Emne

EU-traktater

Artikler
Europa
21. januar 2023

60 års venskab: EU’s fransk-tyske akse slingrer og knager, men holder endnu

Søndag fejrer Tyskland og Frankrig med pomp og pragt 60-årsdagen for deres forsoning, venskab og rolle som Europas centrale politiske akse. Scholz og Macron vil fremlægge en køreplan for fremtidens EU, men den tysk-franske motor hakker på afgørende områder
De gamle ærkefjender Frankrigs og det daværende Vesttysklands ledere præsident Francois Mitterrand og kansler Helmut Kohl ved en mindeceremoni i 1984 for Første Verdenskrig. I dag er tonen knap så hjertelig.
Leder
15. september 2022

Supereuropæeren Ursula von der Leyen har talt. Nu skal hun møde virkeligheden

Traktatændringer, nye finanspolitiske regler, indgreb i energimarkedet og fælles flygtningepolitik. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerer i sin ’state of the union’-tale et modigt program for EU, men også en vision, som vil støde på stærk modstand hos medlemslandene
Traktatændringer, nye finanspolitiske regler, indgreb i energimarkedet og fælles flygtningepolitik. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerer i sin ’state of the union’-tale et modigt program for EU, men også en vision, som vil støde på stærk modstand hos medlemslandene
Analyse
28. maj 2022

Det skulle styrke borgerinddragelsen i EU. Men unionens borgerting kan også udløse en strid om traktatændringer

EU’s svar på et borgerting har afleveret en bunke forslag til politiske tiltag, som unionen i dag ikke har bemyndigelse til at gennemføre. Det skubber til debatten om mulige traktatændringer, som en række lande – heriblandt Danmark – ellers er opsatte på at undgå. Men det afskrækker ikke Emmanuel Macron
Den franske præsident Emmanuel Macrons regering har arrangeret en række borgerhøringer med repræsentativt sammensatte deltagere. Nu er har et tilsvarende borgerting i EU-regi afleveret en bunke forslag til politiske tiltag. Problemet er bare, at unionen ikke har bemyndigelse til at gennemføre dem.
Kronik
2. juni 2017

EU har godt af at blive rystet af folkets nej

Danmarks nej til Maastricht-traktaten blev en gevinst for hele det europæiske samarbejde. Det banede vej for øget åbenhed og integration af østlandene. Rigtigt håndteret kan også Brexit blive et positivt vendepunkt
Danskerne stemte for 25 år siden nej til Maastricht-traktaten om det gamle EF’s udbygning til en politisk union. Især daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) var chokeret.
Læserbrev
22. maj 2017
Kommentar
1. maj 2017

Lige vilkår – ikke EU – er et værn mod højrenationalismen

Liberalisterne trækker på skulderen ad problemer med social dumping, som følger af EU’s regler, og det yderste højre bruger dem som endnu en grund til at se skævt til udlændinge. Der er i allerhøjeste grad brug for en venstrefløj, som kæmper helhjertet for at løse problemerne og tage opgøret med EU
Den sociale dumping, som EU skaber, undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Det skriver Pernille Skipper (Ø) i dagens kommentar.
Nyhed
27. juni 2013

Danmark under pres for at gøre op med EU-forbehold

Regeringen er under tidsmæssigt pres for at få EU-forbeholdene på det retslige og forsvarspolitiske område ophævet inden for et år. Nye EU-traktatforhandlinger fra 2014-15 risikerer ellers at lægge diskussionen om Danmarks placering i EU død i flere år
Hvis Lars Løkke Rasmussen (V)  igen sætter sig i statsministerstolen efter et valg, vil han blive inden-rigspolitisk afhængig af især Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl, der har gjort EU-skepsis til en mærkesag, og derfor bliver svær at danse med, hvis EU-forbeholdene skal ophæves.
Nyhed
3. december 2011

Europas revolution fra oven

For at beskytte euroen har Den Europæiske Unions nye teknokrat-struktur iværksat en strategi, der kan føre til fundamentale ændringer af dens institutioner
Teknokraten. Den nye italienske regeringschef, Mario Monti, personificerer det kommissærvælde, som den nye struktur i det europæiske samarbejde byder på.
Leder
29. oktober 2010

Europæisk logik på tysk og dansk

Hvad skal man med afstemninger, hvor et nej ikke er et nej? Hvis Danmark og danskerne sagde nej til europæisk krisestyring med sanktionsmuligheder i en aftalt ramme, så ville man få europæisk krisestyring på de stores politiske betingelser
Kommentar
5. november 2009

Omsider fik vi den sidste EU-traktat

Nu er det slut. Tak for det. Nu er det tid at begynde for alvor

Sider

  • Europa
    21. januar 2023

    60 års venskab: EU’s fransk-tyske akse slingrer og knager, men holder endnu

    Søndag fejrer Tyskland og Frankrig med pomp og pragt 60-årsdagen for deres forsoning, venskab og rolle som Europas centrale politiske akse. Scholz og Macron vil fremlægge en køreplan for fremtidens EU, men den tysk-franske motor hakker på afgørende områder
    De gamle ærkefjender Frankrigs og det daværende Vesttysklands ledere præsident Francois Mitterrand og kansler Helmut Kohl ved en mindeceremoni i 1984 for Første Verdenskrig. I dag er tonen knap så hjertelig.
  • Læserbrev
    25. oktober 2007

    Ja tak til at kunne stemme nej

    Der er mange symptomer på, hvorfor den nye EU-forfatning ikke er et folkeligt projekt
    Den nye EU-forfatning og en evt. afstemning herhjemme er til debat. Billedet er af den franske præsident Sarkozy fra det sidste EU-topmøde i Lissabon i sidste uge.
  • Kronik
    2. juni 2017

    EU har godt af at blive rystet af folkets nej

    Danmarks nej til Maastricht-traktaten blev en gevinst for hele det europæiske samarbejde. Det banede vej for øget åbenhed og integration af østlandene. Rigtigt håndteret kan også Brexit blive et positivt vendepunkt
    Danskerne stemte for 25 år siden nej til Maastricht-traktaten om det gamle EF’s udbygning til en politisk union. Især daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) var chokeret.
  • Leder
    15. september 2022

    Supereuropæeren Ursula von der Leyen har talt. Nu skal hun møde virkeligheden

    Traktatændringer, nye finanspolitiske regler, indgreb i energimarkedet og fælles flygtningepolitik. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerer i sin ’state of the union’-tale et modigt program for EU, men også en vision, som vil støde på stærk modstand hos medlemslandene
    Traktatændringer, nye finanspolitiske regler, indgreb i energimarkedet og fælles flygtningepolitik. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerer i sin ’state of the union’-tale et modigt program for EU, men også en vision, som vil støde på stærk modstand hos medlemslandene
  • 3. juli 1998

    Belgiske autonome med tysk tale

    Det tysktalende mindretal i Belgien har en stor del autonomi. Om det er inden for Belgien eller i et integreret Europa er lige meget for dem. De ligger under alle omstændigheder i et smørhul EUPEN - Det er ikke så ringe at have sin egen parlamentariske forsamling og tre egne 'ministerier', når man kun udgør et samfund på 70...
  • Kronik
    2. januar 2008

    EU - den store illusion

    Europa er en social konstruktion og området, vi kender som Europa, blev navngivet for ca. 1600 år siden. Således er der ikke umiddelbart nogen rationel forklaring på, hvorfor området kaldet Europa har valgt at lukke sig inde i en union
    Det er centralt at huske, at alle kontinenter, grænsedragninger og nationaliteter er menneskeskabte konstruktioner og illusioner, skabt for at samle, men i ligeså høj grad for at dele mennesker. Det gælder i høj grad for det afgrænsede fællesskab vi kalder Den Euroiske Union. Her grænsen til Polen fra den ukrainske side.
  • Kommentar
    1. maj 2017

    Lige vilkår – ikke EU – er et værn mod højrenationalismen

    Liberalisterne trækker på skulderen ad problemer med social dumping, som følger af EU’s regler, og det yderste højre bruger dem som endnu en grund til at se skævt til udlændinge. Der er i allerhøjeste grad brug for en venstrefløj, som kæmper helhjertet for at løse problemerne og tage opgøret med EU
    Den sociale dumping, som EU skaber, undergraver vores arbejdsmarked, skattebetalingen til vores velfærd og skaber skel mellem danskere og udlændinge. Det skriver Pernille Skipper (Ø) i dagens kommentar.