Menu
Log ind

Emne

etniske minoriteter

900.000 rohingyaer er strandet i flygtningelejre i Bangladesh. Selv om livet i lejrene er hårdt og de fleste bor i interimistiske huse bygget af bambus og plastikpresseninger, forsøger de at få hverdagen til at fungere, fordi de frygter at blive slået ihjel, hvis de vender hjem til Myanmar.

Forfulgte rohingyaer i megalejr vil tilbage til Myanmar, men ikke for enhver pris

Beboerne i verdens største flygtningelejr kæmper for at skabe mening i hverdagen. Rohingyaerne flygtede fra overgreb i Myanmar og er heller ikke velkomne i Bangladesh, der sørger for at opretholde en tilstand af midlertidighed. Myndighederne vil have 100.000 flyttet til en cyklonudsat ø i den Bengalske Bugt
Muneeza Rosendahl er en af de seks danske kvinder med ikkevestlig baggrund, som dagens to kronikører har interviewet.

Ring nu til kvinderne med ikkevestlig baggrund, journalister

Kvinder med ikkevestlig baggrund er næsten usynlige i de danske medier. De udgør ifølge vores undersøgelse kun en procent af kilderne i de danske dagblade, og det er et demokratisk problem
For Hicham Mouna var kærlighed ikke noget, han udtrykte verbalt, men gennem nærvær og tilstedeværelse.

Et liv er forbi: Hicham Mouna viste sin kærlighed gennem fysisk tilstedeværelse

Hicham Mouna blev født med en kronisk lungesygdom og vidste derfor, at hans liv ville blive kort. Derfor forsøgte han at klemme så meget som muligt ud af de 31 år, han endte med at få – blandt andet ved at kæmpe en stædig kamp for kvinders rettigheder i minoritetsmiljøet
»Engang var jeg hyrdepige, malkepige endda. Det lyder næsten så jysk, at man kan se de flagrende fletninger for sig, men faktisk var det i Somalia, inden borgerkrigen 1988-91« skriver Sofie Jama. 

Jeg er nødt til at insistere på at være hele mig. Ikke bare den del, der er dansk

Selv om jeg ikke er i krig med danerklanen, så ved jeg af bitter erfaring fra min barndom i Somalia, at klaner kan blive dødsfjender fra den ene dag til den anden. Derfor har jeg brugt meget af mit tidlige voksenliv på at gøre denne nye klans normer til mine egne. Men omkostningerne er for store
»Det sejler i dansk Somalia,« skrev den 35-årige tolk Sofie Jama i en kronik i mandagens Information om den mislykkede integration af somaliere i Danmark.

Er det somaliske miljø i Danmark ved at falde fra hinanden?

Vi har også brug for at fortælle om succeshistorierne i det somaliske miljø, lyder en af reaktionerne på 35-årige Sofie Jamas kronik om den fejlslagne integration af somaliere i Danmark. Vi taler med tre kendere af det somaliske miljø i Danmark, der alle har større håb for især den yngre generation
’Vi var ankommet til en anden planet, og mens jeg selv var eksperimenterende, udfarende, udspændt, forvirret og hormondrevet, forsøgte min mor desperat at genskabe den gamle planet, nærmest inden hun havde nået at sondere terrænet,’ skriver Sofie Jama

Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia

Det somaliske miljø i Danmark er ved at falde fra hinanden, så nu skal somalierne lytte til kritikken, skriver den 35-årige tolk Sofie Jama, der for 20 år siden kom til Danmark som flygtning
Mjølnerparken på Nørrebro i København

Kampen om ghettoerne er ren klassekamp

I ghettodebatten giver man gerne kultur og etnicitet skylden for alle problemer. I stedet burde vi tale om klasser og om, hvordan et spekulativt boligmarked fratager de fattige og lavtlønnede muligheden for at leve uden for offentligt støttede reservater
Det er grum ironi, at Danmarks kvindelige(!) kulturminister netop nu er i færd med splitte Nynne Kochs livsværk ad og føre Kvinfos bibliotek tilbage til Det kgl. Bibliotek. Derved forsvinder den indlysende fordel ved, at viden om køn, ligestilling og kvinders stilling er samlet på ét sted; med bibliotek, oplysningsvirksomhed og databaser.

#MeToo er et tegn på, at kvindekampen vinder frem, men den viser samtidig, hvor meget der står tilbage at gøre

Internetfænomener som #MeToo kan kun stå for den første mobilisering i oprøret mod ulighed og uretfærdighed. Vil man revolutionere, kræver det velfunderede institutioner, viden, fakta og vedholdenhed

Kære unge minoritetsdanskere, I har meget at være taknemmelige for

Det er på tide, at unge minoritetsdanskere på kanten af det danske samfund lægger offerkortet fra sig, melder sig ud af det dårlige selskab og ind i samfundet. Danmark giver jer uanede muligheder for et godt liv
Hvornår har jeg gjort nok? Hvordan måler man, om en person er velintegreret? Og hvem har retten til definere det?

Danmark er også mit land, men jeg bliver aldrig dansker

Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet

Sider

Mest læste

  1. Ny analyse: Ikkevestlige efterkommere haler ind på elever med dansk baggrund i folkeskolen
    Efterkommere klarer sig langt bedre i folkeskolen i dag, end de gjorde for otte år siden, lyder det i en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration. Eksperter peger på, at det både kan skyldes ændringer i elevgruppen, men også lærernes tilgang til elever med minoritetsbaggrund
  2. Kære minoritetskvinder, den seksuelle frigørelseskamp er ikke til forhandling
    Kvindekampen i minoritetsmiljøer nægter at konfrontere myten om den dydige, jomfruelige kvinde. Den snor sig uden om den varme grød og vil have kvindekamp uden seksuel frigørelse, selv om alle ved, at det jomfruelige ideal er en løgn, ingen lever op til, skriver direktør og foredragsholder Khaterah Parwani i denne klumme
  3. Når familien Khaled tager færgen fra Læsø, er der nul flygtninge tilbage i Danmarks mindste kommune
    De kom hertil for fem år siden, lærte dansk, fik job og faldt til. Men nu flytter Læsøs eneste flygtningefamilie fra øen. Dermed gør de som mange danske øboere og søger fremtiden på fastlandet
  4. Vi skylder en hyldest til ’de lyshårede RUC-piger’, der kæmper for de svage
    Gruppen af velmenende, hvide humaniorakvinder beskyldes ofte for at være privilegerede og forkælede, når de drager rundt i verden og kæmper for de svage. I hyldesttaler bliver de ofte forbigået, fordi de mangler minoritetsfaktoren. Det bør vi lave om på i år, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
  5. I Enhedslisten vil den hvide middelklasse helst selv stå for at bekæmpe racismen
    Enhedslisten er udadtil imod racisme, men har en pinlig repræsentation af etniske minoriteter på sine egne magtposter. Hvis partiet vil gå forrest i kampen mod racisme, er der brug for at indføre kvoter for at skabe en bedre repræsentation af minoriteter, skriver Ali Hansen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten
  6. Hashtagget #deldinskam skal hjælpe særligt nydanske kvinder til at slippe skammen
    Frem mod kvindernes kampdag skal en kampagne på de sociale medier give kvinder, og især nydanske kvinder, modet til at dele historier om, hvordan skam har fyldt i deres liv
  7. Hvad er dansk kultur
    Alle samfund er multikulturelle, uanset om der er etniske minoriteter eller ej. Den ideologiske myte om en dansk enhedskultur holder mindre og mindre i en tid, hvor globaliseringen og migrationen for alvor har fået fart på Retfærd & Velfærd Flygtninge og indvandrere fra tredje lande tilhører kategorien etniske minoriteter i Danmark - etniske danskere udgør majoriteten...
  8. Danmark er også mit land, men jeg bliver aldrig dansker
    Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet