne

etniske minoriteter

Baggrund
11. oktober 2021

Efterkommere vælger erhvervsuddannelserne fra til fordel for gymnasiet

Mange unge efterkommerdrenge meldes ikkeuddannelsesparate efter folkeskolen, men vælger alligevel gymnasiet frem for erhvervsskolen. Sammenlignet med andre unge falder de oftere fra igen. »Det er et massivt problem«, at efterkommerdrenge lander på den forkerte hylde, mener Danmarks Videnscenter for Integration, mens eksperter peger på det positive i, at langt størstedelen klarer sig gennem gymnasiet
Høje forventninger samt opbakning og hjælp fra familien kan have betydning for, at anden etniske drenge klarer gymnasiet trods dårlige karakterer i folkeskolen.
Kronik
16. september 2021

Vores lokaldemokrati er ikke repræsentativt uden minoriteters stemmer og erfaringer

Nærdemokratiet er ikke repræsentativt nok, når få minoritetsstemmer og -erfaringer tager den plads i lokalpolitik, som de gør i resten af samfundet. Det skyldes, at de få minoritetskandidater og -politikere, der findes, bliver chikaneret og diskrimineret, skriver Emma Holten, Susanne Branner Jespersen og Matthew Daniali i dette debatindlæg
Nærdemokratiet er ikke repræsentativt nok, når få minoritetsstemmer og -erfaringer tager den plads i lokalpolitik, som de gør i resten af samfundet. Det skyldes, at de få minoritetskandidater og -politikere, der findes, bliver chikaneret og diskrimineret, skriver Emma Holten, Susanne Branner Jespersen og Matthew Daniali i dette debatindlæg
Integration
5. august 2021

Indvandrerkvinders beskæftigelse er nu højere end før coronakrisen

Ikkevestlige indvandrere har været særligt hårdt ramt af arbejdsløshed under coronakrisen, men flere er nu i beskæftigelse end før krisen. Det er indvandrerkvinderne, som driver udviklingen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Når det efter coronakrisen ser ud til at gå fremad for kvinderne med ikkevestlig baggrund, kan det blandt andet skyldes, at mange finder arbejder inden for social- og sundhedsvæsenet samt rengøring, siger cheføkonom Erik Bjørsted.
Klumme
7. juli 2021

Uddannelsessystemet har ofte lavere forventninger til etniske minoriteter. Det giver dybe ar

Mange minoritetsetniske unge oplever, at der er lavere forventninger til deres evner i uddannelsessystemet, hvilket kan give dybe ar på sjælen. Måske var det derfor min vens elev Amira ikke havde lyst til at komme til studenterfesten, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
Uddannelse er mere end blot teori, tekst og eksaminer. Det er dannelse, socialisering og ikke mindst en lagring af minder. Sammenkomster og ikke mindst de ceremonielle, følelsesladede studenterfejringer er en vigtig del af denne dannelse. Så hvorfor fravælger nogle den del?
Klumme
1. juli 2021

Stress eksisterer ikke i den minoritet, jeg kommer fra. Men for to år siden blev jeg ramt af det

Indtil for to år siden så jeg mig selv som en mutant med ti arme og 48 timer i døgnet, der kunne hjælpe alle omkring mig. Men da jeg blev ramt af stress, blev jeg tvunget til at konfrontere min egen skrøbelighed og tabuet omkring sygdommen, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i dette debatindlæg
Khatera Parwani skriver, at stress ikke rigtigt eksisterer i den minoritet, hun kommer fra. Stress er bare  hverdagssprog for at have travlt.
Kommentar
29. juni 2021

Ghettodannelser handler ikke om etnicitet, men om klassesamfundets uligheder

Regeringen siger, at der om ti år ikke skal være områder med mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Problemet er dog primært etniske danskere, der klumper sig sammen i rige ghettoer, så hvor skal minoritetsdanskerne flytte hen, spørger sociolog Nis Hejlskov i dette debatindlæg
Problemet med de riges ghettoer bliver sjældent taget op til debat, hvorimod socialt udsatte boligområder der defineres som ghettoer, bliver diskuteret som et stort problem for vores samfund verden over, skriver Nis Hejlskov.
Kronik
29. juni 2021

Jeg nægter at tage afstand fra mine udenlandske rødder for at føle mig dansk

Jeg har brugt en stor del af mit liv på at tage afstand fra mit ophav, fordi jeg blev bildt ind, at min grønlandske kultur var mindre værd end den danske. Men jeg er træt af, at vi, der har mere end én kultur, afkræves at vælge rødderne fra for at blive danske. Vi er allerede danskere, skriver Tukummeq Cecilie Riis Berthelsen i dette debatindlæg
Jeg har brugt en stor del af mit liv på at tage afstand fra mit ophav, fordi jeg blev bildt ind, at min grønlandske kultur var mindre værd end den danske. Men jeg er træt af, at vi, der har mere end én kultur, afkræves at vælge rødderne fra for at blive danske. Vi er allerede danskere, skriver Tukummeq Cecilie Riis Berthelsen i dette debatindlæg
Baggrund
29. juni 2021

Jonnish Saganash var kun fem, da han blev tvangsfjernet fra sin familie blandt Canadas oprindelige folk

Generationer af Canadas oprindelige folk blev bortført til kostskoler for at løse landets ’indianerproblem’. Tusinder vendte aldrig tilbage. Officiel kommission har tidligere kaldt det ’kulturelt folkemord’
Medlemmer fra ’The community of the Kahnawake Mohawk Territory, Quebec’ marcherer gennem byen den 30. maj 2021, efter nyheden om at en massegrav med 215 indfødte børn var blevet opdaget ved Kamloops Kamloops Residential School i British Columbia, Canada.
Integration
25. juni 2021

Nyt studie: Muslimske friskoleelever er ikke dårligere integreret end muslimske elever i folkeskoler

Regeringen vil fjerne statstilskuddet til muslimske friskoler for at modvirke parallelsamfund. Men et nyt studie peger på, at der kun er små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret. Og på de få områder, hvor der er forskelle, klarer muslimske friskoleelever sig som regel bedst
Morgensamling på den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense. Undersøgelsen nævnt i artiklen er baseret på svar fra 9.-klasseelever, og altså ikke nødvendigvis de børn, som vises på billedet.
Sundhed
7. juni 2021

Ny analyse: Hvert fjerde indvandrerbarn har ikke besøgt læge i over et år

26 procent af indvandrerbørn under ti år kom ikke til alment praktiserende læge i 2020. Imens var tallet for jævnaldrende børn, der er født i Danmark, 13 procent. Frygt for regninger, sanktioner og dårlig kommunikation er en del af forklaringen, mener professor og overlæge Morten Sodemann
Nogle indvandrere tør ikke gå til lægen, fordi de frygter at få en regning, de ikke kan betale, men det kan også være frygten for systemet, der fører til, at indvandrerforældre venter med at gå til lægen, til det er absolut nødvendigt.

Sider

  • Kronik
    25. oktober 2017

    Danmark er også mit land, men jeg bliver aldrig dansker

    Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
    Hvornår har jeg gjort nok? Hvordan måler man, om en person er velintegreret? Og hvem har retten til definere det?
  • Kronik
    16. september 2021

    Vores lokaldemokrati er ikke repræsentativt uden minoriteters stemmer og erfaringer

    Nærdemokratiet er ikke repræsentativt nok, når få minoritetsstemmer og -erfaringer tager den plads i lokalpolitik, som de gør i resten af samfundet. Det skyldes, at de få minoritetskandidater og -politikere, der findes, bliver chikaneret og diskrimineret, skriver Emma Holten, Susanne Branner Jespersen og Matthew Daniali i dette debatindlæg
    Nærdemokratiet er ikke repræsentativt nok, når få minoritetsstemmer og -erfaringer tager den plads i lokalpolitik, som de gør i resten af samfundet. Det skyldes, at de få minoritetskandidater og -politikere, der findes, bliver chikaneret og diskrimineret, skriver Emma Holten, Susanne Branner Jespersen og Matthew Daniali i dette debatindlæg
  • Balkan
    9. februar 2021

    25 år efter krigen i Bosnien bliver etniske grupper holdt adskilt med jernhegn i skolegården

    En ny dansk ph.d.-afhandling viser, at de etniske grupper fortsat holdes skarpt adskilt i skolerne 25 år efter krigen på Balkan. Her bruges undervisningen ikke til at skabe forsoning, men i stedet til at sprede fordomme og fastholde konflikten. Forfatteren advarer om en potentielt farlig fremtid
    Det måske klareste symbol på det stærkt etnisk opdelte uddannelsessystem i Bosnien-Hercegovina er adskillelsen af etiske grupper i skolegårdene. Som her i byen Travnik, hvor børn af kroatisk og bosniakisk etnicitet holdes adskilt af et jernhegn.
  • Kronik
    7. december 1999

    Hvad er dansk kultur

    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  • 7. november 2002

    Information racistisk?

    2001 var FN-året mod racediskrimi-nation – Danmark gik modsat med den værste opblomstring af racisme nogen sinde. Og nu bruger Information ordet mulat
  • 3. august 2002

    Et rigt og fattigt land

    Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  • Kronik
    5. februar 2000

    Mellem to kulturelle verdener

    Indvandrerpiger der indgår et arrangeret ægteskab befinder sig i et dilemma mellem deres familietradition og det samfund, de er vokset op i. De skal finde deres egen måde at være danske på, og det skal vi hjælpe dem med, skriver antropolog, som har interviewet en række muslimske piger om deres forhold til kærlighed og ægteskab Lørdagskronikken Danmark er en 'jeg-kultur'...
  • Kommentar
    29. juni 2021

    Ghettodannelser handler ikke om etnicitet, men om klassesamfundets uligheder

    Regeringen siger, at der om ti år ikke skal være områder med mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Problemet er dog primært etniske danskere, der klumper sig sammen i rige ghettoer, så hvor skal minoritetsdanskerne flytte hen, spørger sociolog Nis Hejlskov i dette debatindlæg
    Problemet med de riges ghettoer bliver sjældent taget op til debat, hvorimod socialt udsatte boligområder der defineres som ghettoer, bliver diskuteret som et stort problem for vores samfund verden over, skriver Nis Hejlskov.