Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har ikke længere den samme grad af personlig troværdighed, som frontfigurerne har haft i de tidligere nejkampagner. Og det tegner til at kunne svække den borgerlige EU-modstand ved folkeafstemningen i næste uge
EU har fra begyndelsen været et imperialistisk projekt – et projekt, der var dømt til at fejle. EU skaber splid mellem medlemslande og splittelse i befolkningerne. En indtræden i forsvarssamarbejdet risikerer at føre til øget balkanisering, skriver præst og forfatter Marianne Wagner i dette debatindlæg
Regeringen signalerer nu kompromisvilje om sparepolitikken i Europa. »Danmark skal være i hjertet af Europa,« siger Jeppe Kofod, der dog ikke er klar til at fjerne EU-forbeholdene. Udenrigsministeren støber kuglerne til en ny bred europapolitisk aftale, der skal landes i Folketinget i år
Mette Frederiksen fremhævede i en tale forleden nødvendigheden af EU-samarbejdet. Det er glædeligt, selv om det socialdemokratiske engagement i kampen for bl.a. miljø og mere social retfærdighed i EU lader noget tilbage at ønske
Den unge franske præsidents visionære målsætning er fælleseuropæiske interventionsstyrker, budgetter og doktriner. Det dufter lidt af egentlige europæiske militære styrker
Vi behøver ikke at opgive vores rets- og forsvarsforbehold for at blive medlem af Europol eller sende danske soldater ud på fredsbevarende missioner ledet af en EU-general. Lad os i stedet give fem sjettedele af Folketinget mulighed for at beslutte Danmarks deltagelse i konkrete og præcist beskrevne områder
Emmanuel Macrons valgsejr er blevet udlagt som en sejr til det europæiske projekt. Men den EU-positive leder kan paradoksalt nok ende med at skabe splittelse i unionssamarbejdet
Hver gang venstrefløjen tager regeringsmagten i et af EU’s medlemslande, må den vælge at bøje sig for EU’s nyliberale kurs eller forlade dele af EU. Selv om EU i princippet kan ændres indefra, er det reelt næsten uladsiggørligt
Vores statstminsters opgør med 'appeasement' politikken og besættelsestiden er på mange måder identisk med de holdninger, som jeg voksede op med i mit hjem i 50'erne og 60'erne
EU-folkeafstemninger de seneste 40 år har alle haft samme mønster: EU-begejstrede politikere, økonomer og erhvervsliv taler om den økonomiske nødvendighed af et ja. Men skeptikernes argumenter om nationalfølelse, identitet og selvstændighed appellerer til vælgerne
EU har fra begyndelsen været et imperialistisk projekt – et projekt, der var dømt til at fejle. EU skaber splid mellem medlemslande og splittelse i befolkningerne. En indtræden i forsvarssamarbejdet risikerer at føre til øget balkanisering, skriver præst og forfatter Marianne Wagner i dette debatindlæg
SF's formand Villy Søvndal erklærede sig i 2008 som lodret modstander af præcis den model for afskaffelse af retsforbeholdet, som S og SF nu erklærer sig enige om. Dengang krævede han garantier for, at Danmark tilslutter sig EU's lempeligere asyl- og flygtningepolitik - og at regeringen og Socialdemokraterne 'rykker sig betydeligt'. Dét krav er nu opgivet
Det var de små fællesskabers tid, ikke det stores. På en måde var det frygteligt. Og vi vidste jo ikke, at med EF kom der ordentlig rødvin i butikkerne
Mette Frederiksen fremhævede i en tale forleden nødvendigheden af EU-samarbejdet. Det er glædeligt, selv om det socialdemokratiske engagement i kampen for bl.a. miljø og mere social retfærdighed i EU lader noget tilbage at ønske
Befolkningen har skiftet holdning til EU’s forsvarssamarbejde de senere år, viser flere meningsmålinger. Syv ud af ti danskere går i dag ind for en fælles forsvarspolitik, mens 50 procent støtter oprettelsen af en EU-hær
